1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: VÆREN - IKKE-VÆREN
|
Sjovt du lige skriver det Arne, fordi både Anne og jeg undrede os over at du ikke betegnede din ikon oplevelse som en Kristus begivenhed, begivenheden Kristus i dit liv, dit Kristus vidnesbyrd.
At her er Gud og mennesket et, og/eller at uden mennesket kan vi ikke tænke Gud. Gud og mennesket er uadskillelige, hvorfor at tale om Guds eksistens ingen mening giver, fordi Gud og mennesket, mennesket og Gud hører sammen. Gud er i mennesket og mennesket er i Gud.
Der er Guds fødsel i menneskers liv det mystikerne til alle tider især har været beskæftiget med. Berdyaev går et skridt videre og taler om en Kristologisk Antropologi - nemlig menneskets fødsel i Gud (1)*. Altså at vi ikke går op i Gud, opløses i Gud, men vi bliver nye skabninger, nye mennesker i Gud.
Albert Schweitzer mener nøjagtig det samme, se her:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Luther siger nøjagtig det samme:
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
(1)*:
The mystics thaught the mystery of God's birth in man. But there is a summons, a call in man, for God to be born in him. But there is also God's calle that man be born in him. This is the mystery of Christianity, the mystery of Christ, which is unknown to the Hindu mystics, to Plotinus or to any of the abstract-monistic mystics. God and man together are greater than God alone. The substantiel multinomial being revealed in One, is greater than a One undifferentiated.
|
|
|
|