Min oplevelse er, at tro ændre ens verden, mens den gamle verden ændre sig fra ondt til værre.
Det er jo 2 vidt forskellig universer man skal agere i med hver deres regler/værdier.

Må du da vide, dig som taler om at blive født på ny …

***

.

Hej du, det ovenfor har jeg aldrig skrevet, det er noget du har skrevet.


Jeg har lige læst hvad du har skrevet til Simon i forbindelse med frihed og tænkning.

Dit store problem er at du ikke kan skelne mellem virkeligheden og tænkning.

Det forklarer hvorfor du ukritisk overtror bibelen, den overtroede læsning af Bibelen tror du er "en" virkelighed. Det er det ikke, det er blot noget du forestiller dig gennem at overtro det (ikke så mærkeligt du siger det er hjernespind). Men der er hverken Gud, virkelighed eller spiritualitet i det.

Virkeligheden skal du kende fra egen eksistens den kan du ikke læse dig frem til. Når du kender virkeligheden fra egen eksistens, Kristus virkeligheden, vil du kunne profitere af at læse hvad Paulus og andre HansKrist og Berdyaev og Tillich og Luther fx skriver om Kristus virkeligheden.

Begivenheden Kristus eller Kristus virkeligheden kan ingen mennesker læse sig frem til. Netop hører vi i Nye Testamente at ingen læste sig frem dertil. Hvis vi kunne læse os frem til Gud eller Kristus virkeligheden, gennem at overtro tekststykker vi læser i bibelen, ville Gud være hjernespind som du også selv påstår det er (så du har faktisk ret). Men Gud og begivenheden Kristus findes i forbindelse med virkeligheden, måske en virkelighed der skjuler sig for os, også derfor alt det spirituelle religiøse hører under åbenbarings dimensionen.

Kristusbegivenheden/Damaskusoplevelsen, er en begivenhed, der ikke blot sker for mig. Den er en indre katastrofe i mig, og indtræffer denne katastrofe ikke med mig, er åbenbaringen uden betydning (Nicholas Berdyaev/Hanskrist).

Zizioulas claims that Baptism constitutes an ontological change in the human, making them an ecclesial hypostasis, or a person. This rebirth 'from above' gives new ontological freedom as it is not constrained by the limits of biological existence. Zizioulas

PS:

Jeg aner ikke hvem du er, husk det. Du har aldrig villet afsløre overfor mig hvem du er og det du har sagt om dig selv endte fuldstændig galt for dig, du modsagde dig selv konstant, du konstant selvmodsigende oplysninger. Og du indrømmede at du havde sagt så meget til mig der ikke passede.

Men jeg tror du er RoseMarie Tikka. Synes der er så meget der peger i den retning.

Jeg kunne opremse så mange hændelser der peger klart i den retning.

Men som sagt jeg ved det ikke. Men der er noget lusk/mystisk ved dig og din profil. Og jeg tror det hele bunder i at RoseMarie og Tikka er en og samme person.

Normalt med din bibelfundamentalistiske kristne trostilhørs forhold ville Simon ha jordet dig og jagtet dig konstant, været på nakken af dig nonstop 24/7. Det har han aldrig været, noget Gerth lynhurtigt opdagede, og undrede sig over. Og ja det er der sgu ingen af os der nogensinde har forstået. Men er du RoseMarie er det jo forståeligt. Simon har skrevet til RoseMarie som var hun Tikka og Tikka og RoseMarie har taget fejl af hinanden og de to profiler bruger en del identiske tegnsætning. Har samme holdning til Arne (også noget der er fuldstændig usandsynligt at to forskellige personer relaterer ens til den samme person).

Sjovt du lige skriver det Arne, fordi både Anne og jeg undrede os over at du ikke betegnede din ikon oplevelse som en Kristus begivenhed, begivenheden Kristus i dit liv, dit Kristus vidnesbyrd.

At her er Gud og mennesket et, og/eller at uden mennesket kan vi ikke tænke Gud. Gud og mennesket er uadskillelige, hvorfor at tale om Guds eksistens ingen mening giver, fordi Gud og mennesket, mennesket og Gud hører sammen. Gud er i mennesket og mennesket er i Gud.

Der er Guds fødsel i menneskers liv det mystikerne til alle tider især har været beskæftiget med. Berdyaev går et skridt videre og taler om en Kristologisk Antropologi - nemlig menneskets fødsel i Gud (1)*. Altså at vi ikke går op i Gud, opløses i Gud, men vi bliver nye skabninger, nye mennesker i Gud.

Albert Schweitzer mener nøjagtig det samme, se her:

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.


Luther siger nøjagtig det samme:

Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.


(1)*:

The mystics thaught the mystery of God's birth in man. But there is a summons, a call in man, for God to be born in him. But there is also God's calle that man be born in him. This is the mystery of Christianity, the mystery of Christ, which is unknown to the Hindu mystics, to Plotinus or to any of the abstract-monistic mystics. God and man together are greater than God alone. The substantiel multinomial being revealed in One, is greater than a One undifferentiated.

HK: Kortene på bordet og begge 2 hold spillekort du benytter dig af

- Min oplevelse er, at tro ændre ens verden, mens den gamle verden ændre sig fra ondt til værre.
Det er jo 2 vidt forskellig universer man skal agere i med hver deres regler/værdier.

Må du da vide, dig som taler om at blive født på ny …

***