Hej Arne
Nu har jeg ikke set hvad Wikipedia skriver om Heidegger og jeg gider ej heller den søgning og læsning såvel som at bruge dit link til Heidegger Arne.
Paulus Jung Heidegger Tillich og Berdyaev kunne jeg aldrig finde på at Wikipedia studere. Hvis Wikipedia overhovedet præsenterer Heidegger på en sådan måde at man skal kunne finde en fællesnævner og fællesmængde mellem det du skriver Arne og det Heidegger har bidraget med, så er Wikipedia's præsentation af Heidegger falsk.
Netop er Heidegger's "værens analyser" (ontologiske tænkning) stik modsat din Arne.
Så en anden forklaring kunne være at hvad Simon her skriver ingen mening overhovedet giver:
Dette interesserer dog stadigvæk ikke lægprædikanten det allermindste, ligesom det heller ikke synes at interessere ham, at Martin Heidegger – hvis grundforudsætning dog var Kierkegaard – hverken ledte efter guder eller ønskede at forkludre sproget. Og det var bestemt heller ikke sådan fat med Martin Heidegger, at han ikke mente der fandtes noget alment sandt. Rettere synes det vist blot at være lægprædikanten der mener, at man med størst mulig sproglig forkludring og mystifikation, skaber lidt bedre plads til guden, et forsøg på at uafhængiggøre guden fra sproget – og når man nu ér så glad i at bytte rundt på begrebers referencer og deres betydning, eller ret og slet anvender begreber der slet ingen har, tja, så ka’ man vel også tilskrive sine egne små fatamorgana-oplevelser en lille subjektiv sandhed der tilmed passer til læseoplevelser om Martin Heidegger på Wikipedia, nu det er følerierne der ska' viser ret på vej, ikke sandt? ;)
Dette er usandt og kun en Kirkegaard galning, "fantast"
(og dem er der mange af, også for mange) kunne finde på at påstå dette. Der bliver kogt suppe på Kierkegaard og det medfører de mest uhyrlige tåbeligheder tilskrives Kierkegaard. Ihvertfald er Heideggers grundforudsætning ikke Kierkegaard, men Aristoteles og de græske filosoffer før Aristoteles og så Nye Testamentes Paulus's beskrivelse af de første kristnes ""parusi" måde at være tilstede" i verden på, altså at være vågne og på vagt
(at være i lyset og dagen og ikke i mørket og natten) og ikke være trygt tilpasset og hjemfalden verden (das Man (uegentlig tidløs måde at være tilstede i verden på)).
Tidsløse/tidløse ontologiske betragtninger eller overvejelser ville være utænkelige for Heidegger og Marx og Paulus.
Heidegger står nærmere Marx, Hegel, Martensen og Grundtvig end fx Kierkegaard. Kierkegaard er intellektuel, Heidegger havde sin hytte og rendte rundt i skisportstøj (selvfølgelig fordi han stod på ski), arbejdstøj, og er det stik modsatte af intellektuel. Heidegger skyder akademisk intellektualitet og subjektivitet i sænk. Og Kierkegaard får som Bertrand Russell siger tilkendt en alt for stor betydning i filosofiens historie pga at han i alt alt for høj grad kun er subjektiv orienteret eller tænkende. Hvilket vi på ingen måder kan beskylde Marx, Hegel, Martensen, Grundtvig og Heidegger for at være. Kierkegaard har intet "i verden væren" tilstedeværen over sin tænkning som fx Hegel og Marx. I mine øjne er Kierkegaard derfor slet ikke eksistentialist som Hegel eller Heidegger og/eller den første og største egentlige eksistentialist af alle Marx.
Jamen HansKrist hvad så med hin enkelte hos Kierkegaard? Er der ikke noget eksistentialisme, eksistentialistisk, her? Nej fordi "hin enkelte" er i en subjektiv bevidstheds "ego cogito" vægelsinds boks/æske
(Heidegger ville gyse, da det er alt det Heidegger gør op med) og ikke i en verdens værens tilstedeværen.
Kierkegaards subjektivit og hin enkelte er tomt og abstrakt, uden nogen relationer til konkrete eksistentielle i verdens værens vilkår der gælder for vi mennesker. Så abstrakt og goldt er dog Helgel slet slet ikke. Så Kierkegaard mislykkedes.
-0-0-0-0-0-
Nu siger jeg det igen igen igen for Gud ved hvilken gang, jeg har aldrig forstået det Simon påstår om dig Arne, fordi det er så forkert det han påstår om dig.
Så jeg er enig med dig Arne i at hvad Simon endnu engang skriver om dig ingen mening giver og fuldstændig rammer ved siden af.
Jeg forstår det ikke og kommer aldrig til at forstå det, denne ude i hampen forkerte karakteristik af dig Arne.
-0-0-0-0-0-
Nå noget andet er at Heidegger siger nærmest det modsatte af hvad du siger Arne. Jeg kender nok ikke to så forskellige tænkere som dig Arne og Heidegger (uden sammenligning iøvrigt), eller I to står for det stik modsatte.
"Verdens væren" vil Heidegger slet ikke høre tale om
(han berør, behandler, det ej heller), han betragter det som falsk ontologisk tænkning overhovedet at begynde en forundring herover.
Heideggers "ontologi filosofi" er eksistential ontologiske analyser af vi menneskers i verdens værens tilstedeværen og eksistentialerne er karakteristiske måder for i verdens værens "tilstedeværen" (dasein) der gælder for vi mennesker. Måder at være tilstede (at have tilstedeværen) i verden på.
Heidegger formår at sige så meget om vores i verdens værens tilstedeværelse/tilstedeværen, om vores forskellige måder at være tilstedeværende (dasein) i verden.
Daseinanalyser kunne vi sige om vores i verden værens tilstedeværen (dasein (da: tilstede; sein væren))
Svar
Citer
