Hej Arne

Det er mig Thomas. Det er os, der har talt de sidste dages tid. Vi har talt om alderdom og om vores oplevelser. Og vi ser ud til at respektere hinandens oplevelser. Vi har også delt citater. Men jeg er ikke medlem af siden her, så i princippet kan enhver underskrive "Thomas". Kan du ikke se - ud fra min måde at skrive på - at det er mig? Og hvorfor oplever du, at det er en anden, som pludselig skriver?

Jeg mener ikke, at du har "gramset" på det guddommelige. Men det mener jeg nu heller ikke, at andre har.

Min anke er helt enkelt følgende:

Det er svært for mig at følge din forsøgsvist logiske argumentation om, at vi mennesker bør afstå fra at opfatte Gud som Kærlig, og at du finder det storsnudet og utilbørligt (stridende mod god moral), når mennesker oplever og mener, at Gud melder sig som kærlighed i sjælen. For mig ser det omvendt ud. For dem er Gud større end dem selv. Og den kærlighed, de selv føler for verden, kommer fra Gud, som selvfølgelig vil sine skabningers lykke. At du vil afstå fra en kærlig skaberkraft, som både kan og vil sin skabelse det bedste, kan jeg slet ikke følge dig i.

Men jeg kan godt følge dig i din oplevelse af kærlighed. Den har vi tilfælles. Der er mig bekendt INGEN, der vil omvende dig til en anden opfattelse.

Hej Thomas

Jeg vil nu gerne ændre Arnes indstilling til tingene

http://thelightuniversal.org/page15.html

https://vandrermodlyset.dk/ardors-beretning-1/

https://vandrermodlyset.dk/kommentar-i/

Hvad skal vi spørge om...

Your friend forever

Jan

Hej Arne

Jeg tror, at jeg forstår dig, selv om jeg ikke er enig.



For mig er altomfattende kærlighed ikke en "bås". Det er snarere en begrænsning af det guddommelige at påstå, at det guddommelige ikke formår at elske.




Jeg ser det ikke som ydmyghed, at du mener, at du selv elsker på en altomfattende måde, men ikke mener, at det guddommelige magter det samme. For mig ser det ud til, at du (vel blot i din tale og i diskussionsøjemed*) gør dig større end Gud ved at elske noget så vidunderligt, men ikke mene at Gud, det guddommelige, skaberkraften, evner at gøre det samme med sin egen skabelse.

Hvis Gud ikke elsker sin egen skabelse og ønsker alle sine skabninger det bedste ... uh, det er en "kold" Gud efter min mening.



De mennesker, som oplever en elskende Gud, måske endda at Gud kan kaldes Kærlighed, er vel - i sagens natur - også i det store og hele fri for spekulationer. De har ikke spekuleret sig til det, men oplevet og erfaret det. Den Gud vil jeg gerne kende, fra kærlighed til kærlighed.

*Jeg tænker, at du er ydmyg, men din tale om det guddommelige forvirrer mig en del. Måske det bliver for "kringlet" for mig.