Rudolf Steiner ❤️
Jørgen Braren Lauritzen taler heldigvis om Kristus-mystik eller Kristusbevidsthed ud fra Rudolf Steiner
Kristusbevidsthed Du Hansemand, eller du HansiKristi -mand taler om:
KRISTUS er først og fremmest hvad og hvem vi mennesker er i kraft af Gud.
Begivenheden Kristus ind i verden ved mennesket Jesus
Opstandelsesbegivenheden Kristus, den GUD HELLIGÅNDENS NY VIRKELIGHED og VÆREN, der også er KIRKEN, ind i verden ved mennesket Jesus.
Det største kætteri i vor tid er at det kristne trosliv og dets uovertrufne SPIRITUALITET og GUDSLIV og Gudstjenesteliv bliver forbundet med at rende rundt og tro på hvad der i bogstaveligste forstand står i bibelen.
Kristne tror altså ikke på bibelen (eller KIRKENS dogmer) da den, disse, slet ikke eksisterede de første par hundrede år da kristendommen indtog verden.
Kristne tror på:
Opstandelsesbegivenheden Kristus, den GUD HELLIGÅNDENS NY VIRKELIGHED og VÆREN, der også er KIRKEN, ind i verden ved mennesket Jesus. Dette er vores TID (fortid og fremtid) det er vores historie, Europas historie, som vi er rundet af.
I og med begivenheden KRISTUS har vi fået TID og LIV og Ånd og Åndedræt og Væren med Gud her i Europa, vores andagt ind i hverdagen. KIRKEN har virkelig forsøgt at give os, rytme tid og åndedræt og puls med Gud, et frirum for alle til at komme Gud nær, det er vores bolig og hus med Gud, midt i en indimellem rædselsfuld verden. Uden KRISTUS og KIRKE er det svært at sige hvor vi havde været (hvilket jeg siger smerteligt bevidst om at kirkerne har svigtet i afgørende situationer og været uden KRISTUS).
Som de to største teologer (og socialister) i det 20 århundrede Barth og Tillich samstemmende pointerer ofte er der mere KRISTUS og KIRKE udenfor de såkaldte kirker. Kristendommen udfolder sig ofte smukkest i det sekulære, hvor der altså er mere KRISTUS og KIRKE udenfor kirkerne.
Vi må aldrig glemme det vigtigste spirituelle princip ved kristendommen ifølge Paulus, Barth og Tillich, er at vi mennesker holder kæft og lader Gud komme til orde i vores liv. Kristendommen er bygget på KRISTUS HEMMELIGHEDEN hvad Gud har til os, hvilket kun kan udfolde sig om vi holder kæft og vi lader Gud bede i os og arbejde i os og komme til orde. Dette er BØN, dette er at lytte og ta imod Guds Ånd og Vilje med os, vores kald og skæbne.
Opgaven for Europa i al fremtid er at KRISTUS forbliver STÆRK i os, at KIRKERNE består og vores fortid og historie, lange slid og slæb og arbejde ikke bliver glemt. KRISTUS -arbejdet begyndte med Paulus, KIRKENS indflydelse på samfundslivet og det er forsat med Marx i den socialdemokratiske socialistiske form og bevægelse vi kender så godt idag. EU uden KRISTUS og KIRKE gir ingen mening. EU er vores Ny Middelalder, nye bindemiddel og sammenhængskraft, solidaritet og tolerance, byggende på Guds Kærlighed KRISTUS, denne mildhed og godhed ind i verden, det feminine, kærlighed og healing, recovery = genskabelse (af miljø og mennesker) midt i en hæsblæsende indimellem tåbelig afsporet maskulinitet (af magt power tvang undertrykkelse), en maskulinitet der uden Guds Kærlighed KRISTUS gang på gang river sig løs af det feminine, af natur og miljø og psyke, vores kosmiske sjæl. Gang på gang bliver vi kørt over af en hæsblæsende rasende aggressiv blind form for maskulinitet, der har revet sig fri og løs af det feminine.
Visse dele af arbejderbevægelserne, af kvindebevægelserne og miljøbevægelserne har været afvisende og unfair kritiske overfor Kristus, Kirke og kristendommen, nogen kritik er berettiget men at smide barnet ud med badevandet som store dele af disse i deres ateisme stupiditet har gjort er selvmord, på vores sjæl og historie, den fortælling vi er en del af.
Kristus er det moderne menneskes nye "JEG LEGEME"
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
"there is no loss of Self but an enriching of it"
"no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal"
Kristus er ikke en menneskegud - nej KRISTUS er Gudmennesket - mennesket med Gud.
Kristus er det "menneskelige i Gud" og det guddommelige i mennesket = "Gud i mennesket".
KRISTUS er Guds fødsel i mennesket som straks slår over i menneskets fødsel i Gud, de nye skabninger vi er i KRISTUS.
Det har intet, INTET, at gøre med tro, det er virkelighed der kan og bør erfares og udvikles på ellers ender et menneske som en tåbe, fortabt og bange for døden.
Synd er adskilthed, subjekt og objekt adskilt, det feminine og maskuline adskilt, det jordiske og himmelske adskilt, det er ateisme mennesket uden Gud, uden Ånd, det er mennesket uden Gud. Kærlighed er forening af det adskilte der behøver hinanden for at kunne leve og vokse og opnå fuldkommenhed i al vores skrøbelighed. Hvorfor Guds Kærlighed KRISTUS ind i verden er ikke adskilthed, det er subjekt og objekt igen forenet, det feminine og maskuline igen forenet, det jordiske og himmelske forenet, mennesket og Gud igen forenet, det er Kærlighed og Healing - recovery eller genskabelse. Det er Gud Helligåndens epoke.
Nicolai Berdyaev:
The third creative revelation in the Spirit will have no holy scripture ; it will be no voice from on high; it will be accomplished in man and in humanity - it is an anthropological revelation, an unveiling of the Christology of man . God awaits the anthropological revelation from man and man cannot expect to have it from God. And one cannot merely wait for the third revelation; man must accomplish it himself, living in the Spirit; accomplish it by a free, creative act. In this act everything transcendent will become immanent. The third anthropological revelation, in which the creative mystery of man will be revealed, is man's final freedom. Man is quite free in the revelation of his creativeness. In this fearful freedom lies all the god-like dignity of man, and his dread responsibility. The virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do, is the basic virtue of the creative epoch.
Christianity makes God immanent in human nature and hence cannot admit a completely transcendent separation between this world and the next.
Creativeness is neither permitted nor justified by religion - creativeness is itselv religion. Creative experience is a special kind of experience and a special kind of way: the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world. .. The creative experience is unique and self-sufficient - it is not something derivative; its roots go into the deepest depths. .. Creativeness is the final revelation of the Holy Trinity - its anthropological revelation. This is a consciousness which has never existed in the world - it is being born in our epoch.
the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world
the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world
the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world
Det er Gud Helligånden med alle hans åbenbaringer af - KRISTUSHEMMELIGHEDEN ikke mindst, men det er også kreativitet indenfor håndværk, videnskab og kulturlivet, musik og sang fx.
Det er kreativ ekstase, det er Ekstatisk Fornuft. Vi mennesker behøver Ekstatisk Fornuft, spør psykiatrien, det ved de alt om. Fornuft og viden er ikke nok, ja mennesket vil aldrig, ALDRIG, handle på Fornuft og Viden, det ved neurovidenskab alt om. Ekstatisk Fornuft, subcorticale, især limbiske, neopaleo limbic brain, er nødvendige emotionelle motivationelle religiøse kræfter at få med ind over, er nødvendige hvis et menneske skal nå sine forsætter og mål her i livet. På samme måde med klima og miljø spørgsmålet, her er den seende lamme fornuften, videnskab og oplysning, siger Einstein, og uden religion, uden Ekstatisk Fornuft, vil mennesket aldrig handle, ændre adfærd. Det er takket være Ekstatisk Fornuft at vi mennesker indfrier de gode ting Fornuften har indset.
Science without religion is lame, religion without science is blind.
Ekstatisk Fornuft (religion) forkaster ikke Fornuft (videnskab) men fuldender de ting Fornuften har indset som et nødvendigt gode.
Den gamle debat om tro og viden er at de ikke er hinandens modsætning, de behøver hinanden, som neocortex behøver de subcorticale livfulde områder. Der er ikke liv i neocortex som sådan, hvilket allerede Schopenhauer demonstrerede for os.
Også derfor neocortex ateister ikke tror på Gud. De lever i gold abstraktion og viden uden kontakt til de eksistentielle sjælskræfter for mennesket i dets TOTALITET - ikke adskilthed.
Afslutningsvis om vores ikke adskilthed (ikke fremmedgjorthed):
Menneskeånden bor i sproget, lever af sproget og tager næring af repræsentationerne. Edgar Morin.
Myten er uadskillelig fra sproget, og ligesom Logos betyder Mythos oprindeligt ord eller tale.
Sproget føder Logos og Mythos som tvillinger, men efter fødslen går de hver til sit (lateraliseringen: højre venstre hjernehalvdels arbejdsdeling og differentiering via den kulturelle sproglige skoling og opdragelse næste generation); Logos bliver den rationelle tale kommende fra en logisk objektiv ånd, der forestiller sig verden uden for sig selv; Mythos konstituerer den subjektive, enestående og konkrete diskurs ved en ånd, som er vokset sammen med verden og oplever den som sit indre. Senere blev Mythos og Logos modsætninger idet Mythos forekom Logos at være som en fabel, en legende blottet for sandhed, og Logos syntes for Mythos at være kødløs abstraktion, noget ydre i forhold til de dybere realiteter. Edgar Morin (parentesen er dog min).
Arkeånden.
De to tankegange, den rationelle og den mythologiske, der er tæt forbundet i de arkaiske civilisationer, udvikles sideløbende i de historiske civilisationer og kan indgå i en forbavsende symbiose i vores moderne civilisation. Først og fremmest har den rationelle og den mythologiske tankegang fælles oprindelse; dermed mener jeg ikke blot ånd/hjerne i almindelighed, men de grundlæggende principper, der styrer åndens/hjernens operationer.
Mythologien er menneskelig. Dyrene er i deres beregninger uvidende om myten,og kan derfor forekomme mere logiske end vi med vores erkendelse. Man har længe troet, at myten var en primitiv illusion, født af en naiv anvendelse af sproget. Man må imidlertid forstå, at myten afslører en stadig levende Arketanke og ikke så meget en arkaisk forældet tanke. Myten stammer fra det, man kan kalde Arkeånden, som ikke er nogen tilbagestående ånd, men en Bagvedliggende Ånd, som i overensstemmelse med den stærke betydning af ordet Arke hænger sammen med de oprindelige kræfter og former i forbindelse med de hjernemæssige-spirituelle aktiviteters principielle og grundlæggende aktiviteter dér, hvor de to tanker endnu ikke er adskilt.
1. Den bagvedliggende Ånd er en gordisk hjerne-spirituel knude, hvor ikke blot de tankegange endnu er forenede, men hvor også:
- det subjektive og det objektive endnu ikke er adskilt
- repræsentationen smelter sammen med den repræsenterede ting (som det er en oversættelse af);
- sproget endnu ikke har adskilt det påpegende og det påkaldende, det prosaiske og det poetiske. Edgar Morin.