Og ja jeg finder det livsbekræftende - for mig som læser har du rykket dig - jeg finder der er sket en udvikling - og nu tænker jeg på flere af dine seneste indlæg, også det om Paulus (som jeg har rost) og ja andre indlæg.
Hvem er forfatteren til følgende:
Citat:
Men hvem er Herren? Der findes kun én sand gud ifølge biblen, den gud Jesus kaldte far.
Men i Det Nye Testamente er Jesus Herren, ikke sandt? Jesus er herre i forhold til sine disciple
hvordan vi "træder ud af os selv". hvis man henvender sig til bibelen for at lære sig selv at kende og værten er den eneste sande Gud og HERRE må man jo opføre sig som gæst og slå lyttelapperne ud og glemme alt det daglige. Moses skulle ta sandalerne af ved tornebusken. Det er som at skifte kanal. Fra sin egen til guds.
Men hvad betyder dette "Guds ord", som "trænger igennem"? trænger ordet igennem og man efterlever det, får man en ny personlighed – ændres ens personlighed og det kan kun ske hvis ikke man holder fast på ”det gamle” -
Der står det er gud der drager, og får det til at gro, men er jo kun muligt hvis jorden er er god.
Forfatteren skal ikke have ris men sørme en pris - for det er meget smukt skrevet, både sådan litterært poetisk men sørme også indholdsmæssigt stofmæssigt og betydningsmæssigt.
En ting er at ville udtrykke en tanke (at vi har noget på hjertet vi gerne vil udtrykke) men tænk at dette formuleres i et poetisk skønsprog der gør læsningen til en udsøgt fornøjelse.
Men jeg er stadig mindre bibelfundamentalistisk og det fordi jeg ikke vil ta noget fra Gud - ja fx vil jeg have at Guds Ord virkelig er Guds og altså ikke Bibelens. Gud betyder alt for mig og her må Bibelen ikke kunne suspendere eller undergrave den levende Guds Suverænitet. Så Guds Ord er suverænt Guds Ord og kan aldrig blive Bibelens ord for så får vi en afgud ind i billedet nemlig Bibelen der nu kan "dyrkes" "tilbedes" som Guds Ord. Hvad sådan noget afguderi kan føre til er der alt for mange eksempler på.
Kan Bibelen inspirere og styrke menneskets liv med Gud er det fint - men da Bibelen ikke er en entydig bog/bøger så vil bibelfundamentalisme svare til at vi fx blander 100 gourmet retter fra de bedste restauranter i verden og smider dem ned i en kæmpe stor gryde og røre rundt og serverer dette for folk. Derved har vi ødelagt alle de bedste gourmet retter i verden ja vi har ødelagt Bibelen for Bibelen har ikke en stor sandhed der kan uddrages ved at læse den fra første til sidste side. Det er som med de 100 gourmet restauranter i verden, vi kan ikke blande det hele sammen i en stor gryde og røre rundt og så sige, sådan smager verdens bedste gourmet ret.
Vi skal besøge hver restaurant et måltid af gangen og det kan ikke gøres indenfor et år, ej heller to år, måske ej heller et helt liv er nok til at vi kommer rundt, men det gør ej heller noget for et måltid er nok, vi behøver ikke spise os mætte ved snart et bord og så et andet bord - for hvor vi finder Gud Herrens bord at ernære os ved kan ingen forudsige, det behøver bestemt ikke være i Bibelen endsige nødvendigvis igennem hellige skrifter.
Ikke fordi jeg vil undervurdere det skrevne ord, som har den fordel at alle kan læse den samme tekst alle steder i verden og til alle tider. Men hvorfor skulle Guds Ord kunne læses, måske kommer Guds Ord i forbindelse med at vi skriver, bøvler med at formulere os på skrift.
Vi kunne jo spørge Mozart og Einstein og Rembrandt og ja andre - hvornår kom Guds Ord til dem (hvor var det Gud blandede sig i processen), hvor i processen?
Som der står ovenfor:
Men hvad betyder dette "Guds ord", som "trænger igennem"? trænger ordet igennem og man efterlever det, får man en ny personlighed – ændres ens personlighed og det kan kun ske hvis ikke man holder fast på ”det gamle” - citat slut
JA 💕
Guds Ord er en eksistentiel begivenhed der hænder, måske ikke hænder, men indtræffer Guds Ord, begivenheden KRISTUS, er det ikke blot noget der sker for mig. Det vil være en indre katastrofe i mig, og indtræffer denne katastrofe ikke med mig, er åbenbaringsbegivenheden Guds Ord uden betydning (Nicholas Berdyaev/Hanskrist).
De Nye Skabninger vi er i KRISTUS - vi er i og med begivenheden KRISTUS, den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der også bliver os nådigt forundt suverænt af GUD - må vi aldrig glemme hvor stort er. Det må aldrig reduceres til læsning, til noget vi kan læse os frem til mageligt siddende i vores læne læsestol med Bibelen slået op, nej meget meget mere er på spil og det hænder i forbindelse med at vi har sat os selv på spil (eller vi bliver prøvet) eksistentielt set - det er de emotionelt set stærkeste eksistentielle oplevelser der står tilbage og tæller når vore dage er omme:
"Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Hej Thomas. Jeg ser, der er problemer med udtrykket: "gæst". Jeg kunne ikke lige finde et bedre ord, og jeg ser, at det skaber forvirring.
Dét, jeg mener er, at jeg føler mig velkommen i min væren - som jo såmænd - som jeg oplever det - også er en del af det guddommelige - på linje med f. eks. myrers væren
Jeg føler mig ikke bemyndiget til at have et ansvar, men føler, at det for mig rigtige er, bedst muligt at bruge de begrænsede evner, jeg er tildelt, i den kærlighed som verdens væren har skabt i mig - en kærlighed til alt værende.
Når det drejer sig om mennesker i nød - eller mennesker som er kommet galt afsted (som f.eks. Adolf Hitler) - har kærligheden nok først og fremmes behov for indsigt og forståelse, og det er jo ikke altid lige nemt.
Og når det drejer sig om, at vi er blevet frygteligt mange mennesker på denne klode - og i øvrigt behandler den grusomt dårligt - er det vel endnu klarere, at vejen til noget bedre, nok kun kan banes gennem kærlig indsigt og forståelse.
Jeg spilder ikke kræfter på at spekulere over, hvad det guddommelige er. Det evner jeg jo alligevel ikke - og har jeg jo egentlig ikke behov for at vide - ja, måske er det endda hovmodigt at "kloge sig" på dét
I stedet bruger jeg mine kræfter på kærlig omsorg for, hvad der er omkring mig - men også omsorg for mig selv - så længe jeg kan - og jeg forventer ikke noget efter min død.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Det sjove er, at om jeg ikke var blevet kastet af internettet ville jeg nok være kommet dig i forkøbet Thomas med nogle tanker om at siden du Thomas var dukket op igen og Tikka er dukket op i om ikke en ny og forvandlet udgave, så i absolut topform (Jeg hælder dog mest til at der er sket noget med Tikka) der er der kommet forfriskende nyt liv ind over Trosfrihed.
Men altså I to, Tikka og dig Thomas har virkelig givet noget liv til stedet.
Også fordi I holder Arne i ørerne og med spanskrør og pegepind skoler og opdrager den oprørske mand i hans korstog imod de kristne.
Og du har ret Thomas jeg føler også: "Det er kærlighed, Spirit!".
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!