En natlig kærlig hilsen i latter og leg, i alvor og dybde ...

Ja, det er Mellemrummet i en nøddeskal :))
Her boltrer vi os rundt i ord og ord om ord til inspiration og dyb glæde :))

Tak for alle ordene, (*)
Tak for inspiration til opdagelsesrejser i massevis :))
... og blandt andet til denne herre med den hudløse ærlige inderlighed.


vores sigte er også skønheden


for vi vil blive ved med at se
de legende børn bryde en ny søvn
i kommende lag af sne,

og alt det som vi går tæt på hinanden
for at formulere ud
det vil være i børnenes bevægelser
når de tumler i sneen,

og vi skal se børnene række hænderne ud
mod os i deres krav om en fælleshed,

overalt vil børnene gøre krav på verden
en senere verden,

F.P. Jac


Med ønsket om en glædelig og velsignet jul til dig og dine ...

RoseMarie natnisse ;))

P.s.

* = ugletræets top og nissernes sigtepunkt i granskoven :))

https://www.youtube.com/watch?v=ezaBqCf0hv0

Hej Simon

Årstider kan være så mange ting, sneen også. "Jul hele året" kan også både læses, høres og fortælles uanset tid og sted ...

skrev du.

... og her Piet Hein


Der er årstider nok, men af alle der gi's

vil jeg tildele foråret første pris

for i den bli'r jo sommeren til, som forgår

og gi'r plads for det dejlige efterår

der indvarsler vinterens tid, som er den

hvor der ikke er længe til forår igen.


Allerbedste julehilsner til hele året
RoseMarie

Hej RM..

Håber du har en rar lille ugleferie, og at julemaden ikke lagde sig som en dyne på samtlige udsigtsposter inkl. øjenlåg – hvad der jo også ville være ganske uuglet. Piet Hein har ret, det ene fordrer det andet, hvad synet og lydene af småfugles leben jo vidner om, og forøvrigt har sneen jo aldrig gjort en ugle!
Nå, pjattepjank med mig. Her ka’ man ane gentagelsen i den nye tids slag, med et blik henover Tom Kristensens skulder:

NYTAAR

Nu hører jeg Klokkerne ude omkring
og standser min Tanke som foran et Spring.
Hvornaar vil dette komme, det kommende Aar?
Det kommer! Men nu? Eller nu? Eller naar?

Jeg ser gennem Ruden mod Lygternes By
og venter, hver Lygte skal blive som ny.
Jeg venter, at Nytaar vil komme som Blæst
og rense min By til en skinnende Fest.

Jeg synes, usynligt kan ingenting ske.
Jeg venter hver Aar at faa Aaret at se.
Men inden jeg rejser min Tanke til Spring,
var Aaret fornyet i alting omkring.

Det gamle usynlige Aar kom i Skred
og styrtede lysløst intet Sted ned.
I Tidernes Dyb er der aldrig lydt,
og gammelt fortrænges i Tavshed af nyt.

Og Lygterne staar i det skinnende Vejr
med stadig et gult, uforanderligt Skær,
og Blæsten er gammel, og Regnen paa Jord
er faldet med Bygen, som øste i Fjor.

Den malmtunge Klokker begyndte sit Slag
i Gaar for at naa til det tolvte i Dag.
Jeg hører bestandig, at Klokken slaar,
som var det et Ekko fra forrige Aar.

- Tom Kristensen.

mvh
Simon

P.s.:
Digtet af Tom Kristensen, findes i samlingen ”Mod den yderste rand” ;)