Det er da sådan set en god ting at du, Thomas, for en gangs skyld udtrykker dine egne meninger istedet for at efterplapre de sædvanlige jesus-sentenser.

Du er åbenbart også HELT overbevist om vi andres "ondskab" overfor dyrene.

Hvis du nu istedet løftede blikket lidt og kiggede på verden som den er og forefindes - så ville du se at det er mere reglen end undtagelsen, at dyr (og planter med) spiser hinanden.

Mennesket er jo bare et dyr som de andre, så hvorfor skulle der være specielle regler her?

Når "andre dyr" dræber hinanden er der ingen barmhjertighed eller hensyntagen, mennesker tilstræber dog at aflive byttedyrene på det man kalder en human måde.

Er vegetarers tænkemåde ikke bare endnu et udslag af byboernes måde med at menneskeliggøre dyrene?

Kære Kurt.

Jeg er ganske enig med dig i dit indlæg. Jeg er vokset op i bondealmuen på et sted, der ikke ligger så langt fra, hvor du bor.

Der var ting, der under ingen omstændigheder kunne accepteres. Dyrene skulle behandles ordentligt, og det var utilgiveligt at glemme at vande hestene eller at flytte køerne, kvierne og kalvene på marken, så de fik nyt græs inden for tøjrslaget.

Det var også utilgiveligt at foretage aflivningen af slagtedyrene på en langsommelig måde, så de kom til at lide. De, der druknede uønskede kattekillinger, blev ugleset, fordi de aflivede dem på en langsom og pinefuld måde. Derfor huggede min far hovedet af dem med en økse. Dette har jeg også selv gjort med hundehvalpe, der var resultatet af et uønsket besøg af en gejl skotsk hyrdehund.

Vi lærte at slå ihjel på en kort og kontant måde, og dette gør jeg den dag i dag uden at få den ringeste kvababbelse. Men det er ikke alle, der kan holde ud at se på det. Engang da en hare pludseligt sprang ud foran bilen, kunne jeg ikke undgå at kvæste den.

En passager begyndte at tale om Falck og dyreambulance, og hun talte ikke til mig i det næste par timer, fordi jeg på stedet slog haren ihjel med håndkantslag bag ørerne, som er en øjeblikkelig aflivning.

Iøvrigt Kurt: Rart at se dig igen her på sitet.


Med venlig hilsen

Kristian

En klog mand sagde engang:

For det, som kommer ind i jeres mund, vil ikke gøre jer urene; men det, som kommer ud af jeres mund, det vil afsløre jer.

Gad vide hvad det egentligt betyder?

At ville dyr det godt er da een god ting, men hvis hjertet er splittet, så kan man ville nok så mange gode ting, uden det i sandheden vil ændre på noget.

Hjertet helbredes ikke ved at ville ændre på verden og medmennesker, men derimod helbredes hjertet ved at man ikke dømmer verden og medmennesker, og praktisere helhjertet tilgivelse.

Altid rart, Kræn-P, at se et af dine down-to-earth-indlæg.

At vi, mennesket, på linje med så mange andre rovdyr, lever af andre dyrs kød, er vel bare noget vi må acceptere.

Et gudeliv i et paradis, hvor alle, selv løver og tigre, skulle kunne græsse sammen og sove i hinandens 'arme' sammen med menneskebørn og lam er da sådan en gang vrøvl, at man - tjah græmmes - og undres over, hvad mennesker kan acceptere af overtro.

Jerry

Fordi vi har et valg.



Det er et udslag af medfølelse, som bør omfatte alle levende væsener.