annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20491843
Åndelig Føde 2667351
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2643695
Et andet syn 2176922
Så er der linet op... 1922730
Galleri
Svensk træhus
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen ,(1 usynlig), 4 gæster og 884 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 90 af 245 < 1 2 ... 88 89 90 91 92 ... 244 245 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#34023 - 22/12/2021 17:53 Re: Åndelig Føde [Re: Anonym]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.
Jeg skrev:
Citat:
Hvad har kristendommen egentlig bidraget med til at modvirke vi menneskers teknologiske og overbefolkede lemlæstelse af denne klode?
Intet!
Og du svarede:
Citat:
Er det noget du ved, eller er det noget du antager? Når jeg lytter til historikernes perspektiv på kristendommens indflydelse, så får jeg et andet billede af situationen, end du gør. Også når vi taler om ikke-kristne historikere.
og du citerer en Tom Holland, hvis ord på dansk lyder:
Citat:
Kendskab til den bibelske fortælling om korsfæstelsen har sløvet vores følelse af, hvor fuldstændig ny en guddom Kristus var ... [kristendommen] er hovedårsagen til, at de fleste af os, der lever i post-kristne samfund, stadig tager for givet, at det er ædlere at lide end at påføre lidelse. Det er derfor, vi generelt antager, at ethvert menneskeliv er af samme værdi.
Og du tilføjer - om Paradiset:
Citat:
Den kollektive menneskesjæl vendte sig bort fra Livets Træ og greb ud efter frugten på Kundskabens Træ og ville således definere godt og ondt på egen hånd.
Din sidste bemærkning her rammer da plet, synes jeg.
Men religionernes indsats for at vende os mod "Livets Træ" har jeg svært ved at få øje på.

Da vi var samlere og jægere, var der iflg. beretningerne en kvinde i området med floderne Eufrat og Tigris, der fandt på at begrave et frø fra en plante.
Frøet døde, men der opstod nu en ny plante - med mange frø.
Denne død og genopstandelse førte til rigeligt føde og til at kvinderne fik overmagten, ligesom guderne nu var kvindelige - og den dag i dag er det - så vidt jeg ved - kvinderne i Mellemøsten - og Grækenland - der ejer husene.
Dette med at ofre "førstegrøden" er jo nok også baggrunden for, at Abraham skulle ofre Isak på bjerget.

Dét var vel det første store skridt væk fra "Livets Træ" og mod "Kundskabens Træ", der førte til, at vi nu blev mange, mange flere mennesker og at meget store dele natur er blevet "voldtaget" til produktion af fødevarer til mennsker - og siden tillige husdyr.

Det næste var vel, at vi fandt ud af at udnytte fossil energi, hvorfor ild nu blev så voldsom en faktor, at luften omkring kloden tager skade.

Vi er nu blevet så mange, at det frister vira til globale pandemier, som dog foreløbig kun er moderat dødelige.

Og skaderne på klodens luft ventes dramatisk at forringe vore livsbetingelser.

Men de velbetalte kristelige præsteskaber, hvad har de gjort for at lede os en bedre vej.
Jeg kan ikke få øje på andet end, at de har "opfundet" "Satan".

Der er heller ikke andre religioner, der har arbejdet sig fri af fortidens mangel på indsigt i vore lemlæstelser af naturen.

Og hvordan er det os mennesker imellem?
Vi taler om ulighed i Danmark - at de rige stjæler fra de fattige - men globalt er det jo de rige lande, der stjæler fra de fattige ved på forskellig måde at hindre dem i at udvikle sig.
Jo - vi er sandelig en besynderlig art, vi mennesker.

I naturen - som jo også er os - sker udviklingen via mutationer.
Bl.a. kosmisk stråling påvirker formeringsprocessen sådan at arveanlæggene ændres - mutationer.
Næsten alle mutationer duer ikke og uddør, men en gang imellem "er der gevinst" og noget nyt opstår - stakkels uduelige mutationer trist
Sådan blev Homo sapiens til, sådan blev det nye Coronavirus: Omikron til.
Der opstår hele tiden nye mutationer og der uddør hele tiden hele arter.

Vil Homo sapiens uddø, fordi vi forlod "Livets Træ" til fordel for "Kundskabens Træ"?
Det er der jo intet menneske, der ved, men tydeligt er det da, at vi gør næsten alt, hvad vi kan, for at det skal ske cool

Og så er det måske også det bedste - for verden trist

M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ydmygghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed smiler heart
Top Svar Citer
#34035 - 23/12/2021 11:08 Re: Åndelig Føde [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Hej Arne og Jan

Jeg skrev: Den kollektive menneskesjæl vendte sig bort fra Livets Træ og greb ud efter frugten på Kundskabens Træ og ville således definere godt og ondt på egen hånd.

Du svarede:
Citat:
Din sidste bemærkning her rammer da plet, synes jeg.
Men religionernes indsats for at vende os mod "Livets Træ" har jeg svært ved at få øje på.


Jeg tror, at der i vores moderne samfund er en antagelse om, at religion er en rigtig dårlig ting. Men jeg tror, at denne antagelse er fejlagtig. Som Tom Holland giver udtryk for, så er vi måske ganske enkelt ikke bevidste om det værdisæt, vi har fået via kristendommen og den Lidende Konge:

Det er ædlere at lide end at påføre lidelse - alle mennesker er lige.

Kristendommen såede denne idé midt i en verden, hvor styrke var ret.

Du nævner menneskets misbrug af naturen og siger:
Citat:
Men de velbetalte kristelige præsteskaber, hvad har de gjort for at lede os en bedre vej.
Jeg kan ikke få øje på andet end, at de har "opfundet" "Satan".


Inden for alle større bevægelser, som består af rigtig mange mennesker, må der i sagens natur findes brodne kar. Og dem kan du så pege ud. Men i det større billede må jeg give både kristne og ikke-kristne historikere ret (dem jeg er bekendt med), når de siger, at kristendommen i det store hele har givet verden et smukt og etisk værdisæt.

"Satan" er der mange meninger om. Ligeså med "Helvede". Og med disse begreber i centrum kan misbrug blomstre, eventuelt indadtil i mindre kristne forsamlinger, hvor børn vokser op og er bange for "den evige ild". Men med en fornuftig læsning om Den Lidende Konge (Kristus) i Det Nye Testamente, mener jeg ikke, at man kan hente andet end det smukke, gode og sande. Og i det store hele tror jeg, at kristendommen har haft en seriøst god betydning for verden.

Citat:
Der er heller ikke andre religioner, der har arbejdet sig fri af fortidens mangel på indsigt i vore lemlæstelser af naturen.


Mener du, at buddhisterne lemlæster naturen?

Citat:
Jo - vi er sandelig en besynderlig art, vi mennesker.


Vi er langt fra perfekte. Med vores sind kan vi gå i begge retninger - blive en helgen eller en djævel. Men alt dette erkender religionerne jo netop. Det er jo dette spændingsfelt, vi mennesker er i. Kristendommen taler her om faldet, og jeg er ikke sikker på, at jeg har forklaret tanken om et supra-temporalt fald godt nok. Det håber jeg, at jeg får lejlighed til, hvis Jan er med på at tale om den artikel, jeg linkede til.

Min pointe er: Religioner har åbne øjne i forhold til menneskets tilstand og den ondskab, vi kan være skyld i. Det er jo helt centralt. Din kritik af mennesket deler du med religionerne.

Citat:
Vil Homo sapiens uddø, fordi vi forlod "Livets Træ" til fordel for "Kundskabens Træ"?


Pointen med faldet er - den tanke jeg følger - at homo sapiens ikke forlod Livets Træ til fordel for Kundskabens Træ. Valget mellem Livets Træ og Kundskabens Træ fandt sted i en Tidløs Tilstand - på tærsklen til selve Tidens Morgengry, da Gud kaldte verden frem af intet. Her fandt faldet sted, da den kollektive menneskesjæl (før den delte sig og blev egoistiske homo sapiens) brugte sin frihed dårligt, nemlig til at vælge Gud fra og ville køre verden på egen hånd. Det er i denne faldne verden, at evolutionen har kørt og efterhånden har iklædt det faldne menneske kød, det som vi nu kender som homo sapiens.

Faldet fandt altså sted før evolutionen frembragte homo sapiens. Alligevel er det Menneskets skyld, at verden faldt. For Mennesket forstået som den kollektive menneskesjæl eksisterede før faldet og traf her beslutningen om at tage fra Kundskabens Træ. Verden faldt, og i den faldne verden blev den kollektive menneskesjæl til en flerhed af selviske individer iklødt kød - homo sapiens - som nu "guffer af den forbudte frugt", men i Åndens kraft skal vende sig mod Livets Træ (repræsenteret ved Kristus).

Historien om Adam og Eva er drømmelignende billeder, der intuitivt indfanger disse temaer; Guds godhed og hensigten om en god skabelse, mennesket som et frit væsen, en aktør og forvalter, og en "harmonisk enhed af flere", som misbruger sin frihed, hvorved det selv og verden "falder".

Det er i denne faldne verden, at Gud i sin kærlighed selv kommer og dør - for at give liv på ny.

Kh Thomas
Top Svar Citer
#34036 - 23/12/2021 14:27 Re: Åndelig Føde [Re: Anonym]
ABC
Uregistreret

Hej Thomas

Jeg er gået igang med at læse artiklen igen = det er en svær tekst for mig = må hele tiden slå ord op = meget irriterende ler Men lad os tale om tingene. Har der været et fald? Hvad får os til at tænke i sådanne baner...

Your friend forever

Jan
Top Svar Citer
#34037 - 23/12/2021 15:06 Re: Åndelig Føde [Re: Anonym]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.
Når du skriver:
Citat:
Pointen med faldet er - den tanke jeg følger - at homo sapiens ikke forlod Livets Træ til fordel for Kundskabens Træ. Valget mellem Livets Træ og Kundskabens Træ fandt sted i en Tidløs Tilstand - på tærsklen til selve Tidens Morgengry, da Gud kaldte verden frem af intet. Her fandt faldet sted, da den kollektive menneskesjæl (før den delte sig og blev egoistiske homo sapiens) brugte sin frihed dårligt, nemlig til at vælge Gud fra og ville køre verden på egen hånd. Det er i denne faldne verden, at evolutionen har kørt og efterhånden har iklædt det faldne menneske kød, det som vi nu kender som homo sapiens.
så er min første reaktion: Hvor ved du dét fra?
Og den næste: Så må det jo være din Guds ansvar!

Det får mig til at overveje, om ikke myten om Paradis mangler et tredje træ: "Visdommens Træ".

Det kræver vel i øvrigt ikke så megen visdom at indse, at ydmygghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg og kærlighed er dét, der muliggør vi menneskers fortsatte væren i det værende, mens overbefolkning, rovdrift og svineri er det, der vil tilintetgøre os.

Har kristendommens Kristus sagt noget om dét?
Hvis: Ja, så er det da vist blevet ignoreret og glemt trist

Men måske kan vi endnu nå "vejen tilbage til Paradis", vi har jo fået visdommen til det smiler

M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ydmygghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed smiler heart
Top Svar Citer
#34039 - 23/12/2021 17:00 Re: Åndelig Føde [Re: ]
ABC
Uregistreret

Hej Thomas

Jeg er gået igang med at læse artiklen igen = det er en svær tekst for mig = må hele tiden slå ord op = meget irriterende ler Men lad os tale om tingene. Hvorfor har der været et fald? Hvad får dig til at tænke i sådanne baner? Leder efter de rigtige spørgsmål...

Your friend forever

Jan
Top Svar Citer
Array
Side 90 af 245 < 1 2 ... 88 89 90 91 92 ... 244 245 >


Seneste indlæg
ALKOHOL
af Anonym
23/11/2024 02:29
Vigtige præciseringer
af Anonym
23/11/2024 00:25
Bøn
af Anonym
21/11/2024 13:20
Bøn som meditation
af Anonym
21/11/2024 00:47
Nemesis
af Hanskrist
16/11/2024 20:10
Nyheder fra DR
EU kalder ambassadør i Niger hjem efter..
23/11/2024 16:15
Politiet efterforsker muligt drab på kv..
23/11/2024 16:06
Nu er det Michala Møllers tur til at sk..
23/11/2024 14:54
Filippinernes vicepræsident truer præs..
23/11/2024 14:24
Trump udpeger beskæftigelsesminister
23/11/2024 13:53
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Finnair aflyser 300 flyvninger
23/11/2024 14:25
Millioner fra finanslov skal sikre hjern..
23/11/2024 12:29
Ulande udvandrer fra forhandlinger ved k..
23/11/2024 12:19
Politi sprænger mistænkelig pakke i Lo..
23/11/2024 11:56
Fagforening kritiserer aldersskævhed i ..
23/11/2024 11:30