Hej Arne og Jan
Arne:
Ved ikke, hvad din fornemmelse af "hvor jeg kommer fra" går ud på. Hvad mener du?
Jeg mener, at jeg tidligere har hørt dig tale om religionens negative dimensioner. Religionskrige, charlataner (inspireret af mig måske), osv.
I så fald er jeg enig med dig i, at religion kan se ud til at afføde noget negativt. Omvendt, når jeg analyserer det lidt dybere, så mener jeg ikke, at det egentligt er religionernes skyld. Det er et misbrug af dem. Men alt kan misbruges.
Jeg har nylig set, at sæler kan være empatiske mod hinanden samt at træer kommunikerer med hinanden med rødderne, og hvor meget mere, andre arter kan, som vi endnu ikke har opdaget, det vil vi måske/måske ikke finde ud af.
Og det er jo dejligt. Tænk hvis alt er levende. Kommunikerende. Følende. Dejlig tanke. Jeg ser dog stadig, at mennesket har et langt større potentiale på dette område (men også et potentiale til at skade). Og det er dette potentiale, som jeg mener, at Kristendommen taler ind i og beder os om at udleve.
Det er al den slags, der giver mig alvorlig mistanke om, at vi mennesker overvurderer os selv - og oplever verden egocentrisk.
Og det er så her igen, at jeg bliver i tvivl om, hvad du egentlig mener. Egocentrisk og overvurderende, siger du ... Er det virkelig egocentrisk og overvurderende af os selv, hvis vi mener, at vi er i stand til at handle kærligt, ydmygt og kreativt på en sådan måde, at selve verden vil respondere positivt på vores bestræbelser?
Jan:
Hvad koster penge? Og hvorfor?
Ja, det er et godt spørgsmål, hvorfor det koster penge. Men hvis du googler "Sadhguru programs price", så vil du finde kurser til adskillige tusinder dollars.
Jeg siger bare, at mine alarmklokker ringer!! Og det ikke så lidt standhaftigt. Mon Buddha, Jesus eller Ramana gjorde den slags? "Hvis I skal komme og lære noget hos mig - og deltage i et meget fint kursus - så skal I lige betale godt og grundigt ved kasse ét".
Men det er bare MIN mening. Jeg tror på, at når sandheden slippes løs hos et menneske, som har realiseret den, så
KAN HAN IKKE tage penge for det. Han kan kun
give.
Blot min mening ... blot min ydmyge mening ... Jeg er meget, meget ydmyg lige nu ...
Men du er fandme en lækker knægt, Jan!! Hvordan tegner du det der ølkrus? Jeg vil gerne skåle. En dag så må vi skåle fjæs til fjæs. Du er et vidunderligt menneske. Det stråler så klart ud af skærmen. Så klart. De andre debattører må være enige!!!!!
Arne, du er også imponerende. Hvor gammel er du nu? Jeg har altid været fascineret af ældre mennesker. Deres ro og visdom. Deres levealder! Hvordan gør I? Altid har jeg haft ældre venner. De må gerne være mindst 50 år ældre - og det er du vist!
Og HansKrist. Har I set en mand med mere gejst? Mere POWER? Jeg har ikke set noget lignende før. Han løber, han taler, han tænker, han føler, han kommunikerer, han brager igennem. Giv mig power, giv mig HansKrist!!
Og Tikka. Hun er da fantastisk. Altid klar på en analyse. Altid et spadestik dybere. Altid en ærlig og herlig konfrontation af meninger.
Simon. Du er vidunderlig, Simon. Jeg læser de digte, som du præsenterer os for. Og jeg læser dine ord, som leder frem til dine citater. For også dine ord er der kælet om. Du er selv en digter.
RoseMarie. Mild og stærk på samme tid. En sommerfugl og et anker. Hvor ville det glæde mig at høre dine ord, din personlighed, din vind og gravitationskraft. Jeg tør godt love dig, at vi alle vil lytte.
Giv mig lige lidt mere af jer, Folkens!! Hvor er vi dog heldige at have hinanden
Kh Thomas