Jeg har ingen fastlåst tanke om identitet, da der jo er flere definitioner af begrebet, men jeg forstår det også som det, der kendertegner det enkelte menneske … og her erfares det bedst når mennesket er presset, da mennesket er mest ærlig her.
Identitets dannelsen starter med den psykiske kønsidentitet som opstår i samspil mellem barnet og forældrene og senere socialt i forhold til det samfund man befinder sig i, ja faktisk er der de som mener, identiteten starter i fostertilstand så identiteten sidenhen også påvirkes af det ubevidste.
Historisk var det traditionerne som bestemte ens identitet samt den tid man var sat ind i og derfor handler det også om klasseskel, og derfor har menneskets identitet især i den vestlige verden ændret sig for den enkelte grundet samfundsudvikling og kan for så vidt være noget, som ikke mere er en permanent størrelse som tidligere da meget i dag hos os er flydende …
dog … hørte jeg den anden dag, om én der var født og opvokset i et akademisk miljø, han opfattede sig selv som på besøg i arbejderklassen, da han havde fået et job der hørte ind under denne betegnelse, og jeg tænkte at det kunne jeg godt genkende … ens baggrund følger én i en vis forstand ...
… men – man kan også kort sige, at den personlighed man fødes med er kønsløs der formes psykisk, socialt og kulturelt - og identiteten dannes også i kraft af de værdier og muligheder man har fra vugge til grav.
Er man ligeglad med gud og næsten og mener, man er sin egen lykkesmed vil man helt sikkert tage farve af det … og modsat hvis man tror, at det at elske gud og næsten er sagen vil man jo forsøge at indrette sit liv efter det - og - som klart kan give store udfordringer, fordi man hele tiden opdager den indre svinehund.
Var jo også hvad Paulus skrev:
For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
Altså han var påvirket af sin fortid under loven, som han spøjst nok mente ikke var ham, men ja - det var tillært via loven, da han jo gennem den havde lært, hvad synd var
En stabil identitet opfattes oftest som et sundhedstegn, men i den tid vi lever i kan man skifte uden at blive erklæret psykisk syg blot man opfattes rimeligt ”normal” og ikke er til fare for sig selv eller andre – dog vil man ikke kunne benægter sin baggrund, selv om den ikke er fremtrædende, og når jeg siger skifte, skal det forstås i forhold til hvad der foregår bevidst og ubevidst i ens liv, da det er dette som former en.
Engang sagde man: Du er hvad du spiser, men jeg mener man kan tilføje man er hvad man tænker og derved kan man bruge eksemplet om glasset er halvt fyldt eller halvt tomt.
***