Hvor jordbær og græsset helt konkret kan ses, og vi ved hvad vi taler om, forholder det sig anderledes med ordet gud og de oplevelser/erfaringer folk har med denne.
HK: Arrrgh der er vist ikke mange der ved noget om græs - en ko måske
Når græs og jordbær helt konkret kan ses, så er det langt nemmere at vide, hvad der tales om modsat begrebet gud …
… og det bliver ikke nemmere hvis en panteist hvis livssyn er, at gud er alt og i alt ikke vil bruge ordet gud.
Gud forstås - er først og fremmest et ord der kan betegne noget ophøjet med magt uden for mennesket, mener jeg.
En som ikke kan ses, da gud er ånd/en ånd med en ånd..
Forstås gud som universal, er der tale om den enestes sande skabergud, men troen på gud er jo en påstand, så i sagens natur nemmere at tale om jordbær og oplevelsen ved dette end gudsforhold.
Jordbærret er nu ikke så sundt, som du vil gøre det til, da de fleste ikke mere er basiske som tidligere.
Så ikke så sundt at spise mange, da det er et meget syreholdigt bær.
Når vi taler om guds hellige ånd - er jeg enig i, at denne kan et menneske mene at há i sig, dog er det ikke gud selv
Gud bor ikke i mennesket men ifølge Jesus i himmlene.
Vor Fader, du som er i himlene! - Hvor det så måtte være,
.. men - da hver vejrtrækning bør være som bøn, kan gud vel ligge os nær gennem vejtrækningen, jo også det folk som meditere fokuserer på – og så er vi jo i nuet --- og gud siger jo om sig selv han ER
*
Det er jo klart - bør være klart - at gud for den kristne - kommer først, da alting - kærligheden og visdommen blot for at nævne 2 fremherskende egenskaber siges at komme derfra, men korrekt, det troende menneske bør elske - og tá vare på medmennesket og skaberværket, men det mener jeg også en ikke troende bør om muligt.
Dog skal den troende - den der har taget imod Jesus - altid holde sig gud for øje om guds kærlighed og ledelse ved hans ånd vil bevares, for mennesket kan sagtens narres.
HK: Mennesker der har Gud kan ikke narres, kan ikke forføres
Enhver der tror han står, skal se til han ikke falder, for hjertet er forræderisk
*
Ang. dit skriv om venskab til mennesket og gud betinger dette et tillidsforhold – og til gud at vi tager imod hans søns - Jesu offerdød, hvorigennem man kan stå ren for gud.
Sagt anderledes.
Mennesket er som udgangspunkt fjender af gud, men kan blive - bliver gennem tro og gerning forsonet med ham, fordi hans søn døde for os ifølge bibelen.
Nå, man siger jo også at venskab med verden er fjendskab med gud, og derfor er sætningen
søg først guds rige her passende i forhold til venskab med gud, og det at tá vare på skaberværket, og derved er det kapitalistiske og materialistiske livssyn dødt hvis alle fulgte tilskyndelsen … men kan mennesket blive enige om en fælles gud?
***
Svar
Citer
