Det er klart.

Kærligheden er ren

Begær er ikke kærlighed – og ifølge bibelen hørere det til samme kategori som afgudsdyrkelse.




Det er jo biblens fortælling, og påbud til de som tror på den eneste sande gud og hans udsendte søn - og vejen til frelse – og Jesu disciple skal tillige elske sine trosfæller, så det kan kendes, de er Jesu disciple.

Du taler om kærligheden fra gud – den helt rene kærlighed – kalder du den, fra den treenige gud formoder jeg –

og ja, gud ER kærlighed, siger biblen

og så ”taler” vi om den mindre rene kærlighed blandet op med begær, manglende indsigt og forståelse, ikke sandt?

Så bringer du kærligheden mellem elskende på banen, og mener man dér både kan elske og begære og at begge er kærlighed

Må jeg spørge, hvad skete der med: uden indsigt og forståelse

Men nej begær er ikke kærlighed

Kærlighed og begær registreres ej heller sammes sted i hjernen – og begær er vel lidt som det at være grådig/grisk – ikke at kunne få nok.


Nå, vi er vel på bibelsk grund. Du på ortodoks og jeg fra dansk kristendom eller noget i den retning, og du undgår ikke Paulus her.

Du kyssede ikonet spontant, fordi du oplevede dennes kærlighed til dig – og du spørger til mig, hvad jeg mener om dette med guds kærlighed til mennesket


Det svarede jeg på, og du var ikke tilfreds, men det er, hvad jeg mener.

Når vi taler begær i bibelsk sammenhæng – kender ikke ortodoks bibel - er dette synd.
”Vi” skal jo elske gud først dernæst næsten, en selv og trosfællerne.

Paulus skriver om ægteskabet og ugift stand, og mener jo, at kan man ikke være afholden som han bør man gifte sig i herren.

Læs selv. Det er nemmest.

https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Kor/7


Paulus anbefaler at gifte sig så man ikke begår utugt, hvis altså ikke man kan leve som ham.

Gifter man sig i herren er man jo 3 i det ægteskab hvor gud for begge parter har førstepladsen og derfor en stærk forening – da man skal elske gud og næsten som sig selv, derfor; hvad der sker mellem ægtefolk – som jeg læser Paulus kaldes ikke begær, selv om han godt nok mener:


og det er hvad jeg forbinder begær med. Ejerskab, men - han taler jo ikke om manglende indsigt og forståelse. Tværtimod syntes jeg.

Så hvad er konklusionen.

Kan man ikke styre sit begær gifter man sig i herren og har seksuelt ikke ejeskab over sin egen krop, med mindre man bliver enig om et time out for en tid HVIS dette skal bruges til bøn, men ikke for lang tid må der gå for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan være afholdende. (man er jo netop gift fordi man ikke kan være afholden )

At noget er frit, betyder jo ikke det skal søges.

Gør man det som kristen - en Jesu kristen discipel synder man ifølge biblen.

Nå Paulus skrev om ægteskabet som han gjorde - dette at gifte sig i herren - er først og fremmest for at holde guds udvalgte folk rent med samme tro, men også fordi afholdenhed beskytter mod utugt.

Og så var der tilmed dette, at han troede tiden var knap - så forkyndelsen havde førstepladsen og skulle ikke forstyrres af parforhold og evt. børn, da den tid der gives dette forhold tages fra tjenesten for gud.

Du skal regne med, han mente, han var blevet pålagt at forkynde evangeliet om guds hemmelige hemmelighed, og så troede han på Jesu snarlige genkomst, der ville betyde han skulle i himlen og derfra skulle være med til at dømme dem på jorden - så - det med børnefødsler var ej heller optimalt i Paulus univers.

Det største bud er stadig:

https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/matt/22

Og guds rige … Ja, som kristen lever man i og under guds rige, som jo pt begge forstås som en åndelig realitet, og dette - bør de stadig dele med dem som vil lytte, uanset hvis love disse følger, da man som kristen stadig venter på Jesus sarlige komme, imens man følger verdens love, der hvor man bor, så længe de ikke strider mod biblens principper.

Jeg kan jo undre mig over, han ikke for længst har grebet ind, så verden bliver et godt sted at være for alle.