2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
830
gæster og
164
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#32700 - 12/07/2021 13:51
Re: Mennesket og verden
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2066
|
|
Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.«
Jeg oplever, at der er noget der er - Bevidstheden er enestående og kan bruges og påvirkes på forskelligt vis mere eller mindre bevidst, så længe vi er. Angående dit bibelvers 2. Mosebog 3:14 : Jeg er – at være – så forbindes dette med guds navn Jahve, som Gud ifølge biblen bekendtgjorde over for Moses, der som den første hører dette navn, for Gud siger i vers 15: Gud sagde videre til Moses: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/2_mos/3Man kan jo spørge, hvorfor Jahve ikke har gjort sit navn kendt tidligere, når han havde indgået en pagt med dem Gud talte til Moses og sagde til ham: »Jeg er Herren! Jeg viste mig for Abraham, for Isak og for Jakob som Gud den Almægtige, men under mit navn Jahve gav jeg mig ikke til kende for dem. Jeg oprettede også min pagt med dem om at give dem Kana'an, det land, hvor de boede som fremmede. https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/2_Mos/6#2-3… men det med guds navn er vist ikke helt nemt at finde rede i. I den første skabelsesberetning omtales han blot som gud - I den anden skabelsesberetning omtales han som Gud Herren – og - når vi som nyligt blev oplyst, at Moses havde skrevet Bøgerne, så tyder det ikke på Jahve ved dette, for så havde han jo ikke haft nøde at fortælle Moses noget han vidste. ¨¨¨¨
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#32701 - 12/07/2021 16:27
Re: Mennesket og verden
[Re: Tikka]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Tikka. Jo, der er flere spørgsmål om Moses: Var han en historisk person eller en legende?
Svar fra Hans J. Lundager Jensen, professor i religionsvidenskab:Spørgmålet Hvornår levede Moses forudsætter formentlig, at Moses var en historisk person, som f.eks. Gorm den Gamle. Men der er enighed i den kritiske bibelforskning om, at den Moses, vi kender fra Det Gamle Testamente, er en legendarisk skikkelse - ligesom f.eks. kong Skjold i en forestillet fortid - og ikke en historisk person. Så i umiddelbar forstand kan spørgsmålet ikke besvares. Min kommentar: For mig er det egentlig ikke vigtigt, om Bibelens Moses var en historisk person, eller om det er flere menneskers syn, der er sammenfattet. For det væsentlige er - tror jeg - at så mange mennesker længes efter "det guddommelige". Det minder mig om:
THOMAS EVANGELIET LOGION 113: Hans disciple sagde til ham: ”Hvornår vil riget komme?” ”Det vil ikke komme efter forventning. De skal ikke sige: ”Se her!” eller: ”Se der!” Men faderens rige er spredt over Jorden, og mennesker ser det ikke.” og LUKASEVANGELIET KAPITEL 17, VERS 20 OG 21: V20 Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: ”Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; V21 man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! Eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.” Her er talen så om Guds Rige og Faderens Rige, hvilket vel er meget naturligt, når man mener, at det guddommelige kan defineres som én Gud.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#32704 - 12/07/2021 21:24
Re: Mennesket og verden
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
|
|
en vis Arne skriver:
Ikke desto mindre er kristendommens "spontane suveræne livsytring" - som nogle kristne kalder den barmhjertige samaritaners næstekærlige handling - noget, som jeg også mærker inspiration til - ikke alene overfor medmennesker, men også overfor alt andet værende. -0-0-0- Nå det er fuldstændig fantastisk at se hvad den mand har udsat mig for gennem årene. Når jeg skulle forklare Arne noget og besvare alle hans spørgsmål til mig, så har jeg i alle snart 20 år ofte fremført: De spontane suveræne livsytringer - hvor central en rolle de spiller i forbindelse med vores i KRISTUS væren. Arne har kaldt "de spontane suveræne livsytringer" for svulstige tomme fraser der endda er uforståelige, hvormed han påstår at jeg beskriver det for ham uforklarlige (at være i KRISTUS (Guds Retfærdighed som det også er)) med noget andet uforklarligt, nemlig de spontane suveræne livsytringer. Men nu bruger manden det sgu selv og påstår endda at det er noget han mærker inspiration til. Sådan er det hele tiden, alt hvad der kommer fra mig af skal fuldstændig afvises og gøres grin med som uforståeligt. Der går så nogle år og Arne falder over nøjagtig det samme som jeg har sagt utallige gange (hvilket han dog i mellemtiden har glemt) og pludselig er det god latin. Okay, jeg har lært lektien, hvis tingene står andre steder end hos mig, så kan det ret ofte godkendes. Nøjagtig som 1 Kor 2 - hvor han var ved at gøre mig og Paulus til idioter fordi vi havde disse mange åbenbaringer direkte fra Gud. Der gik nogle måneder og så Gud døde mig i en samtale med Gerth var hvad der stod i 1 Kor 2 også meget som Arne oplevede tingene. -0-0-0- Det er alle disse eksempler gennem årene der gør at jeg ved manden gør sig til overfor mig på en umulig måde. Men det er så også det der gør at jeg ved manden ikke engang selv har styr på hvad han skriver. Og altsammen fordi han er gået vild i sin driven negativ teologi på en meget dogmatisk måde. Også derfor jeg siger jeg næppe kender nogen der er så dogmatisk som Arne er. Det er jo dogme på dogme om at vi mennesker ikke kender noget til Gud overhovedet. Og sandheden er stik modsat ifølge religiøse mennesker, kun meget dogmatiske konservative af kirkens lærde teologer kan finde på at afskære og forbyde og latterliggøre mennesket et personligt nært suverænt gudsforhold som det vi ser i 1 Kor 2 og ja så også Arne, der har samme negative teologi holdning. Gad vide om manden selv er klar over hvilken krog han trænger sig selv op i. Hvorfor trænge sig selv op i et hjørne. Jeg ved godt hvorfor han gør det. Han har misforstået pointen med negativ teologi og så er han besat af "jeg - det" tænkning. Altså at tænke over noget, over det der er og hvad der kunne være bag det der er. "Jeg - Du" dialog tænkningen som den mellem Moses og Abraham og Gud, som den mellem Jesus og Gud og som alle vi kristne erfarer igennem bøn og vores liv og hengivelse Gud - alt dette benægter Arne muligheden af. Fordi den personlige virkelighed mellem Gud og mennesket er ikke bare en by i Rusland for Arne, det er ikke eksisterende. Og 1 Kor 2 som ellers hele den Jungianske Psykologi er bygget op på og som der er ret stor videnskabelig enighed om, at læren om det ubevidste holder stik - ja selv her stiller Arne sig udenfor og gør forfærdeligt grin med Paulus og HansKrist for at dele disse holdninger med moderne Jungiansk Psykologi, og videnskabelig Psykoanalyse. Selvfølgelig kan en firkantet dominerende ateistisk fornuft og logos dyrkelse gøre at vi slet ikke længere tør tro på noget mere. Men læs HansKrist's indlæg: med overskriften "i KRISTUS" og få genoprettet forbindelsen til også Mythos - og ikke bare logos fornuften der til sidst dræber os og sender os til tælling, der medfører at vi tænker sort og depressivt og ikke formår at tænke i Billeder Motiver og MOTIVATIONER - syner drømme og ÅBENBARINGER som disse strømmer os imøde fra Gud den anden side eller fra det ubevidste af og gør sig gældende overfor os med imponerende resultater som Jungiansk Psykologi i den grad har demonstreret det overalt i den vestlige kultur der nu er globaliseret, stort set har delt sig til hele verden.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#32709 - 13/07/2021 09:31
Re: Mennesket og verden
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
|
|
Arne:
Hvis jeg ser ret, så støtter du dig til Bibelens ord, mens Gerth støtter sig til åbenbaringer om Helligånden, og mens Hanskrist støtter sig til Paulus - for nu at sige det helt kort.
Forsøg på at "skære hinanden ned" ser ikke ud til at lykkes. Forsøg på at forstå hinanden ligeså.
Så hvad gør vi? Måske en begyndelse kunne være at anerkende hinandens trosfrihed. Måske vi kunne afklare hver vore standpunkter mere. Måske vi kunne se hinanden mere fordomsfrit.
Gerth skriver somme tider noget, jeg fornemmer mening i, men meget er fortsat helt uklart for mig.
Hanskrist er den, jeg har brugt flest kræfter på at forstå. Men det er ikke lykkedes for mig.
Du, Tikka, synes at bruge Bibelen, som noget pålideligt, men jeg er ikke rigtig klar over, om du er "Bibel-tro". "Hvis jeg ser ret, så støtter du dig til Bibelens ord, mens Gerth støtter sig til åbenbaringer om Helligånden, og mens Hanskrist støtter sig til Paulus - for nu at sige det helt kort.""mens Gerth støtter sig til åbenbaringer om Helligånden"Nej Gerth lever i og med og ved og igennem Gud Helligånden og han nyder Helligåndens mange åbenbaringer og gaver fx HELBREDELSER og (karismatiske Åndsgaver) og frugter (kærlighed, glæde, fred i sindet, tålmodighed etc etc (findes hos Paulus (1)*) - iøvrigt stiller jeg mig selv som KIRKE i verden nøjagtig samme sted - og der er ret meget KIRKE over Gerth som der er over HansKrist. "og mens Hanskrist støtter sig til Paulus"Paulus skubber mig straks i armene på KRISTUS - han vil ikke engang vide af sig selv - kun hvad KRISTUS eller ÅNDEN gør og udvirker betyder noget. Hos Paulus hører jeg den gode glædelige messianske nyhed (KRISTUS NYHED) om Guds Nåde - Guds Kærlighed Kristus - begivenheden KRISTUS den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus - AT GUD ER KOMMET OS ALLE NÆR gennem sin ÅND: Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres unge skal se syner. Selv over jeres trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min ånd i de dage. Joel 3, 1 - 2. Se iøvrigt også 1 Kor 2: Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. "Du, Tikka, synes at bruge Bibelen, som noget pålideligt, men jeg er ikke rigtig klar over, om du er "Bibel-tro"."Tikka bruger ikke begrebet TRO som det bibelsk forstås, i dets oprindelige bibelske betydning (A)*, men som et moderne kristent kætteri kaldet bibelfundamentalisme (opstod efter reformationen og bogtrykkerikunsten) bruger begrebet tro, nemlig at Bibelen skal læses fra a - z og man skal tro alt der står, tage alt bogstaveligt og pålydende. Altså Gud kender vi kun gennem Bibelen, ikke igennem Gud Helligåndens Nærvær. Før reformationen var det Kirken der havde stillet sig i vejen for menneskets adgang til Gud og med bibelfundamentalisme det bliver Bibelen der stiller sig op som en forhindring menneskets adgang til Gud. Så uhyggeligt når enten Kirken's folk eller Bibelen vil stille sig i vejen for menneskers direkte kontakt og erfaringer med Gud. Paulus siger i den sammenhæng 2 Kor 3 at Ånden (Gud) gør levende og bogstaven slår os ihjel, døder os. TRO er bibelsk et spørgsmål om GUDS ÅNDS NÆRVÆR og KRAFT = VIRKEKRAFT og forunderlige gerninger i og med os. Bibelfundamentalisme medfører den absurditet at kun de der har studeret Bibelen i årevis har tro og de der har læst mest i Bibelen har mest tro. Dette ved vi alle umiddelbart er en løgn, eller usandhed. Ligeledes hvis Tikka eller en Jehovas Vidner mister troen - så er det jo ikke troen på hvad der står i Bibelen de har mistet, men troen på livet, troen på sig selv og ja troen på det hele, alting, som de har mistet. Et menneske uden TRO i bibelsk betydning er uden Gud er uden ÅNDEN (KRISTUS - KRISTI ÅND) - det har mistet Gud Helligåndens Nærvær. The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself. Tillich (A)*: Paul Tillich:
The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself.
The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.
Faith is an act of a finite being who is grasped by, and turned to, the infinite.
Faith is being grasped by an ultimate concern, or in the grip of something which is of infinite seriousness for me which surpasses life and death. (1)*: Fx Galaterbrevet 5:22-23 står der, ”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.” Helligåndens frugt er et resultat af Helligåndens tilstedeværelse i den kristnes liv. Nye Testamente gør det klart, at alle modtager Helligånden i det øjeblik han eller hun tar imod begivenheden KRISTUS (messianske verdensbegivenhed ved Jesus i kraft af Gud) (Romerne 8:9; 1. Korinther 12:13; Efeserne 1:13-14). Når Helligånden kommer ind i den kristnes liv, er en af hendes vigtigste opgaver at forandre det liv. Det er Helligåndens opgave at forvandle os efter det Guds Billede vi er skabte i og til.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|