Arne:
Så forklaringen her på, at man på denne tid vil fastholde de mundtlige overleveringer vha. skriftsproget, forekommer mig troværdig.
Skal det forstås sådan at du mener at der er mundtlige troværdige øjenvidner beretninger om jomfru fødsel, himmelfart, gå på vandet og vand til vin, 12 disciple etc?
Hvis ikke så må du vel give mig og forskerne ret i at der er lagt teologiske kriterier ned over forfatter skabelsen (kreativ teologisk konstruktion) og at disse teologiske kriterier er at evangelierne skal være portræt biografier af KIRKENS Jesus de erklærer værende KRISTUS, og ikke nødvendigvis af den historiske Jesus og hans liv.
For 12 år siden skrev du Arne:
Om Anne så har belæg for at tro på, at fortællingerne i de fire evangelier i Bibelen er øjenvidneberetninger, trods det at de ser ud til først at være nedskrevet ca. 70-100 år efter, at Jesus skal være blevet født - altså formodentlig 40-70 år efter at Jesus skal være blevet korsfæstet (hvilket dog alt sammen, mig bekendt, ikke bekræftes af historiske kilder) - om Anne - og andre - har belæg for alt dét, det ved jeg jo ikke, men foreløbig synes jeg ikke, at øjenvidne-påstanden virker synderlig troværdig - og i øvrigt heller ikke særlig pålidelig - så lang tid efter.
-0-0-0-0-
At Paulus i høj grad benyttede skriftsproget skyldtes jo ikke sikring af mundtlige overleveringer, men derimod konsekvenser af hans dramatiske "omvendelse" "på vejen til Damaskus".
At Paulus benytter skriftsproget skyldes at han er hvad der idag svarer til "akademiker" og endda en særdeles bemærkelsesværdig højt begavet en af slagsen, de fleste er enige om at han er religionshistorisk set en geni, hvis lige ikke findes når det gælder hans Gudsmystik der er KRISTUSMYSTIK hvis lige som sagt af Albert Schweitzer aldrig er set nogen andre steder i religionens historie.
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.Nå tilbage til hvad du skrev om Paulus. Paulus er tro imod Jesus impact eller virkningshistorie - hvad Jesus har udrettet og sat igang i verden, han er meget mere i overensstemmelse med hvad Jesus har tænkt sig og hvad vigtigere er hvilken form for Gudsliv og SPIRITUALITET og ENTUSIASME og Gud Helligånds Karisma med dens HEALING POWER potentiale end nødvendigvis evangelierne og det skyldes Paulus er tættere på Jesus og ja omgås flere af de vigtigste mennesker der omgikkes den historiske Jesus.
Paulus opfinder ikke noget nyt ud fra sin Damaskus erfaring, Paulus bygger videre på den klippe og de GRUNDSTEN (samfund menigheder) Jesus Kristus allerede har fået skabt eller sat i værk via sit Gudsliv, SPIRITUALITET, via den han var i kraft af Gud og Guds Ånd.
I den sammenhæng er Paulus en videreudvikler og opbyggelig og højst en reformator, men ikke revolutionær så han omstyrter og skaber ikke en ny "religion" ny anderledes SPIRITUALITET end hvad Jesus stod for.
Der hvor Paulus er revolutionær er i hvor godt det lykkes ham i al fremtid op til idag, vor nutid, at sikre den SPIRITUALITET Jesus bragte i spil og ind i verden.
Derfor siger alle forskere at uden Paulus ville Jesus mission og gerninger være gået i historiens glemsel. Så hvis ikke Gud stadig er den levende Gud efter Jesus død, så var der ingen kristendom, da kristendom bygger på at Gud forsat er med os og på spil i vores liv nøjagtig som i Jesus liv.
Vi kristne gør som Jesus (og ja Paulus) vi gir Gud æren og ikke fx Bibelen, en bog, æren også derfor Bibelfundamentalisme er utænkeligt i kristendommen, for vi kan ikke uden Gud.
Svar
Citer
