Hej Hanskrist

Jeg har stor respekt for din åndskraft og power, som vælger et liv i balance fra til fordel for et liv med skævhed og gåen-amok. Stor respekt. Det er også et super vigtigt bidrag til denne her moderne ting med at dvæle ved et dufte-stearinlys og "dulme sig selv".

Selv tror jeg på meditationens virkninger, som jo også undersøges videnskabeligt, neurologisk. Men det, du udtrykker, er fundamentalt og må aldrig glemmes: Selve det at være MENNESKE! Din Power er misundelsesværdig.

He he – Ja - det må du tale med gud og din samvittighed om.

*

Du får lignelsen om sædemanden.

Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land. Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem:
»Hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.« Og han sagde: »Den, der har ører at høre med, skal høre!«
Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han svarede dem: »Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at
de skal se og se, men intet forstå,
de skal høre og høre, men intet fatte,
for at de ikke skal vende om og få tilgivelse.«
Og han sagde til dem: »Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? Sædemanden sår ordet. Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.«
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Mark/4#1-20

Hej Tikka




Tak, Tikka. Tak for ordet om ordet som sås. Men er det ordet i sig selv, altså ordet om ordet? Eller er der også ordet?

Hvad er ordet? Er det min samvittighed, som er selve ordet, siger du?

Nu må du stramme op

Ordet kommer udefra og ind i din bevidsthed.
Hvordan du modtager - og vil gøre ved dét som du hører, er jo din sag.

Vel logik, hvis ord skal kunne inspirere og kalde os til et liv i uselvisk kærlighed – eller hvad?

Jeg forstår bare ikke, hvad du mener med "ordet", Tikka. Du taler om ordet, som skal modtages og falde i god jord. Hvilke(t) ord?

Ah, du mener måske det ord, du gav tidligere:



Er det det ord, som jeg skal tage imod?