0
registrerede
133
gæster og
167
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#27044 - 14/03/2019 18:23
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#27067 - 17/03/2019 18:39
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Den senere William Heinesen – en opsang til forårsbadet, et batteri af udvist menneskelighed, og sikke en bedstefar!
Tusinde master i regn
Hvilken herlig by! Afgangsstationen ved færgestedet bliver udvidet og er blokeret af stilladslabyrinter.
Man snapper sig en mundfuld bitterbrændevin før overfarten til Cytheres Ø.
Så ud i stilladsskoven. Så ud på vandet med en liden geyser i brystet.
Fortryllende regn og tåge. Fortryllende hverdag, sjaks og sjap og pløre.
Hvor er det dog godt og rigtigt. Hvor er det trivielle vidunderligt når blot baggrunden er glad forventning.
*
Den røde kjole
Hvad vejret angår blev hendes tolvårige fødselsdag en fiasko: gråvejr og bygehimmel. Ikke en solstråle. Men denne skuffelse opvejedes hurtigt og tusindfold af Den røde kjole.
Den røde kjole – tro nu ikke at det bare drejer sig om et pynteligt stykke tøj af kønt changerende blomstret stof. Oh nej det var noget ganske andet og mere, noget virkelig sublimt.
Det var hjertensfryd uden grænse. Det var poesi og apoteose. Det var blomstrende enge og tusinde valmuehaver! Det var landskaber himmelstrøg indian summer i vældige skove, rosa midnatssol over polkalotten! Det var selve vort hjem i kosmos, vores livsalige regnbuekode når den fanger lyset i sine vandes morgenspejle!
Det var endnu mere: det var sjæl og skæbne – ja undskyld nu bliver deres korrespondent vist selv noget eksalteret!
Men som hun står dér, vores lille fødselsdagsbarn foran spejlet: disse øjnes jordisk/overjordiske lykke på grænsen af gråd! Dette bristefærdige smil der næsten lige så godt kunne udtrykke en stor tragédiennes bundløse smerte!
Nej, stem i, instrumenter, og bring os ind i en rimeligere dimension!
Kom, strygere, rejs jeres lystige storm! Kom, alle blæseres henrykte fugleskare! Kom pauker og bækkener med glædeskluk fra dybe vande! Kom triangler og kastagnetter med jeres dansende perlerader af fornøjet timelighed og sund fornuft!
Kom, kontrabas, kom gamle prøvede ven, stor og stærk og faderlig og tag vores forheksede fødselsdagsbarn venligt og fast ved de spinkle skuldre og tryk et svalende kys på hendes pande!
- William Heinesen.
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#27075 - 18/03/2019 14:46
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Hej Simon
Døden får nu altså vente lidt endnu ...Stå op og tænd lys! kom først i køen til livet, et genbrugsfund til en femmer og et smil fra den lokale :)))
TIL EN PH LAMPE
Det Lys, der skaber alt, vi ser, find mig saa fint et Skaberler.
Hvad er den grove Ordmusik mod Lampens lysende Logik?
Se paa en graa Decemberdag i en PH
den gamle Pagt af Aand og Lys fornyes.
***
REFERAT AF EN DRØM
Jeg drømte, at der stod en Havebænk i Skyggen og længtes efter en eneste Gang at blive flyttet over i Solen.
Saa drømte jeg, at der var en Trappesten mod Nord, som længtes efter, at der blot en Gang skulde komme en Kat og sætte sig paa den som paa Stenene mod Syd.
Saa drømte jeg, at der var en Skovl, som hver Aften blev sat ned i Kælderen, og som længtes efter, at Havemanden skulde glemme den, saa den kunde faa Natten og Stjernerne at se.
***
SOMMER
Jeg laa paa Ryggen i det høje Græs. En Sværm af hvide, gule Sommerfugle fløj over Strandens hvide, gule Blomster. Min Næse raged som et Bjærg af Sølv op i det Blaa. I mine Øjenvipper sprang alle Regnbufarver frem til Dans. Og i en dyb og dunkel Dvale tog min Sjæl mod Rummets Ild - saa drømmetung som Havet, der let sukkende i Søvne bestormedes af Solens Pileregn.
Og i det sødmemætte Zenith samled en Draabe sig, en gylden Himmeldraabe. og løsnede sig lysende og faldt ned i min Sjæl og fyldte den til Randen.
***
ROMHEDE
Der traver Horder af Træer og Huse i Solens Flimmer langs Jordens Rand, og hvide Skyer med vilde Miner staar panisk stille i Solens Brand. Saa sært kan Dvale og Drift forenes og Hjertets Uro til Ro forstenes.
l Lyngens Ørken forenkles Verden - et Loft, et Gulv, det er alt, der ses. Saa bøj din Længsel mod altings Midte og favn i Hjertet den hele Kres. Saa sært kan Dvale og Drift forenes og Hjertets Uro til Ro forstenes.
De himmelfarvede Pytter skinner som blaa Turkiser i Vejens Baand. Der gnistrer Draaber i Spindelvævet - stat stille Sol over Gibeon! Saa sært kan Dvale og Drift forenes og Hjertets Uro til Ro forstenes.
Otto Gelsted
Dagens bedste hilsner RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (18/03/2019 14:49)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#27084 - 21/03/2019 13:44
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM..
"Åndslyset" her er ikke rigtigt vakt..? ;)
Var nu ellers så god igår - selv om jeg som Kafka nok anser disse "positive" religioner som en påvisning af menneskets mangel på mulighed for vedvarende at være god -, idet jeg fra en opvakt JV'er, en ældre mand, tog imod hans "Vågn Op"; som jeg dog gav videre til de næste retgående ben, der så angiveligt troede jeg kom fra JV. Kald det gerne dagens gode gerning, fra én der nok ska' vare sig for ikke at forveksles med en sød lille kordreng...;)
Selv om Dick Harrisons Stora döden ellers nok er ganske fængslende læsning, forstår jeg så fint du forbeholder dig din stilling til denne dramatiske begivenhed med ordene: så længe der er lys, er der håb! - og de to tørstige sjæle, Otto Gelsted & Heinesen, ville ganske vist ha' været helt enig med dig, imens de to åndslys klinkede en skål for foråret med blikket mod himlen..;)
Bedste hilsner.. Simon
Redigeret af Simon (21/03/2019 13:46)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|