Tilfældigt stødte jeg på dette link om daoisme, en kinesisk religion, der muligvis går tilbage til flere hundrede år f.v.t.:

Citat:

Taoismen har som mål at give mennesket dets oprindelige naturlige sind tilbage. Taoismen vil genoprette ligevægten, balancen og harmonien i menneskets inderste.

Jeg har før set lidt om daoisme/taoisme, men først nu går det op for mig, at det jo netop er det samme mål, jeg efterhånden er nået til - for mit "inderste"

Så jeg vil nok se på lidt mere af denne gamle "kineser-religion"

M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - harmoni og kærlighed

Selvet er Jungs vigtigste ARKETYPE og har fat i begrebet og størrelsen Gud:

The Two Million Year Old Self: the Imago Dei or center and totality of the psyche.

Anthony Stevens postulates that the two million-year-old Self lives within the dark subterranean labyrinth of the psyche. He reveals how dreams illuminate the blackness of the primeval underworld, allowing us to discover the ageless Self in this prehistoric archetypal world.

an important and timely reflection on how we must befriend the two million-year-old within and put this ancient collective wisdom into action to save ourselves, our entire human family, and our earth. We need to realize that the two million-year-old Self will continue to survive only if we survive.

Vi ved ikke hvad den ånd, der kan opfatte den hjerne, der frembringer den, er. Eller hvad en hjerne, der kan frembringe den ånd, der opfatter den, er.

Menneskeånden er ikke længere alene og uden for livet, den udvikler et nyt liv - åndens liv - i en ny verden - åndens verden.
Den levende ånd, trækker sig ikke bort fra livet, men udvikler det (livet) i sig selv og i os.

Bevidstheden viser sig at være i stand til at virke tilbage på ånden, modificere den og reformere den, og dermed reformere selve det levende væsen. Edgar Morin citater slut.

Myten er uadskillelig fra sproget, og ligesom Logos betyder Mythos oprindeligt ord eller tale.

Sproget føder Logos og Mythos som tvillinger, men efter fødslen går de hver til sit (lateraliseringen: højre venstre hjernehalvdels arbejdsdeling og differentiering via den kulturelle sproglige skoling og opdragelse næste generation); Logos bliver den rationelle tale kommende fra en logisk objektiv ånd, der forestiller sig verden uden for sig selv; Mythos konstituerer den subjektive, enestående og konkrete diskurs ved en ånd, som er vokset sammen med verden og oplever den som sit indre. Senere blev Mythos og Logos modsætninger idet Mythos forekom Logos at være som en fabel, en legende blottet for sandhed, og Logos syntes for Mythos at være kødløs abstraktion, noget ydre i forhold til de dybere realiteter. Edgar Morin (parentesen er dog min).

Arkeånden.

De to tankegange, den rationelle og den mythologiske, der er tæt forbundet i de arkaiske civilisationer, udvikles sideløbende i de historiske civilisationer og kan indgå i en forbavsende symbiose i vores moderne civilisation. Først og fremmest har den rationelle og den mythologiske tankegang fælles oprindelse; dermed mener jeg ikke blot ånd/hjerne i almindelighed, men de grundlæggende principper, der styrer åndens/hjernens operationer.

Mythologien er menneskelig. Dyrene er i deres beregninger uvidende om myten,og kan derfor forekomme mere logiske end vi med vores erkendelse. Man har længe troet, at myten var en primitiv illusion, født af en naiv anvendelse af sproget. Man må imidlertid forstå, at myten afslører en stadig levende Arketanke og ikke så meget en arkaisk forældet tanke. Myten stammer fra det, man kan kalde Arkeånden, som ikke er nogen tilbagestående ånd, men en Bagvedliggende Ånd, som i overensstemmelse med den stærke betydning af ordet Arke hænger sammen med de oprindelige kræfter og former i forbindelse med de hjernemæssige-spirituelle aktiviteters principielle og grundlæggende aktiviteter dér, hvor de to tanker endnu ikke er adskilt.

1. Den bagvedliggende Ånd er en gordisk hjerne-spirituel knude, hvor ikke blot de tankegange endnu er forenede, men hvor også:
- det subjektive og det objektive endnu ikke er adskilt
- repræsentationen smelter sammen med den repræsenterede ting (som det er en oversættelse af);
- sproget endnu ikke har adskilt det påpegende og det påkaldende, det prosaiske og det poetiske. Edgar Morin.

Vi ved ikke hvad den ånd, der kan opfatte den hjerne, der frembringer den, er. Eller hvad en hjerne, der kan frembringe den ånd, der opfatter den, er. Edgar Morin.

Menneskeånden er ikke længere alene og uden for livet, den udvikler et nyt liv - åndens liv - i en ny verden - åndens verden.
Den levende ånd, trækker sig ikke bort fra livet, men udvikler det (livet) i sig selv og i os.

Bevidstheden viser sig at være i stand til at virke tilbage på ånden, modificere den og reformere den, og dermed reformere selve det levende væsen.

Berøvet sin kultur ville sapiens være en åndelig krøbling ude af stand til at overleve som andet end primat af laveste rang; den ville ikke engang kunne genopbygge et samfund, der i kompleksitet svarede til bavianernes eller chimpanserne. Edgar Morin.
Menneskeånden bor i sproget, lever af sproget og tager næring af repræsentationerne, tegn/symboler, diskurser og ideer. Såvel tanken som bevidstheden bruger nødvendigvis de lingvistisk-logiske anlæg, som på en gang er både hjernemæssige, åndelige og kulturelle. Edgar Morin.

Vi er fuldt og helt blevet frugten af en biologisk evolution, og det er kun som afslutning på denne, at vi har udskilt os for at blive til sapiens-mennesker. Vi er blevet mere og mere afvigende, enestående, originale og fremmede; udenforstående i den kosmiske og senere i den biologiske udvikling. Vi har gjort os fri af den ved at opbygge kultur og noosfære. Edgar Morin

Sproget er det hus vi bor i og ikke kan falde ud af. (Heidegger frit efter hukommelsen)

Menneskeånden bor i sproget, lever af sproget og tager næring af repræsentationerne. Edgar Morin.