annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19759310
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2622544
Åndelig Føde 2457708
Et andet syn 2163947
Så er der linet op... 1868916
Galleri
Tiger i form (i Kristus; in Christ)
Hvem er online?
0 registrerede 816 gæster og 201 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 22 af 49 < 1 2 ... 20 21 22 23 24 ... 48 49 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#3347 - 22/08/2008 11:47 Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR [Re: Arne Thomsen]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland

Kære Arne.

Jeg vil godt tilslutte mig det, som Ole Bjørn skriver, når han siger, at du har formuleret dig meget præcist vedrørende din holdning.

Som du véd, kalder jeg mig ikke ateist, men er blot en søgende - slet og ret. Men jeg har under min søgen af og til oplevet det, som jeg kalder Det storladne Øjeblik, når jeg har dvælet hensigtsløs i mit selv og har frigjort mig fra enhver tanke i sindet.

Når jeg således har ladet tankerne gå og komme og har betragtet dem med lige gyldighed (i to ord), er de lidt efter lidt forsvundet, og mit sind er blevet til noget uforstyrret, noget med oprindelighed og klarhed. Noget, som man ikke kan sætte ord på.

Det er, som om sindet i sådanne storladne øjeblikke går i ét med altet, og jeg kan kun pege på det i form af et paradox, som logisk set er en absurditet: »Det forskelsløse, inderste, ultimative og altomfattende.«

Her oplever jeg at være kommet så dybt, som det er mig menneskeligt muligt. Og jeg oplever her det, som jeg med et fremmedord vil kalde det numinøse, hvilket blot er et andet ord for det hellige.

Jeg tror - men kan ikke vide det - at dette er kernen i det, som vi kunne kalde den religiøse oplevelse. Hvis den kristne i dyb indsunkethed i bøn til Kristus, oplever Kristus i denne indsunkethed uden tanke for andet, tror jeg, at dette er en facet på den samme ædelsten, som jeg selv mener at være nået frem til uden en personificeret guddom.

Jeg tror også - men kan ikke vide det - at det også var dette, som du selv nåede frem til i det storladne øjeblik, som du oplevede på den græske ø.

Vil du kunne nikke genkendende til det, som er skrevet her?


Med venlig hilsen

Kristian





_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#3349 - 22/08/2008 12:05 Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR [Re: ole bjørn]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7547
Sted: Sydsjælland
Hej Ole.

Det glæder mig, at vi synes at komme på bedre talefod - og jeg glæder mig selvfølgelig yderligere over din kompliment.

Jeg ser tillige din medfølelse med, som du skriver, at:

"Nogle mennesker har et behov for en forståelse af verden, som videnskaben på nuværende tidspunkt ikke kan give dem, og de må derfor ty til troen som et supplement til deres viden."

Og det er jo da også smukt nok (selv om jeg nu synes, der er forskel på "tro" og "anelse") - ligesom dét, at andre er mindre "trængende" i så henseende og alene bygger deres individuelle eksistens på (formodet) aktuel viden, selvfølgelig er fuldt ud respektabelt (omend nogle nok vil anse den holdning for at være en smule overfladisk).

Nu er det jo nok ikke nogen hemmelighed at du udtrykker stor interesse for naturvidenskab og vel bruger mange kræfter på dén interesse.

Og når du skriver:

"- forståelse af verden, som videnskaben på nuværende tidspunkt ikke kan give dem -"

så spekulerer jeg selvfølgelig på, om du dermed mener - antager - tror - at videnskaben på et tidpunkt ude i fremtiden vil kunne nå den nævnte forståelse af verden.

I så fald må det vel være nødvendigt at forlade Niels Bohs udsagn, som du jo flere gange har citeret:

"Det er forkert at tro, at fysikkens opgave er at finde ud af hvordan naturen er. Fysikken drejer sig om, hvad vi kan sige om naturen."

Eller har jeg misforstået dig?

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (22/08/2008 12:06)
Top Svar Citer
#3350 - 22/08/2008 12:43 Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR [Re: Arne Thomsen]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Ja, Arne, du har misforstået mig, og du fejlciterer Bohr.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Top Svar Citer
#3351 - 22/08/2008 12:44 Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR [Re: Kræn-P]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7547
Sted: Sydsjælland
Hej Kristian.

Jeg genkender dine ord (inklusive ordet "numinøs", som du bruger - vel for at komme væk fra ordet "guddommelig" - og som jeg må slå op hver gang, fordi jeg hele tiden glemmer det igen smiler ), jeg genkender dem fra, hvad du tidligere har skrevet, og som gjorde et stærkt indtryk på mig, fordi jeg aner, at dine og mine oplevelser kommer fra den samme "kilde".

Hvad dét er for en kilde, kan vi jo ikke afklare, men mon ikke det også er derfra, alle de mange religioner udspringer.
(I Thomasevangeliet logion 13 bruger evangelisten netop ordet "kilde" på denne måde)

Og at læse de religiøse skrifter som videnskabelige doktordisputatser er jo nok ikke lige den mest velegnede måde at fatte dem på.

Jo, jeg tror du har ret i, at hvad du, velvalgt synes jeg, kalder "den religiøse oplevelse" nok altid er det samme - bare hver gang på en ny, og egentlig ubeskrivelig, måde smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (22/08/2008 12:46)
Top Svar Citer
#3352 - 22/08/2008 12:59 Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR [Re: ole bjørn]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7547
Sted: Sydsjælland
Hej Ole.

Du skriver:

"Ja, Arne, du har misforstået mig, og du fejlciterer Bohr."

Jeg har hentet citatet fra en hjemmeside (http://universer.dk - Filosofi: Observatøren tæller), fordi jeg ikke lige i farten kunne finde dine indlæg med dette citat.

Det ville være en stor hjælp - i hvert fald for mig - om du kunne bringe dit eget citat - og tillige kunne forklare, hvordan du mener, det skal forstås i denne sammenhæng.

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (22/08/2008 13:02)
Top Svar Citer
annonce
Side 22 af 49 < 1 2 ... 20 21 22 23 24 ... 48 49 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
15/11/2024 05:32
Bøn
af Hanskrist
15/11/2024 01:02
Nemesis
af Hanskrist
14/11/2024 23:25
ALKOHOL
af Anonym
05/11/2024 03:29
ARABISKE RACISTER JAGER GRØNLÆNDERE UD AF GELLERUP
af Anonym
02/11/2024 14:51
Nyheder fra DR
Mindst ti mennesker er døde i plejehjem..
15/11/2024 09:29
To mænd sigtes for drab i Birkerød
15/11/2024 08:55
Tysk finansminister: Hellere stifte gæl..
15/11/2024 07:56
Regeringen præsenterer aftale om ny sun..
15/11/2024 07:24
Venstrefløjskoalition løber med sejren..
15/11/2024 06:51
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Tommy Ahlers fortæller i ny bog om mini..
15/11/2024 07:14
Normal runder 12 milliarder i indtjening..
15/11/2024 07:04
Plejehjemsbrand i Spanien koster mindst ..
15/11/2024 07:00
Kinas præsident åbner megahavn i Peru
15/11/2024 06:54
Endnu to mænd sigtes for drab ved sport..
15/11/2024 06:49