Jeg prøver igen.Du skrev:
Min mistanke her er imidlertid, at evigt liv er en illusion, som blot svækker nuets livskraft.
Hvad du forstår ved nu'ets livskraft, forstår jeg ikke. Ej heller at en illusion skulle kunne svække livskraften.
Livskraften – egen livskraft er vel hvad du taler om i dit indlæg er fremadrettet, og den drives af tro håb og kærlighed mm. For at nævne det som opfattes som positivt. Kunne også være had og vrede som giver livskraften - men - det er klart, der er liv i nu'et, også når du gribes i biografen.
##
Kroppen lever i nuet, men bevidstheden lever skiftevis i fortiden og fremtiden, og jo derfor alt det der med gud er svært at opleve, da livet med gud opleves i nuet hvor der hele tiden kommer et nyt nu …
##
Illusioner svækker som skrevet ikke livskraften.
Det er noget vrøvl.
Mange lever på en løgn og eller i deres drømme/begær, fordi de giver dem kraft til det liv, som skal leves.
Og hvad der skal fylde ens liv, bestemmer man jo selv. Sandheden er ens egen, hvad illusionen sagtens kan blive ...
##
Nu'et kan kun opleves glimtvis, men man kan træne sig til længere perioder, og det handler her om, at ”glemme sig selv.” Sine drømme, håb og smerte mm.
Det sjove er, at det først er bagefter man kan sætte ord på, for gør man det i nu'et forsvinder oplevelsen straks tanken forholder sig til hændelsen.
Min erfaring er, at forholder jeg mig til nu'et hvor jeg er ét med det, som jeg nu er i, brister det som en sæbeboble, og tankerne tager over.
##
Hvis man fanges og fastholdes ved at se film, så er der jo ikke tale om nu'ets livskraft, men om at filmen vækker dine egne følelser, du har med fra før nuet hvori filmen ses.
Filmen vækker nogle genkendelige følelser i dig og har ikke noget med nuets livskraft at gøre
Nå pyt.
Da du skrev dit indlæg, jeg reagerede på, tænkte jeg, før jeg skrev, på dit Rumi citat, at verden er en illusion og sandheden er bag et slør … Så dér, er der tale om alle menneskets levede nu'er er illusion, og det kan din mistanke* om evig liv også være, da du ikke har været der …
*
Min mistanke her er imidlertid, at evigt liv er en illusion, som blot svækker nuets livskraft.
… men så kom citatet: ”Livet forstås baglæns, men må leves forlæns” og det er jo rigtigt, så derfor skrev jeg som jeg gjorde, fordi det er det levede liv – bevidstheden om det som ikke er mere, der giver livskraft, fordi man måske ønsker det gentaget og eller stræber efter det. Hvad det så måtte være.
Min fornemmelse er, at det er Nu'et, det hele handler om,
Korrekt, men dette bygger jo netop på erfaren/erindring og derfor er der ingen nu'ets livskraft. Den kommer jo fra fortiden.
Måske du vil forklare hvilken nu'ets livskraft der svækkes, hvis man tror på illusionen om evigt liv?
***
Svar
Citer
