Morn’ ABC..
Her et pluk fra en både alvorlig og morsom samtale om Livets Mening & andre bekymringer v/ Ulf Peter Hallberg & Erland Josephson – jamen, hille du! du blir jo overrendt med henvisninger til evt. læsning, der måske først blir interessant ved tilfældet der finder meningen i måske en bogkasse foran et antikvariat m.m. – dog har diskussioner om ’livets mening’ jo okkuperet i hvert fald flest af Arnes tankestreger/indlæg her på Trosfrihed, senest en pæn del af dine. Så måske dette alligevel ikke er så tosset endda. Erland Josephson er en af de skuespillere jeg værdsætter, ja nu er han jo død, dels p.a. essays, digte samt hans erfaringer indenfor teatret, det at være skuespiller, instruktør m.m.
Ovennævnte bog er ikke ny og er desuden talt lidt om vedr. skuespilkunsten tidligere i Mellemrummet, men her endnu et kap. derfra og i relation til din interesse – jeg ska’ lige sige, at Erland Josephson på dette tidspunkt i sit liv var alvorligt ramt af Parkinson, og at der på samme tid blev lavet en dokumentarfilm om hans liv, en invitation ind i hans hjem og liv m. samtaler om akkurat litteraturen, musikken, teaterlivet og døden, hvis det har interesse.
Mellemspil:
Har jeg tid til at stoppe op?
Hr. Josephson: Ved du at jeg forbereder mig på evigheden? Ingenting skal blive tilbage, og der skal være mig og min død, basta! Hvem fanden har taget sig retten til at skænke mig livet og så tage det fra mig? Hvem har ret til at bestemme over mig på denne modbydelige måde? Hvem er det der angriber mig, mine lemmer, mine øjne, min hørelse, mine tænder, mine lede?
Mister Test: Jeg ved det ikke. Mennesket er sin egen værste fjende, siger man.
Hr. Josephson: Livet er så kort at mennesket må passe på ikke at sløse nuet væk. Ved at se fremad og tilbage fortætter man det.
Mister Test: Jeg føler mig tit stresset.
Hr. Josephson: Tiden må inddeles i afsnit, og du må også kunne sløse med den, fuld af tillid til fornøjelse. Så lærer du at nyde de purpurtimer som Maskinisten taler om. Eftersom man ikke kan styre tilfældighederne, må man lære at tilpasse sig dem. Det behøver ikke være et nederlag. Kunsten elsker tilfældigheder.
Mister Test: Omveje har altid interesseret mig.
Hr. Josephson: Livet er et forsøg. Og omveje byder tit på interessante overraskelser.
Mister Test: Men hvordan forbereder man sig på det uventede?
Hr. Josephson: Ved ikke at være slave at sikkerhed.
Mister Test: Det lyder godt, men man kan ikke gå rundt og være usikker hele tiden.
Hr. Josephson: Som skuespiller risikerer jeg livet for din skyld. De der leger og spiller skal gøre det på liv og død. Ellers føler vi os sårede og forladte. Nogle gange begynder rollen at øve med mig om natten. Den kryber op ved siden af mig i sengen og begynder at koste med mig. Den har fået den idé at den ligner mig, men det er som om den ikke er helt tilfreds med det. Den vil ydmyge mig. Du er sådan her, men du tør ikke, siger den. Du er bange for at blive fastholdt, du er bange for det der kunne se ud som dine egne, personlige standpunkter. Du vil have at jeg skal lade dig forsvinde ind i mig.
Mister Test: Spørgsmålene hober sig op – uden svar. Hvorfor eksisterer universet? Hvorfor findes der noget i stedet for ingenting? Hvad er meningen?
Hr. Josephson: Hvordan kan livet have en mening når vi skal dø, sagde jeg fornylig. Karl Popper har givet det bedste svar: Der findes dem der siger at livet ikke har nogen værdi fordi det pludselig slutter. De forstår ikke at man kunne hævde det modsatte: hvis ikke livet havde en afslutning, så ville det ikke have nogen værdi. Den konstante fare for at miste det giver livet sin værdi.
Mister Test: Hvis jeg ikke kan svare på de spørgsmål vi stiller her inde på slottet, så kan jeg ikke leve. Hvis jeg ikke finder en mening, er jeg et spøgelse.
Hr. Josephson: Du glemmer at det er din egen tro på noget som leder dig fremad.
Mister Test: Men meningen kan jo ikke bare være det jeg synes den skal være. Findes der en mening, så gælder den for alle.
Hr. Josephson: Livet opretholdes måske fordi vi ikke kan forstå meningen.
Mister Test: Men vi har jo trukket os tilbage til slottet for at få lidt styr på fænomenerne! Når jeg ser mig omkring i samfundet savner jeg værdighed. Mange mennesker betragter ikke moral som en uendelig spontanitet der udspringer af et indre liv og overbevisninger, men som et system af konventioner som de i deres storhedsvanvid sprænger for at realisere deres lykke.
Hr. Josephson: Hvad har det med dig at gøre?
Mister Test: Jeg forsøger trods alt at se moralen som et forsøg på at være sig selv. Som et fælles ansvar for ikke at blive forført af forræderi og fristelser. At ville være tro mod noget.
Hr. Josephson: Du vil spænde en brohvælving ud mellem kunst og liv. Du vil leve det du gestalter.
Mister Test: Jeg vil søge efter sandheden.
Hr. Josephson: Jeg har ikke andet at bekende end løgnen. Sandheden indeholder ingenting, afslører ingenting. Jeg kommunikerer med mine løgne. Jeg spiller, jeg finder på. Hvis jeg holder mig til sandheden, puster jeg lyset ud. Virkeligheden bliver til en ørken af sande trivialiteter. Min oprigtighed er en håndfuld sand som jeg strør ud over mine medmennesker.
Mister Test: Du vender op og ned på min verden.
Hr. Josephson: Jeg lyver bevidst.
Mister Test: Jeg føler mig dårligt skabt og udrustet, så veg, på trods af at mine kalkuler om kunsten er rigtige.
Hr. Josephson: Og jeg kan aldrig være konsekvent! Det foruroliger mig, det ydmyger mig. Det generer mig. Det plager mig. Det provokerer mig.
Mister Test: Jeg vil nærme mig mennesket uden at dømme det. Jeg vil ikke tydeliggøre det som ikke skal tydeliggøres. Hos Shakespeare findes der blandt de tusind skikkelser som han har skabt i sine syvogtredive stykker ikke en eneste, som han ikke er på lige fod med.
Hr. Josephson: Når jeg betragter skuespillerne på scenen kan jeg føle det som om de bringer orden i min uro og min tryghed. Midt i det flydende usikre som driver rundt med mit liv, får det til at glide i alt det uvist kendte, genkendelige, alt det overraskende og truende og det der giver håb, der hvor jeg selv er centrum, midt i alt dette findes der mennesker som har mod og talent til at stille op på en scene og være skikkelser, definerede, forberedte, indsigtsfulde, sammenholdte, tydelige.
mvh
Simon
P.s.:
"Her tænker jeg bare, at hvis det ikke er sandt, så går mennesker (måske også mig selv) gennem unødvendig lidelse."
- Det interessante er jo om det vi mener/tænker er sandsynligt, og som sagt er lidelse jo en del af livet, det kommer ingen udenom.
Tilsvarende er derfor denne jagt på lykke i resignation af lidelse interessant. En indstilling til livet der har stor samfundsmæssig betydning.
Redigeret af Simon (20/04/2019 05:50)