Hej Jenle!

Jeg er dybt imponeret. Dine evner som copy-paste mester er uovertrufne.

Efter denne opvisning kan du passende hjælpe Ole Bjørn med at løse den opgave jeg stillede ham, således at jeg og andre bedre kan forstå det paradigme Ole har adapteret og tænker inden for. Holsoffer har det jo med, at holde kortene tæt til livet.

Opgaven lød som følger:



Derefter kan vi sammen forsøge nærmere at indkredse hvor de paradigmatiske forskelle ligger og hvad deres erkendelsesteoretiske konsekvenser er.

Eller vi kan fortsætte mudderkastningen. Make your choice!

Hilsen

Ipso Facto

Det skal du såmænd ikke være. Du er selv bedre til denne operation – hvorimod jeg er bedre til at oplyse, hvorfra det kopierede stammer.

Din skolemesterattitude med at give hjemmeopgaver kan du spare dig – ikke mindst fordi løsningen nok nærmest skal findes i 'De Occulta Philosophia'!

Og så lidt mere copy-paste:
Det kontroversielle værk The Structure of Scientific Revolutions (1962; da. Videnskabens revolutioner, 1973) gjorde Kuhn verdensberømt. Den videnskabsteori, han her fremsatte - med en radikal kritik af såvel de logiske positivisters som Karl Poppers opfattelser - har siden været i fokus. Fra en prævidenskabelig fase udvikler al egentlig videnskab sig til "normalvidenskab", der i en periode er enerådende. Normalvidenskab er styret af et paradigme, som bl.a. udgøres af de bevidste og ubevidste antagelser af metafysisk art og af de kriterier for rationalitet og videnskabelig metodik, der styrer den videnskabelige praksis. Alle data er således teoriladede, idet det er paradigmet, der bestemmer, hvad der regnes for relevant, og hvordan det skal tolkes.
På et tidspunkt bryder en normalvidenskab sammen, fordi den ikke inden for sine paradigmatiske rammer kan løse afgørende problemstillinger i paradigmet selv. Dette fører til en videnskabelig revolution, hvor det gamle paradigme afløses af et nyt, inden for hvilket der udvikles en ny normalvidenskab. Det er Kuhns påstand, som er blevet bestridt af mange (se fx Imre Lakatos), at der er en inkommensurabilitet mellem det gamle og det nye paradigme, hvilket betyder, at de er uforenelige, og at de ikke kan sammenlignes. Dette indebærer, at paradigmeskift ifølge Kuhn ikke kan forstås rationelt, men må sammenlignes med religiøs omvendelse. Der er ingen paradigmeneutrale grunde til at foretrække Newtons fysik frem for Aristoteles'. Dog mener Kuhn, at man pragmatisk må konstatere, at man med Newtons opfattelse kan løse flere praktiske problemer. Fra ca. 1970 benægtede Kuhn selv, at han skulle være relativist, men det er stadig omstridt, hvorvidt hans inkommensurabilitetstese, som er central for hans paradigmeopfattelse, nødvendigvis fører til en irrationalisme og relativisme eller ej.
CB-P/DSDE

Kære Jeppe.

Igen projicerer du så dine egne fejl og mangler over på din opponent. Et argument er en begrundelse for det fremsatte postulat, og du fremsætter postulater i stribevis, ikke blot uden argumenter men også uden relation til virkeligheden, som du skal få et eksempel på om et øjeblik.

Derimod har mine postulater om vrøvl hver gang været fulgt af en begrundelse, som du også vil konstatere i efterfølgende eksempel.

Nu har jeg ved talrige lejligheder sagt, at matematik er et sprog, nemlig det sprog videnskaben bruger til at beskrive verden med. Det er selve den videnskabelige metode, vi taler om her, grundlagt af Galilei med ordene; Mål, hvad måles kan, og gør det måleligt, som ikke er måleligt.

Hvad han konstaterer er, at ord er upålidelige som værktøj til beskrivelse af fakta, noget du mere end trehundrede år senere stadig ikke har fattet. Tallene er pålidelige, så derfor kan matematikkens sprog bruges til at beskrive de videnskabelige fakta, som består af målinger udtrykt i tal.

Nu kræver du så, at jeg skal bevise, at matematik ikke er et sprog. Rabler det for dig? Kan du ikke læse indenad? Matematik er et sprog, som jeg hele tiden har sagt. Et særligt sprog, der ikke er underlagt tale/skriftsprogets regler og syntaks, og slet ikke din og Sørlanders begrebsforvirring.

Matematikkens sprog følger sine egne regler, lige som alle andre sprogtyper følger deres egne regler, hvadenten det er kropssprog, musikkens sprog, dansens sprog eller whatever.

Dit krav om at jeg skal modbevise, at matematik er et sprog, er derfor det rene vrøvl i den betydning vrøvl har ifølge ordbøgerne og i alle danskeres bevidsthed.

Du er et vrøvlehovede, Jeppe.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Hej Ole Bjørn!

Du påstår at dette var en gyldig sætning i Bohrs sprog:



Bohrs sprog var som bekendt matematikken. Hvis citatet skal tolkes som en prædikatlogisk sætning, så står der, udtrykt i normalsproget: En påstand og den samme påstands negation er begge sande. Måske er det blot en ren vrøvlesætning for i prædikatslogikkens symbolsprog skrives p med små bogstaver.

Altså en parodi på "p&-p", der betydeer: En påstand og den samme påstands negation kan ikke begge være sande.

Den matematiske formalisme som anvendes i kvantemakanikken bygger selvfølgelig ikke på en Alice i Eventyrland logik hvor sproget er dekonstrueret og hvor ordet IKKE (-p) også kan betyde det modsatte af ikke.

Kvantelogikken bygger på følgende formalisme:



Så det var atter en ommer Ole!

Hilsen

Ipso Facto


-------------
'When I use a word,' Humpty Dumpty said, in a rather scornful tone,' it means just what I choose it to mean, neither more nor less.'
'The question is,' said Alice, 'whether you can make words mean so many different things.'

'The question is,' said Humpty Dumpty, 'which is to be master - that's all.' - Fra Alice i Eventyrland

Ikke desto mindre kan det være sandt i kvantemekanikken, Jeppe. Det er bl.a. det, som gør det vanskeligt at forestille sig kvanteprocesser.

Du har endnu engang demonstreret din uvidenhed om kvantelogik og om Bohrs matematik.

Såvidt jeg husker har Kristian også prøvet at gøre det forståeligt for dig, men han kunne heller ikke lykkes med det.

Jeg brugte P for sammenligningens skyld, men et stort P for ikke at forveksle det med dit lille p. Jeg kunne lige så godt have brugt U.

Din 2500 år gamle logik kan ikke bruges her. Som jeg har fortalt dig følger det matematiske sprog sine egne regler, og dem bliver man ikke fortrolige med ved at copypaste nogle sider for at give det udseende af, at man har matematisk indsigt.

Indsigt havde derimod matematikeren John von Neumann, opfinderen af computeren, grundlægger af spilteorien, og den, der aksiomatiserede kvantemekanikken. Det var ham, der til en student, der ikke kunne forstå matematikken bag kvantemekanikken, sagde: "Unge mand, matematik er ikke noget, man kan forstå, men noget, man må vænne sig til."

Det vil sikkert tage mange år for dig at vænne dig til kvantelogik. Jeg er vokset op med den.

Mvh

Ole Bjørn ;)

P.S. Måske vil det være lettere for dig at forstå, når jeg minder dig om, at fotonen er sin egen antipartikel. Altså, lad P stå for Photon, så har du P = -P.