- Ja man kan godt profetere af succes, både den enkelte og kollektivt, og fortælle hinanden man er goe, men man kan ikke læne sig tilbage og tro den næste sejrer kommer af sig selv, faktisk er det lidt ”farligt” at tro man er uovervindelig, derved anstrenger man sig ikke til det yderste ved træning og kamp ...

... men ja - glæde smitter og man får almindeligvis ud over glæden selvtillid ved succes, men de første kristne var stærke grundet forfølgelsen, fordi derved var det bevist, de var sande kristne, når de led for Kristus skyld ...

... og stærke fordi de ud over fællesskabet havde bønnen og troen på den hellige ånds ledelse og kraft - plus et fælles håb om en bedre verden.

Paulus taler ifølge skriften også om, der er tale om kamp til enden før løbet er fuldført, så jeg kan ikke se, der her er tale om: man kan ride på en bølge af succes

***

Du skriver Tikka:




Det lyder ikke til at du har kendskab til den "spiritualitet" og begejstring der er blandt eliteidrætsfolk der har stor succes. Ihvertfald fortæller de ikke direkte hinanden at de er goe, men slet slet ikke hviler de på laurbærrene, nærmest det største problem er at få dem til ikke at træne for meget. Også derfor jeg er meget interesseret i hvordan man integrere og profitere af en peak experience, højdepunktsoplevelse. Hvordan man bedst kommer videre efter en stor succes oplevelse. Jeg er nemlig bange for at idrætsfolk måske ikke får det optimale ud af dette fænomen som Paulus og Maslow også er så optaget af. Der er for lidt forskning og viden på området.

Videre skriver du:



Nu laver du ud fra din bibelfundamentalisme det hele om til en facitliste, noget logisk noget, hvor alt står i bibelen, at sådan og sådan er det. Det står jeg af overfor, de kristne har ikke forholdt sig til noget i en bog, men virkeligheden, den ny social politiske virkelighed ind i verden ved Jesus har de været orinteret imod kan vi se. Det med bibelen (at her står alt som her står hvad vi skal tro på) er et meget nyt fænomen efter reformationen, og det er et kætteri, har ikke noget med kristendommen at gøre.

Så intet er bevist og intet skal bevises. Det er ikke bibelen men Gud, Gud Helligånden, der skal være fortællende i vores liv som være vores vejleder. Se (1)* nederst.

Kristne skal netop ikke være bibelkonkordantisk afstemte i tankesæt, og sindet (hvilket befordrer en depression og demens som både Paulus og Freud opdagede det) men være til i kærlighed og glæde og entusiasme og begejstring med hinanden.

Hjernen skal tømmes igen og renses igen for bibelkonkordantisk hjernevask og tænkning. Før øger vi ikke vores intelligens og før lær vi ikke helligånden at kende, og at kunne orientere os næstekærligt imod hinanden, at kunne være til i prosocial engagement.

Bedre end at tro og overtro bibelen vil det være at studere et fag. Så her må man gerne læse og studere og have tillid til hvad man læser, men en sådan slags bog er bibelen ikke. Bibelen er en alt for vigtig bog til at den må læses sådan og bogstaveligt. Bibelen om der læses heri, så skal det forstås i rette åndelig forstand hvad der står og ikke sluges råt hvert ord som om sandheden Jesus taler om er noget der står i en bog. Kun det spirituelt opvakte menneske kan læse bibelen, det åndelige skal forstås åndeligt. (1)* (se nederst)



Hilsen HansKrist


PS:

Du skrev Tikka i et tidligere indlæg:





derved misser man jo nuet, så når du taler om at lande, mener jeg blot der er tale om at være nærværende


Her må jeg sige det samme til dig Tikka som jmp/Michael og som de nyreligiøse, New Age mindfulness buddhismen, at nuet og at være nærværende den holder ikke, det er farligt at ødelægge den måde vi har tid på, nemlig er tidslighedens struktur at fortid og nutid og fremtid er uløseligt samhørende og/eller sammenfiltret.

Heidegger der netop har arbejdet hermed, siger at mennesket er sig selv nærværende ved at være fraværende nuet.

Neurovidenskab kalder det default mode. Der hvor vi kobler fra og lande i os selv, og restituere, og her kommer dagdrømmerierne, at vores opmærksomhed går på vandring i snart fortid og fremtid og nutid, hele tiden i bevægelse. Og de der dagdrømme livligst er også de der kan være mest koncentreret bagefter om en opgave der skal løses her og nu.

Jeg har hele tiden påstået dette i over 30 år og nu begynder neurovidenskab at komme med beviserne for min påstand og hypotese.



(1)*:


det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.

Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok. 1 Kor 2, 10 - 14.

Dette kapitel sammen med 2 Kor 3 er fuldstændig fundamentale for at forstå at kristendommens erkendelsesteoretiske fundamentale overvejelser og det fortæller at bibelen ikke kan eller skal eller må læses i bogstaveligt forstand.

Disse to store erkendelsesteoretiske kapitler er forudsætningen for at forstå den kristne SPIRITUALITET og dette at være under Guds Åndens ledelse, være grebet og drevet af ÅNDEN - helligånden. Den Ånd og SPIRITUALITET der bygger Kirken op, der retter os imod hinanden i prosocial engagement og som gør at vi orinterer os efter det 21 århundrede og forstår at tyde tidens tegn her og at vi ikke forbliver stående i en svunden bibelsk fortid.

Således kan menneskets ånd forstand eller sind ikke alene sætte sig og studere bibelen og forstå denne og finde logik og sandheder her og da slet ikke en forkromet sandhed som bibelfundamentalismen tror.

HK:
Hvordan man bedst kommer videre efter en stor succes oplevelse.

- Det sjove er forskellen på verdslig og kristen tilgang til sejr.
Den verdslige tager selv æren, men den kristne giver den til gud, og kan derfor hente styrken derfra når der igen opstår behov. Som du ved, kan de bare bede om den, så sendes den til hjælp.






HK:
Nu laver du ud fra din bibelfundamentalisme det hele om til en facitliste,

- Hæ hæ … men vi skal lytte til det som Paulus skriver. Paulus der aldrig havde mødt Jesus andet end i sine åbenbaringer

Paulus var ellers en stor tilhænger af de skrifter, som han støttede sig til, og var en ivrig brevskriver hvor det skrevne var rettesnor for kristen levevis, som han forstod det med sin farisæiske og skriftlærte baggrund


HK:
- Det kunne være interessant at høre din definition på hvad/hvem gud er samt på den fortællende ånd – Talsmanden.





derved misser man jo nuet, så når du taler om at lande, mener jeg blot der er tale om at være nærværende


HK:
- Når man er nærværende i nuet ”glemmer” man sig selv og er ikke - her i denne sammenhæng - forblindet af sin glædesrus der er egocentreret


Når vi taler om det at være kristen, at há kristi sind – så er det netop dét at ”glemme ” sig selv, og det ligger også i ordene: Søg først guds rige

***

-

Meningsløs forvrøvlet snak. Du er igen blevet bibelfundamentalistisk orienteret og tænker ikke længere over liv og eksistens. Selv Gerth opdagede at du havde sluppet at være bibelfundamentalist (dette forfærdelige kristne kætteri), men det varede ikke længe. Nu er du tilbage igen og hjernevasket. Og ikke i nærheden af at forstå kristendommen.

Du skriver vi skal lytte til hvad Paulus skriver (det mener du jeg står for).

Mit svar, nej sgu da, vi skal forstå hvad Paulus siger, hvilket jeg bragte Paulus egne ord om i sidste indlæg.





What? Har du overhovedet læst Paulus eller kender du kun hvad din bibelfundamentalisme har tvunget dig til at mene.

Ja Hvad du skriver om Paulus er faktuel forkert og stammer fra din bibelfundamentalisme og du siger præcist det samme hver gang uden at du overhovedet forsøger at forstå hvad vi finder i Pauls breve. Dig og jer om det, men det er jo en kæmpe misforståelse at vi ikke skal forstå hvad der står og tales om. Bibelfundamentalister har ingen, INGEN overhovedet SPIRITUALITET, og derfor kender de ikke Gud i deres liv og eksistens, men de har Gud som alt det sindslige tænkte og forestillede der er opstået i hovedet på dem når de overtroisk har læst hvert ord i Bibelen. Det er absurd, og bibelfundamentalisme har aldrig haft noget med kristendommen at gøre fordi de ingen SPIRITUALITET ejer, men kun tro som overtro og dette at tro hvad der står i Bibelen uden at forstå det i dets sande åndelige betydning og mening.




Nu må du sgu da godt nok stoppe, læser du overhovedet mine indlæg? Jeg har jo ikke gjort andet nu igennem mange år. I mine sidste par ugers indlæg er det "pindet ud" uhyggeligt præcist beskrevet som ingen andre magter det og det er sat ind i en tværvidenskabelig sammenhæng.

Du har jo misforstået alt fordi du tror det er at finde i Bibelen, nej nej, det er i vores liv og eksistens vi møder og lærer Gud at kende. Og i Bibelen kan du høre om menneskers møde i også liv og eksistens med Gud. Her kan vi læse om hvordan de har formået at beskrive dette, dette kærlighedsdrama mellem Gud og mennesket. Gud findes ikke uafhængig mennesket. Gud og mennesket hører sammen uløseligt og derfor kan du ikke fraspalte Gud mennesket og spørge hvem er Gud. Gud og mennesket er en dynamisk spirituel relation. Ubrydelig relation, således kan vi ikke tale om Gud uden i forhold til et menneske, i forhold til mennesker. Så at begynde at spørge om Gud eksisterer er en absurditet. Gud eksisterer kun som en dynamisk kreativ skabende relation og realitet i forbindelse menneskets spiritualitet, åndelige liv.



-

Nu vrøvler du Tikka. Glædesrus kan ikke være egocentrisk. Glædesrus er ekstatisk, og det betyder vi står ud af os selv, at vi er blevet os selv fri, fri af os selv. Iøvrigt sådan er glæden endda neurobiologisk, psykiatrisk og psykologisk beskrevet, også hos Paulus. Depressive mennesker er de mest selvkredsende mennesker og hvad er det de mangler? Glæden! Glæden der ophæver den egocentriske selvkredsen.

Glæden er præcist det der gør at folk glemmer sig selv. Har man moret sig og glædet sig, så har man netop glemt sig selv.

Du har vist ikke været beskæftiget med psykologi Tikka. Sådan som du misforstår glæden og dette at være glad. Som er netop hvad det selvkredsende depressive menneske mangler, hvilket de depressive er de første til at berette om.

Den kristne tros genstand og indhold er ikke centreret om Bibelen.

Hvilket jo også ville betyde at de der har læst mest i Bibelen og kan den forfra og bagfra er de mest troende, hvilket er en grotesk absurd tanke.

Den kristne tros genstand og indhold kan kun forstås ud fra at mennesket er et spirituelt væsen, et religiøst spirituelt væsen.

Ånden kan være over os, og Ånden kan have forladt os. Ånden kan gribe os og vi kan være drevet af Ånden, Guds Ånd.

Ergo kommer al religiøsitet og spiritualitet af det forhold at mennesket erkender gennem livserfaringen at vores humør og begejstring, optimisme og entusiasme (i Gud væren) kan svinge meget og at når vi er grebet af Ånden og drevet af Ånden = Gud, når vi er i stor entusiasme (i Gud væren) at så har vi bemærket helt ekstraordinære sjælskræfter gøre sig gældende, som giver sig udslag i at vi er prosociale kreative og produktive, såvel som vi magter at yde en stor entreprenant kreativ indsats indenfor de interesser felter der er blevet vores lod her i livet, arbejde. Men måske vigtigst af alt, vi bliver nye skabninger (nye mennesker) og erfarer en HEALING (helbredelse vores sygdomme) som en sand forløsning fra vores handlingslammelse og tvivl.

Dette og alene dette har alle dage været hvad den religiøse spirituelle dimension drejer sig om.

Sådan er det også i kristendommen.

Det er alene disse forhold der er på tale som vi tror på.

Vi tror på vores entusiasme, i Gud væren, og at vi kan være drevet af Ånden/Gud og grebet af Ånden/Gud, og at Ånden/Gud kan være over os. Vi lærer gennem livet vores ekstatiske begejstringsstruktur, vores entusiasme, i Gud væren, at kende, disse spirituelle humør træk der gælder vores liv. Psykiatrien og neurobiologien kan sige rigtig meget om disse forhold idag, hvorfor menneskets SPIRITUALITET og religiøsitet, idag kan forstås på et psykiatrisk og neurobiologisk grundlag, som vi har kunnet forstå det på psykologisk og psykoanalytisk (Jung fx) grundlag i mange år.

I og med begivenheden KRISTUS ind i verden ved mennesket Jesus, der har vi direkte adgang til Gud, der lever vi uformidlet, i et ubetinget anliggende, i en levende dynamisk kreativ kommunion og kommunikation Gud (som Guds børn se Rom 8 (en henvisning der ikke er nødvendig)). Altså vores Gudsliv er et suverænt helligt ubetinget anliggende som ingen har ret til at blokere, stille sig i vejen for, forhindrende i vejen for. En forhindring kunne være at man skyder bibelen ind eller særlige højt begavede præster ind til at forstyrre vores direkte adgang til Gud, at vi i KRISTUS, i og med og ved begivenheden KRISTUS ind i verden, har fået FRIHEDEN og ÅNDEN direkte fra Gud, såvel som vores retfærdighed, rette færd og adfærd i livet.

At forstå dette er længe nok, og man behøver ikke overhovedet være beskæftiget med bibelstudier, som ikke kan lægge en alen til vores kristne trosliv = SPIRITUALITET.



En professor i evolutionsbiologi og en simpel ordblind murermester der aldrig åbner en bog kan være nøjagtig lige så stærke i den kristne tro, altså spiritualitet, som en bibellærd professor.

Kristne har ikke et særligt bibelsk tankesæt. Deres bevidsthed, deres verdensbillede er nøjagtig lige så moderne videnskablig som alle andre. Det eneste der adskiller dem fra en ateist der også har et videnskabelig moderne verdensbillede, er at de kristne har en livlig spiritualitet eller beskæftiger sig med spiritualitet også og selv sagt almindeligvis som den kristne spiritualitet er.


Det kræver spiritualitet eller spirituel intelligens at forstå hvad der står i bibelen, noget man ikke kan læse sig til gennem bibelstudier, der aldrig vil kunne øge ens spirituelle intelligens. Ofte er det i hverdagens arbejdende gøremål at vores spirituelle intelligens øges. Især når vi har succes med noget hvor vi har anstrengt os og dermed trukket på vores spiritualitet, vores entusiasme, i Gud væren. Især hvis nederlag og modgang overvindes eller vi lærer at holde ud i svære tider takket være vores spiritualitet, så er det at vores spirituelle intelligens øges, fordi den har bestået sin prøve.


Det er i hverdagslivet fra vugge til grav at vi møder Gud og øger vores spirituelle intelligens. Ikke i bibelen, dette er en umulighed. I takt med at vores spirituelle intelligens øges, kan visse passager af Bibelen pludselig forstås i dets rette åndelige eller spirituelle betydning. Men vi kan ikke øge vores spirituelle intelligens ved at læse i bibelen. Hvilket ville betyde at de bibellærde professorerne distancerede sig fra os andre i den kristne spiritualitet, hvilket er en grotesk absurditet vi straks kan afvise.

-0-0-0-0-0-


Det vil altså sige at kristne ikke render rundt med det tankesæt og bibelske trosforestillingsliv som fx Simon og Tikka påstår?

Præcist godt forstået kære læser og iøvrigt har jeg som den eneste år for år kæmpet for at denne sandhed blev fremmet.

Både Simon og Tikka lyver om et så væsentligt forhold at jeg konstant gennem årene har markeret overfor deres idiotiske påstande, der er latterlige og under niveau, og skaber forvirring og disrespekt og gør at vi ikke kan have forstandige videnskabelige spændende debatter om den kristne spiritualitet og trosliv.

At to ateister, Tikka og Simon, mener at den kristne tro er bibelfundamentalistisk funderet kan jeg næppe ændre på, men jeg kan forhindre at andre af de to tudes ørerne fulde af her på stedet hver eneste dag at sådan er det.

Det er en løgn, det er falske forestillinger om den kristne tro og trosliv, spiritualitet, som fx slet slet ikke findes nogle steder hvor man arbejder professionelt videnskabeligt med at forstå kristendommen.

Selvfølgelig findes der bibelfundamentalisme, som der findes hårdnakket ateisme (der vil at kristendommen er infantil bibelfundamentalisme), men det har ikke noget at gøre med det kristne trosliv og dens spiritualitet.

Vi kommer til at slås med debatter under niveau, vi kommer til at debattere religion og spiritualitet på en infantil og uværdigt niveau hvis de to lykkes med deres agenda, kommer til at dominere siden trosfrihed.

Selvfølgelig skal de have lov til at komme til orde med deres vildfarelse, dette kan vi ikke forhindre, men samvittighedsfuldt er vi andre der har en dybere og mere grundig videnskabelig forståelse de her forhold omkring det kristne trosliv og dens spiritualitet, nødt til at korrigere dem i at sprede deres fordummme og løgnehistorier. Som kun har et formål at fremstille kristne og kristendommen som barnlige tåbeligheder, altså et udslag af uvidenhed og svag begavelse.

Hvis mennesker ikke forstår den religiøse spirituelle dimension, der er medfødt indbygget i det menneskelige nervesystem som en mulighed, potentiale, vi har der kan realiseres gennem vores liv (altså at fylogenetiske forhold, potentialer vi har, skal epigenetisk realiseres i ontogenesen) så burde disse mennesker ikke begive sig af med en religionskritik. Og mange ateister forstår ikke de mest simple fundamentale forhold omkring menneskets religiøse spiritualitet.