0
registrerede
32
gæster og
178
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR
|
Hej Ole.
Det glæder mig, at vi synes at komme på bedre talefod - og jeg glæder mig selvfølgelig yderligere over din kompliment.
Jeg ser tillige din medfølelse med, som du skriver, at:
"Nogle mennesker har et behov for en forståelse af verden, som videnskaben på nuværende tidspunkt ikke kan give dem, og de må derfor ty til troen som et supplement til deres viden."
Og det er jo da også smukt nok (selv om jeg nu synes, der er forskel på "tro" og "anelse") - ligesom dét, at andre er mindre "trængende" i så henseende og alene bygger deres individuelle eksistens på (formodet) aktuel viden, selvfølgelig er fuldt ud respektabelt (omend nogle nok vil anse den holdning for at være en smule overfladisk).
Nu er det jo nok ikke nogen hemmelighed at du udtrykker stor interesse for naturvidenskab og vel bruger mange kræfter på dén interesse.
Og når du skriver:
"- forståelse af verden, som videnskaben på nuværende tidspunkt ikke kan give dem -"
så spekulerer jeg selvfølgelig på, om du dermed mener - antager - tror - at videnskaben på et tidpunkt ude i fremtiden vil kunne nå den nævnte forståelse af verden.
I så fald må det vel være nødvendigt at forlade Niels Bohs udsagn, som du jo flere gange har citeret:
"Det er forkert at tro, at fysikkens opgave er at finde ud af hvordan naturen er. Fysikken drejer sig om, hvad vi kan sige om naturen."
Eller har jeg misforstået dig?
M.v.h. Arne.
|
|
|
|