1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Panteisme
|
Hej Tikka. Jeg skrev:
Min mistanke her er imidlertid, at evigt liv er en illusion, som blot svækker nuets livskraft. Du svarede:
Hvad du forstår ved nu'ets livskraft, forstår jeg ikke. Ej heller at en illusion skulle kunne svække livskraften. Min replik: Nu er det jo ikke en påstand, jeg fremsætter - blot en mistanke. Mistanken om illusion fik jeg ved at tænke over, at det er de færreste mennesker, der ønsker sig totalt udslettet - hvad jeg gætter er en af sandhederne i panteisme - og det påfaldende i, at vist samtlige religioner tilbyder "et liv efter døden".
Min næste tanke var, at når vi beroliges med "et liv efter døden", så bliver Nu'et vel mindre vigtigt, fordi der jo følger uendeligt mange efter.
En anden tanke om Nu'et er jo, at det er det eneste, der eksisterer. Fortiden eksisterer jo ikke mere, og fremtiden eksisterer endnu ikke.
Angående Nu'ets livskraft, så mindes jeg en fortælling fra Århus-teologen K.E. Løgstrup om en mand der en kold vinterdag kom forbi en grusgrav og så, at et barn derude var ved at drukne. Manden sprang ud i det iskolde vand og reddede barnet - undgik faren for at de begge ville drukne. Efterfølgende spurgte en ham om, hvorfor han havde risikeret det, om han havde handlet i næstekærlighed. Manden svarede: Nej, det var fordi barnet var ved at drukne.
Det, manden gjorde her, var jo udenom al fornuft, følelse og moral, det var en spontan livsytring - Nu'ets kraft.
Når jeg nu efterfølgende tænker over dit spørgsmål, kan jeg da godt se, at jeg måske har overdrevet en modsætning mellem evigt liv og spontane livsytringer 
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
|
|
|
|