1
registreret
(1 usynlig),
811
gæster og
207
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#19926 - 26/11/2015 08:20
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Morn’ i kaffen RM..
Det er en herlig lille film om livets nære situationer, en af dem man bare blir så skide glad i men ikke ventede, kort sagt: en god fransk film, hvor dramatikken på ægte Bergman-manér er genindført i og ikke omkring mennesket, hvilket stiller noget andre krav til skuespillere end hvad vi i årtier er blevet propfodret med – hvorfor nogen jo nok vil kede sig bravt, men med manér. Jeg forestiller mig at du vil stornyde den, som en lille invitation i en svær og genkendelig situation..;)
Men nu ska der dæleme’ noget Schade på bordet, og det ska’ der, fordi jeg i nat fik mig en røg under et træ sammen med Hr. Snemand, der pt. bor i haven, mens vi stirred på det gule bæst, der kun var lige ved at bryde igennem drilagtige skyer med sne på næsen – og vi havde endda en gulerod!
Vinternatsmåne
Nu løfter månen sit vikingeskjold I Danmarks skov! Og min hånd er kold og tænder langsomt en cigaret. Det varmer altid – jeg holder tæt om tændstikflammen min hule hånd – o måne! Du glæder en ensom ånd, som endnu befinder sig her ilive, med denne store, berømte skive.
- Jens August Schade.
De måneligste hilsner Simon & Hr. Snemand
P.s.: ja er den ikke bare vidunderlig, siden…;))
Redigeret af Simon (26/11/2015 08:35)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19928 - 26/11/2015 11:16
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Her lidt guld fra 78, ikke mindst fra koncerterne med jomfruerne i Den Grå Hal, der bare vuggede af varme dansende kroppe, alt imens Weidekamps næse lå rustenrød på dynen…;) https://www.youtube.com/watch?v=1wv0Kj-lFd0mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19934 - 26/11/2015 23:03
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej RM…
Synge for dig, ka jeg ikke – hvad du muligvis skal være glad for –, og YouTube har tilsyneladende aldrig hørt om ’Hos Anna’, men du ka måske låne eller på anden måde skaffe dig LP’en ”Åh” med bandet Hos Anna, der i 1979 bestod af Pierre Dørge, Irene Becker, Hanne Rømer, Jette Schandorff og Bent Clausen – jeg betvivler den er udgivet på CD…
Texterne er skrevet af den nys afdøde Jan Monrad, Pierre Dørge himself, Bodil Bredsdorff, Dan Turell, Carl Scharnberg, Charlotte Strandgaard og Jesper Jensen; navne der med undtagelser ikke vil sige en ”international” ungdom det mindste. Men 70’ernes var spækket med bands og fin lyrik, visioners håb for den fælles fremtid og en noget større solidaritet end vi i dag ka præstere, tør jeg svagt antyde. Tiden bød på teaterforestillinger og koncerter med Jomfruerne, Solvognen, C.V. Jørgensen, Bifrost, Røde Mor og, ikke at forglemme, Klyderne og spandevis af øl, rødvin og kaffe.
I dag er det jo umuligt at få øje på ungdomsfællesskaber, derimod sker det at man tænker ved sig selv, særligt når man hører 30-35 årige tale nedsættende om en 60’er-generation – de ikke har forstået et klap af – som ”en flok røde lejesvende” m.m. Det er virkelig også svært at sætte sig ind i den tids frihedstrang, årsagen til udspringet, såvel som hvad der dog ku få så stor en del af hele verdens ungdom til at synge Lennon-sange og demonstrere imod Vietnam-krigens destruktion af noget for fremtiden humant, noget der i høj grad vedrørte også dem, der bare lå i barnevognen og suttede sødt på tomlen eller endnu ikke var født:
Fødsel
En dag da sneen næsten var væk røde sol bag den nøgne hæk kærte Rigmor til en fødeklinik hun var bange dengang vandet gik.
REF. Et menneske fødes på ny velkommen til vores by til livet med glæde og sorg til kampen her i velstandens borg.
I det fjerne hører Rigmor et skrig vokser barnet mon op til krig men Rigmors glæde er stor nu er der både en søster og en bror.
Barnet skal give os det håb en tro på livet og nytten af råb i kampen for retfærd på jord når kapitalen bedriver sin hor.
- Pierre Dørge (sidste sang på LP’en ”Åh”), og åh så smukt sunget af dygtige Hanne Rømer!
Hører man i dag unge tale om socialisme, refererer de altid til de mest banale sovjetkommunistiske klicheer i liberalismens hellige navn, i virkeligheden en delmængde af datidens diskussioner der sjældent udgjorde nogens målsætninger, i al fald ikke socialister i VS, SF m.f. Ja vi ku endda være så heldige at finde socialister i Socialdemokratiet dengang, hvor underligt det så i dag ka lyde…
I ny og næ ka jeg godt ta mig i at gi viseren et knips, dingle tiden tilbage til en aften i Saltlageret med Jomfruernes ”Storfulde Højder”, og placere min smukke datter lige midt i salen med udsigt til ”Grisen” (Stig Møller) deroppe på scenen – denne vidunderlige sang, der har så mange associationer. Men det lader sig naturligvis kun gøre i digtningen, eller i morsomme diskussioner om nutidens værdisyn vs. fortidens, for tiden er nu engang gået, og forøvrigt ville hun bare ha’ klappet mig på hovedet og sagt, at dét dér, vist ikke lige matcher nutidens ”høje standard”, men at gårdmusikanterne i Rusland sikkert ville klappe i deres små forfrosne hænder! ;)
Ja, vi hører jo stadig alt det ”gamle” musik, nogen af os, og som for en stor dels vedkommende stadig er lige nærværende, ja måske oven i købet vigtigt, eller jazz og klassisk, og jeg nægter stadig at ta til Rusland og trykke levebrødspolitikere i hånden. Men tiden er jo ganske rigtigt gået, ja den humper rask derudaf med en marchhastighed på ca. 60 sek. i minuttet, og man kan jo slet ikke ”følge med”, hvilket forøvrigt også er revnende ligegyldigt, dersom nutidens informationshysteri hovedsagligt består af de fleste som gentager enkelte! Derimod er det helt flot at tænke på, at så mange mennesker op gennem 60’erne, 70’erne og godt op i 80’erne faktisk havde idealer at tænke et fællesskabs fremtid ind i, her i Danmark, og at rigtig manges værdisyn præsenteredes gennem musik, poesi, teaterforestillinger og forsamlinger i øvrigt, og i det lys ka man jo så spørge, om vor tids ungdom mon er tilfreds med at lade fremtiden diktere af teknokrater, økonomer og popidoler? Men jogging, computerspil og lidt Klovn i tv opfylder måske forventningen og fremtidens ideal? Det vil deres børn nok ikke sætte særlig stor pris på, men de skal måske ligesom deres forældre bare frigøre sig fra sig selv? ;)
Nå, måske du bliver nysgerrig og stormer bib. for at finde ”Åh” eller andet af bandet Hos Anna; det er jo ikke småting de ligger inde med, bibberne – og faktisk ér det ret fint at genhøre musik fra tiderne hvor man ikke bare havde nok i sig selv og sine, og derfor havde en mening om hvordan livet og de sociale fællesskaber skulle se ud for fremtiden, og som i hvert fald ikke bare skulle fordunkles med religiøst hysteri…;)
mvh Simon
Redigeret af Simon (26/11/2015 23:09)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19937 - 27/11/2015 09:37
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Morn’ er dog et fattigt fredagspip, bekløer man træers nøgne arme mens pelsdyret dér ved træets fod, selvfornøjet udviser al sin charme…
Friheden har ofte sin pris, og om husdyret så er menneske, hund, kat eller den bevingede pip, så kan frihedstrangen føles som den ubærlige lænke til drømmen; måske lidt som ægteskabets eller forholdets lænker, hvor der må to eller flere til, for at bære. Hvor mange der anno 2015 ufrivilligt er indespærret i den mareridtagtige voldelige islamiske selvberuselse, ved vi jo ikke; men påvirket af fuglene bliver man uanset, drømmens vingesus vil på et tidspunkt lade høre fra sig, måske som et glimt fra brøndens bund. Men det minder mig om William Whartons vidunderlige bog Birdy, med psykosens lokkende stemme der indemurer drømmen selv, eller, var den omsider en frihed fra de omkringsigværende tremmer? Jah, vi må dømme selv – men historien er skam virkelig nok, for den der fængsles af William Whartons sprøde stemme…;)
Om ikke andet, er det en kold fredag med udsigt til små varmegrader, mons tro vi også i dag får sol i øjnene – synes nu godt, at den vidunderlige sne og solen der står i øjnene ka’ forenes…wow!
Til slut her et digt Tanne skrev i sin pure ungdom, og på en biltur reciterede overfor Bjørnvig; det findes på side 108 i Pagten du nys fik af posten – altså, tænk engang: at få en pagt bragt af posten, dét kalder jeg sgu service, du heldiggris…;)
I sit Fængsel synger mit Hjerte kun om Vinger, kun om Vinger, ingen af Verdens andre skønne Sange skønt for dets Øre klinger. Selv Fugle fødte i Bur har vist Drømme hvor de sig frit mod Himlen svinger, og i sit Fængsel synger mit Hjerte kun om Vinger, kun om Vinger.
- Karen Blixen. Jeg tror nok, at jeg et sted bagude lagde det ind i Mellemrummet; pyt, så ka det glæde igen, i sin egen relation til de forfærdelige begivenheder, der nyligt stod os i halsen. Jeg kommer til at tænke på hendes bog Vintereventyr…
mvh & god weekend til husnissen… Simon
Redigeret af Simon (27/11/2015 10:22)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|