Hej RM..

Ja, der er jo lidt urtid i Borges, som et vækkeur fra kulturens dyb, den gamle fortæller..;)

Her Lidt fra en anden vidunderbasse, i en sensommerdag det blæser med sol:

Maane og Indsø

Bølgen driver med bløde,
mørke Hænder mit Ror,
Maanen, den pragtfulde Døde,
skinner forvoven og stor.

Himlen er blank og buet,
fast som en Hvælving og nær.
Stjærnernes Dybder er luet
bort i et Gransilke-Skær.

Ingen Dybder forvirrer.
Ingen Uendelighed.
Bag en Sølvmaske stirrer
Rummets Dødning herned.

*

Fini Henriques

Som i Ødselhed skabt
er den summende Myg,
et Fuldkommenheds Gran,
overflødig og fin,
og den spinder sit Spil
til den tyndeste Spids
som af Vellyd og Vid
fra en fin Violin.

Det er stærkt, dette Spil,
i sin Spinkelheds Kraft,
det er lyst og vitalt
i Utrættelighed,
og det strammes til Brist,
naar det spidser sig til
og i tyndeste Luft
bliver ved, bliver ved.

Det er Spindelvævslyn,
det er lyden af Sne,
det er Faldet af Dun,
og et unyttigt Smil,
det er alt, som er skabt
paa den ottende Dag,
da han rejste sig Gud,
efter Søndagens Hvil.

Det er alt, som blev til,
da det hele var skabt,
en Fuldkommenheds Glans,
overflødig og fin.
Det er Vellyd og Vid,
som, oh Fini, ved dig
bliver ved, bliver ved
fra en lys Violin.

- Tom Kristensen, Mod den yderste Rand.

mvh
Simon

P.s.:
Ja så sku’ fanden da stå i det: lidt formiddags-Borges – digteren med myterne i blodet, hvis Fiktioner og andre fiktioner (på dansk ved Morten Søndergaard & Peter Poulsen) også ku’ være natbordslæsning:

Borgesæten

Alt hvad jeg ved om Borgesæten er
at den er Portugisisk: mine aner
hvis blod er mit, hvis ængstelser, hvis vaner
og dystre strenghed stadig findes her.
Skønt ubetydelig og uden nemme
for kunstens væsen har den dog sat spor,
forklar det hvem der kan, på denne jord,
i tidens glemsel høres dog dens stemme.
Bedre endnu. Den er det folk, det land
som da det havde slået muren ned
til Orienten tappert drog afsted
ad havet til et andet hav af sand.
Min slægt er kongen som på mystisk vis
ikke er død, men væk i en ørkendis.

- Borges.

*

Und wir, Zuschauer, immer, überall,
dem allen zugewandt und nie hinaus!
Uns überfüllt’s. Wir ordenen’s. Es zerfällt.
Wir ordenen’s wieder und zerfallen selbst.

*

mvh
Simon

Har man først sagt Benny Andersen, må man også sige Halfdan:

Min gud er djævel, heks og trold

Og kaldte de mig kættersjæl fordi jeg ikke var som de.
Og slog de mig med onde ord og tvang de mig i knæ.
Jeg ville rejse mig på ny og tale ånd og tanke fri.
Jeg ville spotte deres tro og deres gud af træ.

Og bandt de mig på hånd og fod og slog de deres
afmagt ind
i ryggens hån, i øjets spot og i min munds foragt.
Jeg ville spotte dem på ny og håne deres slavesind
og råbe hvad min slagne mund i hvisken havde sagt.

Og trak de mig til galgen hen og lagde rebet
om min hals,
da ville jeg på ny forkynde deres guds forlis.
Og dingled jeg i galgens reb og råbte en: Din gud
til fals?
Jeg svared ham: Min gud er djævel i dit paradis!
Min gud er djævel, heks og trold. En kættersjæl
hvis tro er den:
Der findes ingen gud så stor at han er livet værd!
Men kalder du dit hjerte gud, så tal hans sag igen, igen,
før kætterjagtens tid går ind med galge, bål og sværd!

- Halfdan Rasmussen.

mvh
Simon