Att: julegeneralen..;)

Så er der kun 38 dage til:
http://lollyjane.com/wp-content/uploads/2013/11/Funny-and-cute-family-Christmas-picture-ideas.jpg

Vinterferien har altid været populær:
https://www.youtube.com/watch?v=iS1E69kQ9io

mvh
Simon

Hej Simon

Nytårets ånde ... åh ja, nytåret ånder tungt og let, lige til et par nytårsdigte eller tre :))



Lange Aar har vi en Gysen i vort Hjerte baaret,
vi har været ved en Afgrund fra vor Ungdom skaaret.
Nye Aar, byg atter Broen
over Sjælens Brist!
Væk igen den grønne Groen
i den brudte Kvist.

Lad nu Nytaarshaabet bryde frem af Vintermørket,
saa vi føler os ved Foraarsdrømmen stille styrket,
stirrer atter længselssvimle
efter Vaar paany,
Fuglesang og lyse Himle,
bedre Tiders Gry.

Lad os ikke mer af Verdens Vunde blindt forbløde,
men med glade Hjerter møde Jordens Morgenrøde.
Vi vil række Broderhænder
ud mod Vest og Øst.
De, der saaede Dragetænder,
fik ej gylden Høst.

Nye Aar, lad alle Kræfter op mod Lykken stævne,
giv os Enhed, giv os alle Broderaand og Evne!
Og lad Sangen gennemstrømme
Sindet som en Flod,
blinkende af Sommerdrømme.
Virkelyst og Mod.

Lad ej hovne Fødder træde mer paa andres Nakke,
lad os sammen bære vore Byrder op ad Bakke.
Maa der standses, maa der stønnes
stundom paa vor Vej,
hvor vi gaar, skal Jorden grønnes,
blot vi svigter ej.

Kom da, Nytaar! Før os Solen underfuld tilbage!
Kom med Lykke, Haab og Sejer, Vaar og Sommerdage!
Giv til Marken yppig Grøde,
Hjertet Fremtids-Tro!
Lad i Drømmens Morgenrøde
Dagens Gerning gro!

Thøger Larsen


***


Jeg ser gennem ruden mod lygternes by
og venter, hver lygte skal blive som ny.
Jeg venter, at nytår vil komme som blæst
og rense min by til en skinnende fest.

Tom Kristensen


***


Ja det er lyset, som vil forløses.
Af himlens Skåler en ild skal øses.
Den store Varmer
og Altforbarmer
vil indfri atter det ældste håb.
Ak vinterhjerte, annam din dåb!

Johannes V. Jensen


Nytårsånderier
RoseMarie

Hej RM..

Ja, som tiden dog går - om aftenen ligger man med en pludrende baby imellem sig, når man vågner ska' hun giftes. Sjovt er det jo på årets sidste dag at prikke tidens store oplevelser ud, som fx...bum-chi-chi-bum-chi-chi-bum, alletiders Peter Sellers og nok en af favoritterne blandt store komikere, og absolut en af dem man i julen må se, when you’re cleaning windows - en uforglemmelig gut:
https://www.youtube.com/watch?v=1mbUdsQfSq0

mvh
Simon

Hej Simon

Inden Peter Sellers og nytårstamtam, så er her et rigtigt Mellemrumsdigt ... mellem tid og begyndelse :))


du griber
netop om en
hånd som du vil
begribe og du
viser en ild
som du vil
bevise
men fem lys over
kendsgerningen
løfter det
virkeliges
stjerne sig op
i dit inderste

mellem over
og under
mellem grund og
plan mellem
sol og vind
mellem tid og
begyndelse
mellem digt og
strofe
mellem vers og
linie
skaber
du det andet som
hjertende består

Klaus Høeck ("Hjem" 1985)


Syvsovende hilsner
RoseMarie

Att: det sovende 7-tal..;)

Jah, endnu står der mellem os og nytåret aftners musik fra en Amazonas af listende regn, samt den nissede men ædle grandans omkring slotte af drømme – ’tunneller af platoniske drømme’, ville Tranströmer måske ha’ kaldt dem –, og tar’ jeg ikke helt fejl, endnu et par dansende linjer fra bløde såvel som hårdryggede. Tillige er der jo alt det sjove med byturene, der sagtens kan ende på Parnas men slutter hos tandféen med de buskede, p.a. den ”stegte diamant i persillesovs”, men hvad gør vi ikke for stemningens skyld, ligesom vi alene af hensyn til fantasien om hukommelsen glemmer alt om ønskesedler, ja det ku’ da bare mangle…;)

Nå, det smukke mælkehvide lys aftager hastigt, derfor tilbage til denne strålende poet, hvis noble pris for nogen tid siden fik mig til at juble som en stor kælegris:

POSTLUDIUM

Jeg slæber som et vod over verdens bund.
Alt det jeg ikke behøver sætter sig fast.
Træt indignation, glødende resignation.
Bødlerne henter sten, Gud skriver i sandet.

Tavse rum.
Møblerne står flyvefærdige i måneskæret.
Jeg går sagte ind i mig selv
gennem en skov af tomme rustninger.

*

VINTERENS BLIK

Jeg hælder som en stige og når
med ansigtet ind i kirsebærtræernes første sal.
Jeg er inde i farvernes klokke som ringer af sol.
De sortrøde bær gør jeg en ende på hurtigere end fire skader.

Så rammes jeg pludselig af kulden langt borte fra.
Øjeblikket sortner
og sidder som øksens mærke i en stamme.

Fra nu af er det sent. Vi forsvinder småløbende
uden for synsvidde, ned, ned i det antikke kloaksystem.
Tunnellerne. Dér vandrer vi i måneder,
halvvejs i tjeneste og halvvejs på flugt.

Kort andagt når en luge åbner sig over os
og et svagt lys falder.
Vi ser opad: stjernehimmelen gennem afløbsgitteret.

- Tomas Tranströmer.

de bedste hilsner
Nissen på grisen.