Hvorfor har fantasien behov for at skabe et billede af gud.
og
Kan mennesket ikke leve uden håb?
To gode og væsentlige spørgsmål, synes jeg,
Så mangler vi bare to lige så gode svar.
Her er
"et skud fra hoften":
Begge behov skyldes mangel på indre harmoni.
Det jo en påstand en troende nok vil modsige ved at mene, at netop troen på gud giver indre ro og håb om en bedre fremtid.
... men håbet er vel vigtigt for mennesket som sådan.
Ville mennesket kunne leve og gøre fremskridt uden håb?
Er håbet ikke en drivkraft, når det er svært?
Behøver der at være disharmoni i ens indre, for at håbet opstår?
***