Hej HansKrist, Jan og Tikka
HansKrist og Jan, tusind tak for jeres pæne ord. Dem har jeg levet højt på, lige siden jeg læste dem
HansKrist:
Når jeg hører P1 Radio udsendelser om TRO og det religiøse spirituelle, ja så bliver jeg mig det smerteligt bevidst at der er brug for den bog jeg driller mig selv med. Folk bliver ført bag lyset og to grupper er ikke gode nok til at forklare tingene, den ene gruppe er teologerne (de kristne) og den anden gruppe er de der arbejder videnskabeligt med religion generelt. Begge grupper forstår ikke tingene her i Danmark.
Jeg er meget enig. Der er så meget overfladisk. Det kan blive så overfladisk, at det også bliver ganske forkert. Og det gælder på alle niveauer, undervisning for både børn og voksne i kristendom kan være skammeligt dårlig.
Vil du skrive en bog, HansKrist? Så vil jeg købe et eksemplar og forhåbentlig få din autograf med på
Jan:
Hvordan forholder du dig til denne forklaring? Jeg kan virkelig godt lide din måde at "læse" på, så...
Jeg kan forstå, at du mener, at Jesus vender tilbage? Hvorfor? Hvornår?
Så du spørger til følgende:
1) Bespisningen
2) Vandringen på søen
3) Stormen som blev stille
4) Når Jesus kommer igen
Jeg følger John P. Meier i dette. Han er præst og også en meget dygtig historiker, som har skrevet "A Marginal Jew". Om vandringen på søen mener han, at historien er et eksempel på, at den tidligere kirke lavede teologi via fortælling. Vi ser, hvordan Jesus har kontrol over det kaotiske element, vandet, ligesom Yahweh øvede kontrol over dette element i fx Skabelsesberetningen. Yahwehs handlinger tilskrives her Jesus.
Faktisk havde ANE-kulturen (Ancient Near East) et andet kosmologisk verdensbillede, end vi har. Jorden var flad. Himlen var en kuppel. Over kuplen og under jorden var der vand, vand og atter vand. Det er dette vand, som Gud skiller i første Skabelsesberetning. Vi ser også Moses øve kontrol over vandet.
Tjek dette billede:
https://internetmonk.com/wp-content/uploads/genesis_cosmology.jpgMit perspektiv på dette er, at Gud har accepteret en geografisk kosmologi, som er faktuelt forkert, for at få sit budskab igennem. Et budskab om forholdet mellem Gud og Menneske. Menneskene dengang blev ikke "undervist" af Gud i fysik, mikrobiologi, astronomi, osv. Ej heller blev de dikteret (som vi ser hos Muhammed i Islam). De blev inspireret til at forstå forholdet mellem Gud og Menneske - og Skabelse. Det er fokus. Gud har accepteret og udnyttet deres kosmologiske forståelse (flad jord osv.) til at fange og guide deres teologiske imagination på et intuitivt niveau.
Ja, det er min måde at se positivt på det. Gud har ikke blot accepteret deres kosmologiske verdensbillede, men udnyttet det til god effekt til at nå vores forestillingsevne på et dybt intuitivt niveau.
John P. Meier afviser, at natur-miraklerne skete som beskrevet. Det er den tidlige kirkes kreationer. Teologi via fortælling. Disse historier kan så være vokset undervejs, indtil de blev skrevet ned årtier senere af helt andre mennesker langt væk fra begivenhedernes oprindelsessted. Selv hvis forfatterne til evangelierne rent faktisk troede på begivenhedernes bogstavelige forløb, så forklarer jeg det med, at det er helt ok, for Skriftens udformning er blevet guidet af Gud. Og det er Hans intention, at vi har den Bibel, vi har.
(Jeg kan faktisk også godt tage kritiske briller på i forhold til dette ståsted ... men det må være nok for nu).
Med hensyn til Jesu tilbagekomst:
Det er ganske enkelt forkert, når kristendommen fremstilles som om, at når et menneske dør, så kommer det enten i helvede eller Himlen for at blive der i al evighed i en kropsløs tilstand.
Helvede i sig selv er en større diskussion af både Skriften og filosofi. Men det har næppe været ment som et evigt pinested.
Men hvad så med Himlen? Jo, Himlen er jo dér, hvor Jesus sidder ved Guds højre hånd. Omvendt kan Himlen ikke rumme selveste Gud hører vi også. Wright forklarer det således, at Himlen og Jorden er to dimensioner af Guds skabelse. De er ment til at være forenet. Men på grund af menneskenes afgudsdyrkelse er de blevt adskilt - om end de overlapper hinanden i sakramentet og bøn, og helt og fuldt i Jesus Kristus.
Vi må huske, at mennesket er skabt i Guds billede. Skabelsesberetningen er i virkeligheden en skildring af, hvordan man byggede et tempel. Det sidste, man gjorde, var at sætte et billede eller en statue ind i templet af sin gud. Herfra øvede guden sin indflydelse videre ud i samfundet. Men hele Skabelsen er Guds Tempel, og VI er Hans billede, sat i Hans Tempel - i selve Skabelsen - for at reflektere hans lys, kærlighed og visdom ind i og ud over hele verden samt at reflektere Skabelsens pris tilbage til Gud; se dobbeltheden: et
kongeligt
præsteskab.
Da mennesket hellere ville gøre tingene på sin egen måde og stjal af kundskabens træ, så gik verden af led. Da mennesket ikke ville reflektere Gud ind i skabelsen, kunne de kun reflektere Skabelsens tilbage til Skabelsen - uden Guds lys blev den et mørkt sted.
Men Gud er Skaberen. Og Han vil REDDE og FRELSE sin Skabelse.
Jesus er her det fuldkomne billede af Gud, og vi kan få hans ånd gennem troen og selv forvandles.
Når mennesket dør, hviler det ud i Himlen hos Jesus og Gud. Men en dag kommer dommen. Dommen er ikke noget forfærdeligt. Dommen skal ses som den dag, hvor verden igen kommer på ret køl. Dommen er noget positivt, hvor død og ondskab skal fjernes. Jesus kommer tilbage og tager de døde med sig, som opstår kropsligt til nyt liv. De mennesker, som stadig er i live forvandles og får ligeledes nyt liv. Kropsligt liv. Hele verden vil genfødes og også få nyt liv.
Dette nye (kropslige) liv er der allerede en del af virkeligheden som besidder: Jesus Kristus. Han opstod til dette liv ved at gå gennem døden og ud på den anden side. Han er Førstegrøden af Ny Skabelse.
Det bliver en genfødt verden - Ny Skabelse - og vi vil leve på den i kroppe, som svarer til den nye verden. Ingen ondskab, ingen lidelse, ingen død.
Således bliver verden altså ikke forkastet. Den bliver transformeret. Og det samme gør vi. Og det er her, i denne nye verden, at vi skal høre hjemme. Det samme skal Gud, som bliver alt i alle (1 Kor. 15), som på engelsk også kan lyde: Alt i alt.
Eller som i Habakkuk: "as the waters cover the sea". Wow, vandet ER søen, ikke sandt? Sådan vil Gud fylde sig selv ind i verden og være alt i alt.
Faktisk er transformationen af os mennesker allerede begyndt med Kristus. For vi iklæder os Kristus. Også vi er Ny Skabelse allerede. Men det vil fuldkommes på opstandelsens dag.
Menneskene går foran, verden følger trop. For vi er skabt i Guds billede, ment til at reflektere Gud ind i Hans Skabelse, derfor skal vi frelses, således at hele verden kan få glæde heraf.
Paulus siger:
Eller ved I ikke, at de hellige skal dømme verden?
Ved I ikke, at vi skal dømme engle, for slet ikke at tale om jordiske forhold?
For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden.- Henholdsvis 1 Kor. 6 og Rom. 8
Jeg ved, at også HansKrist taler om at iklæde sig Kristus, og at han også har Rom. 8 kært. Og jeg har stor respekt for, at han taler om at leve det evige liv i dette liv. Og han gør det med så meget POWER. Jeg får større og større udbytte af hans skriverier!! Han kan kombinere kultur, krop, psykologi og religion og tale om det med gejst og en energi, som jeg kun kan misunde.
(Selv tror jeg på et liv også efter døden, men det må være nok for nu).
Det har sikkert vækket flere spørgsmål, end det har besvaret. Hvilken krop får vi? Jeg tror ikke, at den kommer til at ligne den, vi har nu. Og jeg har mange argumenter. Men jeg kommer til at skrive for meget, hvis jeg ikke stopper mig selv nu ...
Tikka:
… efter at há læst link om, at dæmonerne i de besatte mænd fortolkes som besættelsesmagten ...
Ja, det giver god mening. Så vidt jeg ved, så skilte de ikke religion og politik og videnskab ad dengang. Så det giver god mening, at deres religiøse historie er en politisk kommentar.
Tikka:
… men forholder det sig sådan, så bliver spørgsmålet så, om skribenten har brugt figuren Jesus for at fortælle om dette – og hvorfor så det …
… ved godt jøderne forventede en frelser, der kunne udfri dem fra romerne, men jo unfair at trække Jesus med ind i fortællingen, hvis ikke han har været tilstede, men måske er det 2 hændelser, der er sket samtidigt og derved er strikket sammen (?)
Gode spørgsmål. Værd at undersøge!
Nå, jeg ser, at du lige har skrevet endnu et indlæg. Mit eget indlæg her er vist blevet for langt, så jeg må kigge på dit nye indlæg senere
Kh Thomas
Svar
Citer
