Hej Jan
Jeg forstår bedre dit spørgsmål nu, tror jeg.
At spise af kundskabens træ -
Hvis jeg har forstået BibleProject rigtigt, så handler det om, at Mennesket ville definere godt og ondt for sig selv. Afkoblet fra Gud. Dette kan kun gå galt, da mennesket er et begrænset væsen.
Det er dog interessant, at Gud anbringer keruber for at vogte vejen tilbage til livets træ (efter at Adam og Eva er blevet bortvist). Det er det fordi, at også loven senere beskrives som et livets træ (man skulle have troet, at loven var et kundskabens træ, ik'?). Og netop loven vogtes af keruber. Se her:
I arken ligger de lovbud, som Gud gav Moses.
Dengang sagde Herren til mig: »Tilhug to stentavler som de forrige, og kom op til mig på bjerget; du skal også lave dig en ark af træ. På tavlerne vil jeg skrive de ord, der stod på de forrige tavler, som du knuste, og du skal lægge dem i arken.«
Men hvad holder vagt oven på arken? Keruber!
Du skal lave et sonedække af rent guld, to og en halv alen langt og halvanden alen bredt, og du skal lave to keruber af guld til de to ender af sonedækket; som udhamret arbejde skal du lave dem. Lav en kerub til den ene ende og en kerub til den anden ende; i begge ender skal I lave keruberne i ét med sonedækket. Keruberne skal brede vingerne opad, så de med deres vinger dækker over sonedækket, idet de står over for hinanden; kerubernes ansigter skal være vendt mod sonedækket. Du skal lægge sonedækket oven på arken, og i arken skal du lægge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig. Dér vil jeg åbenbare mig for dig, og fra sonedækket mellem de to keruber, som er oven på Vidnesbyrdets ark, vil jeg tale med dig om alt, hvad jeg befaler dig om israelitterne.
Loven er altså et slags "livets træ" og ikke kundskabens træ, som man måske skulle tro.
Om Guds retledning står der i Ordsprogenes Bog:
Den er livets træ for dem, der griber den,
de, der holder fast ved den, prises lykkelige.
Dette giver god mening med BibleProjects forklaring. Selvfølgelig er det godt at skelne mellem godt og ondt - og gøre det gode. Men det er Gud, som definerer, hvad der er godt og ondt. Dette skal vi ikke tilrane os autonomi til at gøre på eget forgodtbefindende. Guds visdom er et livets træ - tom kundskab som vi selv fifler med er dødens vej.
---
Det interessante er så Paulus. Romerbrevet 7.
Skal vi da sige, at loven er synd? Aldeles ikke! Men synden kom jeg først til at kende gennem loven. Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde: »Du må ikke begære!« Men med buddet fik synden et påskud og vakte al slags begær i mig. For uden lov er synden død. Jeg levede engang uden lov, men da buddet kom, levede synden op, og jeg døde. Buddet, som skulle have ført til liv, viste sig at blive min død. For med buddet fik synden et påskud og forledte mig og dræbte mig med det.
Så er loven da hellig og buddet helligt og retfærdigt og godt. Blev dette gode da min død? Aldeles ikke! Men det blev synden, for at den kunne fremtræde som synd, og den brugte det gode til at volde min død, for at synden ved at bruge budet skulle vise sig at være syndig ud over alle grænser.
Her vil vi nok få brug for Hanskrists kloge hoved.
Men så vidt jeg har forstået, så er loven et slags skarpt lys, som projekterer vores synder op i synsfeltet. Loven fjerner ikke synd, men afslører dem. Vi har brug for Helligånden (Gerth, er du med?) til at arbejde i os. Vi har brug for Kristus og Gud.
Kh Thomas