Enig i at der er mange rigtige betragtninger omkring Nu'et og Arne's vending "Nu'ets livskraft" fra Tikka.
"Jeg kunne ikke selv ha' formuleret det bedre ;))" skriver du RoseMarie - tihi
-0-0-0-0-
Jeg har ofte i den debat såvidt NU'et fremhævet Heideggers syn:
Mennesket er til som nærværende ved altid at være fraværende i det vi kalder Nu'et.Næppe nogen har analyseret NU'et mere end jeg har gennem årene, og ser også at mine tanker findes til dels hos Tikka.
Det menneske der gør ophold i NU'et går til grunde, vil være lallende sindssyg og kastes hid og did af omstændighederne.
Vi mennesker har hukommelse (fortid) hvorfor vi kan gøre os livserfaringer, altså vi er istand til at lære ufattelig mange ting uden hvilke vi ikke ville kunne begå os, klare os igennem dagens mange praktiske gøremål (at jeg har ret er Alzheimer er uhyggelig godt eksempel på). Og vi har forestillingsevne (fremtid) hvilket vil sige vi kan gøre os fri og uafhængig af de nuværende vilkår og omstændigheder såvel som traditionen, hvilket er årsagen til menneskets enestående tilpasningsevne og overlevelsesevne.
-0-0-0-0-0-
Det største problem omkring dyrkelsen af NU'et er at der bliver et skarpt skel, grænse mellem NU-tiden og henholdsvis fortiden og fremtiden, som mellem fortiden og fremtiden. Men de 3 tids ekstaser eller tidsligheds ekstaser er samhørende, og det er endda fremtidigheden der har eksistential ontologisk forrang, men det vigtige er at forstå de alle 3 er lige potente og virksomme i deres uadskillelige samhørighed.
Menneskets ansvarlighed hviler således på "aktivismen i fremtiden", på den enkeltes valg af muligheder i fremtiden og på "optimismen om fortiden", der betyder at man omdanner mulighederne til realiteter ved at redde dem over i fortidens sikre havn. Viktor Frankl.
I forbindelse med depression og psykotiske problemer er det påfaldende hvor dårligt patienter formår at navigere i tiden, især at have fremtid. Og med Alzheimer er at finde rundt i tiden (fortiden nutiden og fremtiden) nærmest brudt fuldstændig sammen. Altså alle tre grupper af "patienter" eller mennesker nævnt ovenfor kan ikke strukturere deres dag, deres uge, deres år, deres liv, og det fordi de ikke kan finde rundt i tiden, fortiden nutiden og fremtiden er ikke længere i et kreativt skabende dynamisk gensidig indbyrdes sammenhæng. Så kommer de fra kommunen og hjælper vedkommende med at give hverdagen den struktur, tidsligheds struktur, vedkommende ikke selv længere magter, især pga dårlig hukommelse og dermed indlæring, men også pga manglende intelligent forestillingsevne om hvad der er klogest at være beskæftiget med for ikke at få røven på komedie. Ja hvis man ikke rydder op, får kørekortet fornyet og får købt ind så begynder tingene at skride eller som ung får taget sig en uddannelse, eller bare dygtiggøre sig, tilegne sig de kompetencer der vil gøre ens liv, fremtid, noget nemmere og lysere.
-0-0-0-0-0-
Tikka skrev:
NU'et kan kun opleves glimtvis, men man kan træne sig til længere perioder, og det handler her om at "glemme sig selv". Sine drømme, håb og smerter.
Den kreative ekstatiske selvforglemmelse, betyder at være ude af sig selv (uden at have mistet sig selv) hvor noget andet Gud/Ånden/guddommelige (guddommelig inspiration fx) har grebet og opløftet en.
Tikka:
Kroppen lever i nuet, men bevidstheden lever skiftevis i fortiden og fremtiden, og jo derfor alt det der med gud er svært at opleve, da livet med gud opleves i nuet hvor der hele tiden kommer et nyt nu …
Kroppen og bevidstheden burde ikke være på den måde adskilte og ude af synch og samarbejde og harmoni.
Og nej livet med Gud er mere end kun en oplevelse i NU'et. Fx er det Gud der giver os sin tid uden hvilken der ingen hukommelse og varen, varighed, ville være. Hvis der er noget Gud er involveret i er det vores hukommelse (det gennem ord og sprog fx) og at noget får varen, varighed og varig betydning. Ja Gud bevarer os så vel. Her burde jeg måske med min moderne forståelse visse forhold gå ind og kigge på Løgstrup's tanker om skabelse og tilintetgørelse.
Det med Gud er ikke en flygtig størrelse der kun opleves i NU'et og at vi protestanter her i Danmark er hoppet på den vildfarelse mener jeg skyldes Kierkegaard. Men det skyldes også at vi, både fra new age flip ideerne og fra dogmatisk kristendom opfatter Gud (når alt kommer til alt) som værende deterministisk årsag til og bag alt, men både mennesket og Gud er til i FRIHED ellers kunne der ikke være tale om ÅNDEN. Og Ånden Gud kan være over vi mennesker i længere tid og behøver ikke blot at være knyttet til en oplevelse i NU'et, som du påstår Tikka.
Gud er ikke kun en oplevelse i NU'et, Gud gør vi os ret stabile erfaringer med - ja lever vi i god kommunikation med som både Paulus og Jung begge anbefalede for at vi skulle få et godt liv. Læs gerne hele 1 Kor 2, men her et uddrag som Jung selvfølgelig holdt meget af:
Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os.
-0-0-0-0-0-
Jeg ved godt at jeg løfter debatten op på et ret højt niveau, og at mange ignorerer mig af den grund. Men jeg synes da også indimellem at Tikka og selv RoseMarie når hun gider ta sig sammen og glemmer lidt at ville tækkes folk, også formår en kvalificeret debat.
Drop menneskefrygt og gør jer fri af alliancer. Tal og debatter med alle frit (sig jeres mening og forståelse tingene uden skæven til andres dom) skæv ikke til autoriteter som Simon og Bjørn (de er her iøvrigt ikke mere).
HansKrist det er ikke det at du strammer op på debatten og løfter niveauet, men mere måden du gør det på. Prøv at være mere som Thomas der formår samtalen og dialogen samtidig med at han løfter debatten op på et tårnhøjt niveau.
Ligebørn leger bedst Hansi og derfor bliver du ignoreret nu. Og du blev intimideret og latterliggjort i sin tid af Simon og Bjørn og Arne, fordi du var en kæmpe trussel imod alt hvad de stod for og havde kæmpet for et helt liv. Du var simpelthen uafhængig af deres gud er død kulturradikalisme tænkning fordi du havde læst Nicolai Berdyaev og Paul Tillich.
Arne og Gerth tør ikke læse dig fordi de er alt alt for subjektivistiske, alt for fokuseret kun på deres egne synspunkter og meninger. Ingen af de to tør læse en krævende tekst som man kunne lære nyt af at læse.
Tikka kan godt, ros til hende i den sammenhæng.