Morn’ Tikka – dér et sted i natta…
Hvad livlige debatter angår, ku’ løsnet muligvis findes her:
http://www.verdidebatt.no/Portalen har ændret sig lidt, men der er masser af gode debatter, forfattere og meninger på stedet, så det var da en idé.
”jeg kan dog bedst li' … føler mig bedst hjemme med rim og remser - og vers/digte der rimer, eventyr samt fortælling fra livet, som de gamle kan fortælle fra deres tid her eller der.”
- Vi er jo også vænnet til, at digte, det er noget med endelser der rimer, og gør de ikke det, ja så får de gerne et fortegn: prosa-digte – men tankebilleder ka’ i sig selv være metrisk forbundne på særlige måder der får tæppet til at lette, og når man vågner, jah…
Fortællerkunsten ka’ få knappenåle til at stå i luften, du har sikkert egne strålende exempler. Muligvis er kunsten gået tabt, i al fald er det få jeg synes mestrer den – så jeg vender også helst ørerne tilbage, i tiden. Man får let favoritter, og selvfølgelig skabt blinde vinkler med det resultat, at man sikkert overser en hel karavane af kameler. Men herregud, der er sikkert andre der ser den ;)
”Det giver en større forståelse, for mennesket der fortæller, men også den tid/egn og de mennesker der fortælles om, som jeg har benyttet mig meget af som tilflytter, da det hurtigt giver en samhørighedsfølelse, når jeg indrages i fortællingen.”
- Seamus Heaney fortæller i
Fornemmelser for stedet (en essaysamling), at der i den irske poesi findes en hel genre indenfor litteraturen kaldet
dinnseanchas, digte og fortællinger som beretter om stednavnes oprindelige betydninger og udgør en form for mytologisk etymologi – som akkurat handler om denne samhørighedsfølelse. Du er dermed også en del af en gammel keltisk tradition, ikke dårligt.
mvh
Simon