annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20791635
Åndelig Føde 2675888
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2636055
Så er der linet op... 1940730
Jesu ord 1647317
Galleri
Efterårsjævndøgn Rødhus
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 824 gæster og 317 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 7 af 49 < 1 2 ... 5 6 7 8 9 ... 48 49 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#3002 - 16/08/2008 23:51 Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR [Re: Hanskrist]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 759
Sted: Sverige/Danmark
Man kommer ikke videre, Hanskrist, ved at erstatte en manglende forståelse med en selvopfundet metafysisk forklaring uden rod i virkeligheden.

Neurologerne har mellem ørerne 100 milliarder hjerneceller med hver mindst 5.000 synapser der hele tiden skifter forbindelser og sender signaler, eller forsinker signaler, eller blokerer for signaler. Det er dette mønster af elektriske og kemiske signaler, som vi opfatter som tanker, og konklusionerne af disse processer ændrer hjernecellernes DNA og RNA, så de kan genbruges i processerne. Det har neurologerne vidst i næsten 50 år, og bevist i praksis.

Bevidstheden består af feedback kredsløb, der gør det muligt for os at foretage et utal af simuleringer og på denne måde undersøge os selv. Det illustrerede Poul Martin Møller glimrende med licentiatens iagttagelse af en uendelighed af jeg'er, et af Bohrs yndlingseksempler.

Den fuldstændige og konsistente forklaring fylder 30-40 sider, så den kan jeg ikke give dig her, men den indeholder ingen mystiske elementer, der er i modstrid med den teoretiske fysiks rammer og dens observerede resultater.

Mvh

Ole Bjørn ;)



Redigeret af ole bjørn (16/08/2008 23:54)
Top Svar Citer
#3003 - 17/08/2008 00:33 Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR [Re: Ipso Facto]
Ransom Offline
godt igang
Registeret: 06/04/2008
Indlæg: 23
Citat:
Ateismens grundlag er som jeg har ført bevis for en tro i form af negation af en modsat rettet tro

Jeg synes godt om dine lange tankespind. Om ikke for andet så fordi det er beundringsværdigt, at du bruger så megen mental energi på dine indlæg.

MEN, jeg er ikke enig med dig i, at ateisme er en tro, og slet ikke at du skulle have ført noget bevis. Ateisme er tværtimod et fravær af tro på, at det er muligt at danne et helhedsbillede af tilværelsen gennem uklare grublerier, som ligger uden for erfaringens og erkendelsens grænser.

Citat:
Den ateistiske vrangforestilling består kort sagt i, at man tror at man ved, selv om enhver rationelt tænkende person kan bevise, at ateisterne blot tror, at de ikke tror på Gud.

Nej, nu må du altså osv. - VRANGFORESTILLING.

Her er du igen inde i det psykiatriske diagnostiske gebet.

Min gamle ven, overlæge i psykiatri, Aksel Bertelsen, har givet denne kommentar:

I psykiatrien defineres vrangforestillinger som forkerte eller utrolige forestillinger, som fastholdes med urokkelig overbevisning til trods for beviser herimod eller for hvad alle andre tænker, og som ikke deles af andre med samme religiøse eller kulturelle baggrund.

Og dermed må du have dine 'vrangforestillinger' for dig selv!
Top Svar Citer
#3004 - 17/08/2008 00:37 Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR [Re: ole bjørn]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3416
Sted: Nørresundby
Hej Ole Bjørn,

du skriver:

Neurologerne har mellem ørerne 100 milliarder hjerneceller med hver mindst 5.000 synapser der hele tiden skifter forbindelser og sender signaler, eller forsinker signaler, eller blokerer for signaler. Det er dette mønster af elektriske og kemiske signaler, som vi opfatter som tanker, og konklusionerne af disse processer ændrer hjernecellernes DNA og RNA, så de kan genbruges i processerne. Det har neurologerne vidst i næsten 50 år, og bevist i praksis. Citat slut.

Min kommentar:

en sådan hjerne havde mennesket også for ca 50 000 år siden og der var ingen neurologer imellem ej heller nogen former for hjernescannere. Så jeg synes ikke du forklarer noget som helst. Du springer en masse mellemregninger over. Det virker som om du slet ikke forstår hvad bevidsthed er (ånd er), eller glemmer du ikke oprindelsen til vores moderne bevidsthed. Der var netop ingen metafysiske forklaringer i mit indlæg, men dit indlæg er hokus pokus, for du sætter lighedstegn mellem den fysiske hjerne og bevidstheden, jeg indrømmer der er en uløselig forbindelse, men vel ikke identitet? Det moderne menneskes bevidsthed, har ikke alene sin årsag i den fysiske hjerne, men ernæres af mange andre kilder, som jeg forsøgte at beskrive det helt uden metafysik og hokus pokus.

Jeg har ikke indført for meget eller noget uvedkommende (selvopfundne metafysiske forklaringer), men du har indført for lidt, ikke redegjort for bevidsthedens oprindelse (åndens oprindelse (men findes måske i de der 40 sider du nævner)), som ikke nødvendigvis hænger sammen med den fysiske hjerne (som din forklaring ligger op til) selv om vores moderne bevidsthed er uløseligt knyttet til den fysiske hjerne og afhængig af denne, er den ikke identisk med den fysiske hjerne. Naturvidenskabelige forklaringer er yderst tilfredsstillende, jeg ser ingen grund til at flygte over i metafysiske forklaringer eller at ta gud eller guder til hjælp for at kunne forklare det moderne menneskes bevidsthed eller ånd (åndsbegavelse eller fornuft; intelligens).

Hvis vores ånd eller bevidsthed, ikke blev bombarderet og fodret/stimuleret med informationer fra andre kilder end den fysiske hjerne, ville den forsvinde og ende i demens i løbet af ganske kort tid, vi taler om dage.

Nå nu tror jeg det bliver for trivielt for os begge to og vi kommer vist for langt væk fra Ipso Factos oplæg.

Mange kærlige hilsner Hanskrist.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#3005 - 17/08/2008 00:45 Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR [Re: Arne Thomsen]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 59
Sted: Costa Tropical, Spanien

Hej Arne!

Det var dog besynderligt, at du endnu ikke har modtaget en håndsrækning fra en af debattens næstekærlige debattører. Men da de alle staver som en brækket arm er det eneste de ejer nok magisk tænkning og dysleksi. Så du må nok hellere købe Retsskrivningsordbogen eller melde dig til et VUC kursus i ortografi, som debattens næstekærlige formand var så venlig at foreslå dig.

Du kan trøste dig med, at det er en begrebslogisk sandhed, at reglerne for korrekt sproganvendelse aldrig kan beskrives fuldt ud gennem et system med et endeligt antal regler. Og hvad ortografien angår, så er den måde vi staver ordene på, undergivet konstante forandringer der til dels korresponderer med ændringerne i det verbale sprog. Man kan end ikke udarbejde et fuldstændigt regelsæt for hvordan man deler ord, for der findes altid undtagelser fra standardreglerne. Derfor er man nødt til at anvende sin sproglige intuition når det gælder sprogbeherskelse og forståelse af hvad ordene betyder.

Ole Bjørn, det kærlige menneske, har jo ret i, at dette er en debat og ikke et VUC kursus i ortografi. Dermed giver han debattørerne en håndsrækning til en dybere forståelse af hvad der egentlig skal forstås ved begrebet DEBAT. Debat er f.eks. efter een meget udbredt definition en mulighed for at nedgøre og såre andre mennesker ved at angribe deres person. En anden definition af hvad debat er går på, at det er et samarbejde hvor parterne indgår på lige fod i en herredømmefri samtale hvis mål er at bibringe alle deltagerne en større viden og forståelse for et emne end den hver af dem besad før de gik i dialog med hinanden.

Når når tænker på hvor meget jeg har lært om visse dunkle sider af den menneskelige natur af at gå i dialog med Ole Bjørn, så vil jeg antage, at end ikke tre VUC kurser i hhv. psykologi, etik og menneskekundskab kunne have givet mig en større viden og indsigt.

Det er med debat som med livet – den er hvad man gør den til. Den kan være et Helvede eller en Himmelsk oplevelse.

Du har i et tidligere indlæg i denne tråd efterlyst en mere simpel forklaring af teorien om de psykiske grundprocesser samt eksempler.
Kristian Pedersen var så venlig at svare dig, mens jeg blot filosoferede, men jeg kan fuldt ud bekræfte Pedersens oplysninger.

Som også den gode debattør Hanskrist var inde på, kan eksemplerne på hvad primær- og sekundærprocesserne forårsager af ondt og godt i konkrete hjerner findes lige her på debatten.

Hvis man i overdreven grad er præget af sekundærprocesserne – tendenser til pedanteri og flueknepperi - så er man tilbøjelig til at søge efter sandheden i køreplaner eller andre faste regulativer for hvad der er det rigtige. Desto flere primærprocesser der kommer i spil desto mere fantasi slippes der løs og dermed kan man inspirere andre til også at tænke kreative tanker. Måske holder det man når frem til ikke for en nærmere rationel analyse og må forkastes, men deraf lærer man også noget.

Det er ofte angsten for at blive gendrevet, fordi man siger noget vås, der afholder pedanterne fra at slippe fantasien løs, for det værste de ved er at skulle indrømme, at de kan tage fejl. En sådan indrømmelse er ubærlig for dem fordi det billede de har opbygget af dem selv som ufejrbarlige derved krakelerer. Og hvad er der så tilbage af personligheden?

Udsagn fra sådanne pedanter er det principielt umuligt at falsificere. Hvis de for eksempel hævder at ”naturen har ingen moral”, fordi de nu engang føler og tror, at deres egen natur er således skruet sammen, og derfor slutter fra det partikulære til det almene, så kan ingen argumenter i hele verden få dem til at ændre opfattelse. Det svarer næsten til vittigheden om, at en milliard fluer ikke kan tage fejl – for lort smaget godt. Hvordan vil du overbevise en spyflue om, at den tager fejl, fordi det er uæstetisk at æde lort?

Her står vi over for et uløseligt filosofisk problem fordi fluens rationalitetsbegreb og virkelighedsopfattelse er radikalt anderledes end menneskets. Vi kan end ikke gøre os forståelige over for en spyflue. Den vil fortsat æde lort uanset hvad du siger til den.

Pedanter er ofte humorforladte fordi de har det vanskeligt med de tvetydigheder som ligger til grund for humor og ironi, hvor der spilles på ords dobbeltbetydning og tvetydighed.

Hvornår har du senest oplevet, at Ole Bjørn har benyttet sig af humor eller ironi? Det nærmeste han kommer dette for ham lukkede afsnit af bevidst- og virkeligheden er nok bemærkningen om debat og VUC kurser. Men til forskel fra den ægte humor og ironi udløser den hverken latter eller smil, for dens eneste formål er at nedgøre og latterliggøre andre. Den bedste form for ironi indeholder selvfølgelig også selvironi. Samtidig med at vi gør grin med andre gør vi også grin med os selv. Så er ironien befriende og ikke dræbende og selvhævdende.

Ole Bjørn har haft visse vanskeligheder med at fortolke mit tungerækkende Einstein logo, netop fordi ironi og selvironi er lige så vanskelig for at ham begribe, som det er for en intelligent abe at begribe og mestre de grammatiske regler i tegnsproget. De lærer det aldrig. Bjørnen følte sig provokeret af min tungerækkende Einstein netop fordi han ikke turde eller kunne anvende primærprocessen, hvilket ville have sat ham i stand til at indse den enkle sammenhæng, at når man rækker tunge af verden, så rækker man også tunge af sig selv, da man jo selv er den del af verden.

På grund af Ole Bjørns særlige mentale struktur er han mest tilbøjelig til at gå rundt og forurene debatten med sine stinkende bjørneprutter. Du kan forklare ham 100 gange at det er uacceptabelt. Du kan smide hans indlæg i skraldespanden eller Skærsilden. Lige meget hjælper det for hans overjeg formår ikke at styre hans stærke instinktive tilskyndelser, analogt med hvad der er tilfældet hos en spyflue.

Det er ikke nok at besidde stor faktuel leksikal viden om både dit og dat, for så går det Bjørnen som det gik Klodshans' to kloge brødre, der kunne konversere om alt og havde lært flere leksika udenaf. De blev promte fyret af prinsessen fordi de var ved at kede hende ihjel. Klodshans derimod var deres diametrale modsætning, og derfor vandt han prinsessens hjerte og det halve kongerige. Jo dybere man dykker ned i Andersens eventyr desto mere forstår man, at her er en som tog sin kristne tro dybt alvorligt og formåede at omsætte sin fantasi og livserfaring til eventyr der både kan glæde og inspirere børn og voksne fordi de har så mange forståelseslag. Som al god litteratur har.

Hilsen

Ipso Facto pifter


---------------
"Det er pudsigt, at der med de relativt få Ord, som findes i Sproget, kan siges så meget Sludder." – Storm P.


_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
#3008 - 17/08/2008 01:12 Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR [Re: Arne Thomsen]
Ransom Offline
godt igang
Registeret: 06/04/2008
Indlæg: 23
Til Arne

Hvis du ikke har Dansk Sprognævn: "Retskrivningsordbogen", da kan jeg anbefale dig at købe den.

§ 64, stk. 2 handler om anvendelsen af anførselstegn ved forbehold.

Du kan sikkert finde brugbar oplysning her:

http://sproget.dk/raad-og-regler/retskrivningsregl...8-anforselstegn

http://sproget.dk/search?SearchableText=anf%C3%B8rselstegn&submit=Start+s%C3%B8gning
Top Svar Citer
annonce
Side 7 af 49 < 1 2 ... 5 6 7 8 9 ... 48 49 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
21/12/2024 06:36
Helligånden
af Anonym
20/12/2024 03:04
Træers skønhed
af Hanskrist
18/12/2024 23:29
Troens frihed
af Arne Thomsen
10/12/2024 18:51
Spørgsmål
af Anonym
07/12/2024 02:29
Nyheder fra DR
Syriens nye leder vil have kontrol over ..
22/12/2024 18:20
Mindst 10 personer mister livet i flysty..
22/12/2024 16:24
Guinness tager hul på reservelagre for ..
22/12/2024 16:07
Paven langer igen ud efter Israel: 'Hvil..
22/12/2024 15:34
Rusland imødekommer nødråb fra georgi..
22/12/2024 15:09
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Putin har taget imod den slovakiske prem..
22/12/2024 16:31
Tidlig adgang til kunst og kultur kan si..
22/12/2024 16:01
”Selv i ly af mørkets forenede kræft..
22/12/2024 16:00
Præst hjalp efter tsunamien: Mennesker ..
22/12/2024 16:00
Sognepræst har grublet over julens trad..
22/12/2024 16:00