Hej RM..

Ja, ikke spor svært at se Højholt for sig, sidde på halvmånen og vippe med benene med sol & Hendrix i øjnene - den savnede troubadour med den næsten ligegyldige men viljefaste finger...;)

Rart er det i de køligere aftener, under kronen med lyset fra oven.

Bedste hilsner
Simon

Hej RM..

Mellem månelys og træer, vindens fangarme - og forhåbentlig snart lyden af regnen...;)

To hatch a crow, a black rainbow
Bent in emptiness
over emptiness
But flying

- Ted Hughes.

mvh & god weekend..
Simon

Morn’ RM..

Lyden af vandet nærmer sig, men en nisse har længe jublet i min, når jeg så Malinovskis sorte maver under kronens suk med kaffen på hæld, man næsten mærker træets tørst, selv agurkerne hænger med hovederne og minder nu mere om franske kartofler.
Snart vil Thors hammer dundre så jorden skælver, træerne strække armene over den forunderlige lyd af vandets piblen, mens hvide streger skærer i himlen så bevingede holder vejret og deres unger trykker sig, men uglen vil parat skutte sig og slå ned på skovbundens flygtende, derefter hurtigt glide tilbage i sin hule.
Man skulle være ugle, alene dens årvågne blik på verden under sig når den strækker de lange vinger ud for at se lidt på sagen. Pc-børns øjne minder egentlig lidt om uglens, med tiden vil evolutionen dog give dem et mere rektangulært præg, men stadig stirrende, som den beundrende VU’er der æder sit idol, eller korsedderkoppen foran sit husalter under fodboldkampen. At være ugle, er friheden til at nyde ethvert indfald med stoisk ro og lukke dagens uro ude – et liv så væsensforskellig fra det på pinden, tomt stirrende på Poul Thomsen der fodrer altid sultne Balder med godbidder, mens vovses øjne ligner kiks der misundeligt stirrer på uglens vinger….
Den flyvske tanke er vidt forskellig fra tanken om at flyve, der altid har lukket drømme ind i øjne. Alene elegancen ved frit at svæve på luftstrømme henover trætoppe og søer, slå sig ned hvor og når som helst trætheden indfinder sig, er en drøm med perspektiver. Men tanken er flyvsk som en undervisningsmedisters! Evolutionen vil hurtigere sørge for rektangulære øjne end for fjervækst, desværre for de stakkels skolebørn, der nu allerede fra nulte klasse, vil drømme om flugten fra medisterens frygteligt stirrende blik.

Det skal blive godt med regn i ansigtet, og lyden når den roligt falder på træers blade, mens blikket vandrer rundt på himlen:

.
Skyernes skole

Jeg iagttar skyerne
deres blændende rande
og sorte maver
med springende skybrud
hvor sækkene brister.
Hvad driver dem
over stok og sten?
En lille sky
skjuler pludselig
et stort bjerg
en stor forsvinder
som en lille prik
i horisonten.
Hvad får dampene
til at stige?
Regnen til at falde?
Vandbærere!
Er jeres veje
uransagelige?
Lader I ikke altid
hånt om bjergbondens
håb og bønner?
Elevatorer!
Favoriserer I ikke
de øverste etager
og deres statistik?
Jeg taler ikke om politik
jeg taler om katastrofer:
i dag længes frøet
fordi det tørster
i morgen drukner det!
Stumme skyer
får svæveflyets barduner
og skyskraberens TV-
antenner til at synge
andre er svangre
med sorte brag
og hvide klinger
og slår jorden
med stumhed.
Jeg iagttar skyerne
for at forstå verden.
Om vinteren en blytung
dyne over landet
om sommeren materiale
til termikkernes tårne.
Jeg læser om tryk
temperaturer og luftstrømme
jeg fotograferer skyerne:
hvaler svampe
lamper bjerge.
Til højre en mørk
mur af vandmasser
til venstre en enlig
aftensky over ørkenen
– hvad er meningen?
En lille rød fjer
river sig løs
af en vild dans
med usynlige vinde
og svulmer majestætisk
ind i intet.
Var dens rasende rytme
flugt eller oprør?
Dens sjældne farve
varsel eller minde?

Jeg iagttar skyerne.
Den eneste kilde
til kundskab om kræfter
er studiet af former
og formernes bevægelser.

- Ivan Malinovski.

mvh
Simon

Hej Simon

Jaaaa, kom og vi skal danse om ugletræet i en midsommerdans, ikk' os' da? :)))

https://www.youtube.com/watch?v=yG0oBPtyNb0

Regn eller ej, så er det jo sommertid lige nu, og havbad er både godt og vådt

https://www.youtube.com/watch?v=u2bigf337aU

Varmebølgende hilsner
RoseMarie

Hej i natta, RM..

Åh ja, la os bare ta en vals omkring ugletræet, det vil de kun synes er hygsomt..;)

Her et prosadigt til Franz Liszt fra digteren, der, still going strong i så mange vandreres tankerødder med et lille suk, får selv klokkeblomsten til ærbødigt at neje – samme suk høres skam fra en kælder i Bergen, hvor en velklædt poet er på nye opdagelsesrejser foran sin gamle skrivemaskine, med velanrettede stabler af bøger og sirlige rækker af blyanter ved sin side, og Baudelaires vandrestav der i horisonten skriver i støvet foran sig.
Det er dén slags poeter der beruser os i fortællerkunsten; ja det er lidt som at titte ud af Frederik Dessaus vippende italienskuffert ved siden af Inger Christensen med en verden foran sig, eller være i Simon & Garfunkels stemningsfyldte The 59th street bridge song og mærke Forest Hills i sig, apropos poesien som natbordsglæde fra ham med staven og musikken i rødderne:

Thyrsusstaven
til Franz Liszt

Hvad er en thyrsus? Åndeligt og digterisk set er den et religiøst værdighedstegn i præsternes og præstindernes hånd, når de fejrer den guddom, hvis tolke og tjenere de er. Men rent fysisk taget er den kun en stok, en ganske almindelig stok, en humlestang, en vingårdsstav, tør, hård og lige.
Omkring denne stok boltrer der sig viltert i lunefulde slyngninger stængler og blomster, nogle bølgende og flygtende, andre hængende som klokker eller omvendte bægre. Og en forbavsende pragt vælder frem fra dette virvar af linier og farver, der er strålende eller sarte. Er det ikke, som om den krumme linie og spiralen bejler til den lige linie og danser om den i stum beundring? Er det ikke, som om alle disse fine blomsterkroner og alle disse kalke, der udspreder dufte og farver, opfører en mystisk fandango omkring den præstelige stav? g dog – hvor findes den dødelige , som formasteligt vil vove at afgøre, om blomsterne og rankerne er skabt for stavens skyld, eller om staven kun er et påskud for at vise rankernes og blomsternes skønhed?
Thyrsusen er billedet på din forbavsende dobbelthed , mægtige og hædrede mester, du den hemmelighedsfulde og lidenskabelige skønheds dyrebare bakkant. Aldrig har en nymfe , ophidset af den uovervindelige Bacchus, svunget sin thyrsus over sine ledsagerinders hoveder med større kraft og uberegnelighed, end du svinger dit geni over dine brødres hjerter. - Staven, det er din vilje, ret, fast urokkelig. Blomsterne, det er din fantasis flugt omkring din vilje; det er det kvindelige, der udfører sine pragtfulde piruetter omkring det mandlige. Du rette linie og du arabesken, hensigt og udtryk, viljens stejlhed, ordets bølgen, det ene mål, de talløse midler, du geniets almægtige og udelelige blanding, hvilken analytiker vil nogensinde have mod til at prøve på at opløse og adskille dig?

Kære Liszt, gennem tågerne, hinsides floderne, udover byerne, hvor klavererne udsynger din hæder, hvor trykkemaskinerne tolker din visdom, hvor du så end er, i den evige stads herlighed eller i de tågede drømmelande, som Gambrinus skænker sin trøst, hvad enten du improviserer sange fulde af fryd eller af uudsigelig smerte, eller du betror papiret dine dybe og dunkle tanker, du den evige vellysts og de evige kvalers høje sanger, filosof, digter og kunstner, jeg hilser dig i udødeligheden!

- Charles Baudelaire.

Man forestiller sig Inger Christensen sidde lidt uroligt, dér i Frederik Dessaus vippende italienskuffert, snart med blikket på jordens liv og snart med en himmels salte vand i ansigtet, en rejsende i livet der får mere end det hele med sig:

Med strejf af sjælefred og søde løgne,
med dunet skær af grøn smaragd og jade
kan irislarverne, der selv er nøgne,
efterligne piletræets blade.

Jeg så dem æde deres eget billede,
som så blev foldet sammen til en puppe,
til sidst hængt op som det det forestilled,
et blad blandt andre blade i en gruppe.

Når sommerfuglen med sit billedsprog
kan overleve bedre ved at stjæle,
hvorfor skal jeg så være mindre klog,

hvis det kan dulme angsten for det øde
at kalde sommerfuglene for sjæle
og sommersyner af forsvundne døde.

- Inger Christensen.


Noget tyder nu på at Ivan sad med hendes hår i ansigtet og nød en gammel Falernervin, begge rejsende i samme dal:

Spring ud af puppen, sommerfugl, og bliv!
Und dine blege vinger lysets pragt!
En krusning på et ocean af liv
vil lade hånt om hele havets magt?

Du maler ødselt dine mures sten
men mure er og blir de, til du ser
at du er mange, alle, ikke en:
Vi er et grænseløst og navnløst ler.

Så glem din falske titel, glem dit jeg!
Du er alting, alting er i dig.

- Ivan Malinovski.

Her er ikke kun ugler opmærksomt på vingerne, flagermus pifter rundt som jetjagere og snapper føde i luften. Aldrig er de tæt på at ramme én, måske det var ekkolokation cyklister skulle udbygge...;)

mvh & god regndans..;)
Simon