Arne: Menneske-logik magter - naturligvis - ikke det guddommelige.
Her følger Arne's menneske-logik - påstande og dogmer:
Er det meningen, at vi mennesker skal forstå - hvad vi kalder - Gud?
Jeg tror det ikke!
som en del af det ufattelige guddommelige - en ufattelighed, jeg fornemmer, at man ikke skal gramse i, men i stedet skal bruge de givne evner i kærlighed til verden - så godt og så længe, man kan.
Egentlig ganske enkelt og ligetil - og uden åndsrigdom ;)
Jeg spilder ikke kræfter på at spekulere over, hvad det guddommelige er. Det evner jeg jo alligevel ikke - og har jeg jo egentlig ikke behov for at vide - ja, måske er det endda hovmodigt at "kloge sig" på dét
agnostisk panteist
at bag de mange menneskeskabte Guds-billeder ligger der vel dog noget guddommeligt, som vi mennesker blot ikke magter at fatte
Det lidt længere svar er: Vi mennesker og vore religioner har forestillinger om Gud som en person, der ligner et menneske - endda som oftest af hankøn.
Mig forekommer dette at være naivt og snæversynet - en nedgøring af det guddommelige, så det kan rummes i menneskelig bevidsthed.
For mig er Gud eller det guddommelige noget langt højere, noget som menneskelig bevidsthed ikke kan rumme og - tror jeg - heller ikke skal forsøge at rumme.
Men jeg oplever/fornemmer noget guddommeligt i verdens væren - enkelt og ligetil - umuligt at fornægte - men uden at kunne sætte ord på.
Jeg har nok aldrig bedt til nogen Gud
i denne kærligheds-sammenhæng er vi mennesker på denne klode, i denne galakse, dette univers jo nærmest en ubetydelighed
anser jeg for åndshovmod: at det ikke tilkommer os mennesker at søge at forstå, hvad vi kalder Gud.
-0-0-0-
Kan ikke rigtig finde ud af om det gi'r go mening at drøfte med Arne der ikke er klar over hvad han selv skriver - der ikke husker at HansKrist og Paulus overhovedet ikke vil vide af trostvang og dogmatiske trosbekendelser. Det sjove er at Arne dogmatiserer se citationsboks ovenfor.
Jeg siger som Erik A Nielsen sagde i dag i P1 Radio at kristendommens essens finder vi her hos Paulus 2 Kor 3:
I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.
En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.Altså TRO betyder:
Paul Tillich:
The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of
a Spiritual reality in itself.
The faith of the Christ is the state of
being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.
Ifølge Paulus og Jesus skulle ingen "kristne" mennesker stå skoleret for en lang række tvivlsomme metafysiske dogmatiske trosforestillinger og kirkelige dogmer.
TRO var begivenheden KRISTUS den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus.
Det er og var en konkret virkelighed vi alle har adgang til og det har INTET at gøre med teologisk spekulation og at stå skoleret for en lang række mentale spekulative teologiske trosforestillinger - netop dette bekæmpede Paulus med næb og klør - men som Albert Schweitzer påpeger vinder Kirkens teologisk spekulation og dogmatiske trosbekendelser og forestillinger over den paulinske urkristne SPIRITUALITET - som var båret oppe af åndelige erfaringer (1 Kor 2).
Teologer må gøre sig fri af deres manglende forståelse begrebet TRO - og gøre sig fortrolige med det urkristne trosliv og dets SPIRITUALITET.
Troens Dynamik burde være pensum, ja ingen burde drøfte tro og trosbekendelser uden at være fortrolig med Tillich.
-0-0-0-
Hjælper det noget at fortælle Arne hvordan HansKrist og Paulus forholder sig til trostvang og dogmatiske trosbekendelser (som de begge i overensstemmelse med JESUS KRISTUS afviser)?
Nej det hjælper intet - Arne husker ikke fra næse til mund. Og vi kører rundt i de samme gentagelser år efter år.
At hukommelse og forståelse ikke er tilstede gør at vi ingen fremskridt gør her på trosfrihed, vi bliver stående ved det samme evindelige vrøvl uden at kunne afklare noget, konkludere noget og så komme videre.
Svar
Citer
