Når en mand elsker en kvinde - og begærer hende - og ligeså når en kvinde elsker en mand og begærer ham - er det da ikke kærlighed?
Det mener jeg, det godt kan være
Du taler om kærligheden fra gud –
den helt rene kærlighed – kalder du den, fra den treenige gud formoder jeg –
og ja, gud ER kærlighed, siger biblen
og så ”taler” vi om
den mindre rene kærlighed blandet op med begær, manglende indsigt og forståelse, ikke sandt?
Så bringer du kærligheden mellem elskende på banen, og mener man dér både kan elske og begære og at begge er kærlighed
Må jeg spørge, hvad skete der med:
uden indsigt og forståelseMen nej begær er ikke kærlighed
Kærlighed og begær registreres ej heller sammes sted i hjernen – og begær er vel lidt som det at være grådig/grisk – ikke at kunne få nok.
Nå, vi er vel på bibelsk grund. Du på ortodoks og jeg fra dansk kristendom eller noget i den retning, og du undgår ikke Paulus her.
Du kyssede ikonet spontant, fordi du oplevede dennes kærlighed til dig – og du spørger til mig, hvad jeg mener om dette med guds kærlighed til mennesket
Og hvad mener du om den idé i kristendommen, at mennesket bliver elsket af Gud - og at denne kærlighed i mennesket også når andre mennesker?
Det svarede jeg på, og du var ikke tilfreds, men det er, hvad jeg mener.
Når vi taler begær i bibelsk sammenhæng – kender ikke ortodoks bibel - er dette synd.
”Vi” skal jo elske gud først dernæst næsten, en selv og trosfællerne.
Paulus skriver om ægteskabet og ugift stand, og mener jo, at kan man ikke være afholden som han bør man gifte sig i herren.
Læs selv. Det er nemmest.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Kor/7Paulus anbefaler at gifte sig så man ikke begår utugt, hvis altså ikke man kan leve som ham.
Gifter man sig i herren er man jo 3 i det ægteskab hvor gud for begge parter har førstepladsen og derfor en stærk forening – da man skal elske gud og næsten som sig selv, derfor; hvad der sker mellem ægtefolk – som jeg læser Paulus kaldes ikke begær, selv om han godt nok mener:
Vers 4: En hustru råder ikke over sit legeme, men det gør hendes mand; ligeså råder heller ikke en mand over sit legeme, men det gør hans hustru” -
og det er hvad jeg forbinder begær med. Ejerskab, men - han taler jo ikke om manglende indsigt og forståelse. Tværtimod syntes jeg.
Så hvad er konklusionen.
Kan man ikke styre sit begær gifter man sig i herren og har seksuelt ikke ejeskab over sin egen krop, med mindre man bliver enig om et time out for en tid HVIS dette skal bruges til bøn, men ikke for lang tid må der gå
for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan være afholdende. (man er jo netop gift fordi man ikke kan være afholden
)