At vi bør vaske hjertet med sandhed og kærlighed, frem for at vaske kopper, kar og borde.



Ja, mon ikke. Så lad os gøre det!



Ej heller ved at slå uskyldige væsener ihjel.

Hvem bestemmer hvad og hvem der er skyldig og uskyldig?

Er de mennesker der slår dyr ihjel skyldige væsner?

Kan et væsen både være skyldig og uskyldig på samme tid?

Hvad er du Thomas?

Er Jesus skyldig, siden han også spiste kød?

Hvis det er ånden som gør gavn, så må det vel også være åndens virkelighed vi skal søge, og anstrenge os for at give slip på tilknytningen til formens verden.

Hvis det fysiske var udtryk for virkeligheden og sandheden, hvorfor så skulle give slip på tilknytningen til kroppen og kroppens verden?

At dømme det fysiske og tillægge det en virkelighed, er det ikke det samme som at tilbede afguder?

Hvis dyrs væsen ses som noget fysisk, så er det vel en fornægtelse af disse væsners åndelige eksistens.

Hvis Jesus ikke ville, at det var hans krop vi skulle tilbede, men hans sind, så var det fordi at kroppen og det fysiske vildleder os.

Det vi reagere på, er også det vi ser som sandt. Det er kun muligt enten at reagere på ånden eller egoet(det fysiske).

Ja, dyr og mennesker lider, og mennesker påføre hinanden og dyr lidelse, og dyr påføre også mennesker lidelse. Men det er altsammen et udtryk for noget der sker på et meget meget dybere plan, sindets plan.

Alt lidelse har sit udspring fra troen på adskillelsen fra Gud, og det er kun ens eget ansvar at komme ind i sindet og få korrigeret denne fejlagtige tro. Det fysiske er blot en virkning hvor årsagen er en illusorisk ide.

Jesus viste os, at ved at han accepterede sin eenhed med Gud, var der slet ikke fundet nogen adskillelse sted. Frelsen ligger i at gøre det samme som Jesus, altså acceptere vores eenhed med Gud. Gud reagere jo heller ikke på lidelse, da lidelse ikke er af Ham.

Men du må se på, om din reaktion på det du ser i verden, afspejler fuldkommen kærlighed, eller om der også er frygt tilstede. Hvis der er frygt tilstede i din bevidsthed, så kan du roligt regne med, at du har reageret på noget der ikke er virkeligt. For virkeligheden kan ikke fremkalde frygt, siden virkeligheden kun er af Gud.

Men igen som jeg har skrevet flere gange, så er det ikke et spørgsmål om at fornægte det du oplever, men et spørgsmål om at undersøge ÅRSAGEN til det du oplever.

Der er intet kompromi Thomas, og det understreger Jesus også helt klart.

Uanset hvor dualitet spiller en rolle, der må vi virkelig anstrenge os for ikke at gå på kompromi, for det er den eneste måde det er muligt at komme i kontakt med Kristus, vores sande Selv som Gud har skabt. Det er jo ikke uden grund Jesus blev kaldt for Kristus.

Og nej, EKIM er ikke nogen filosofi, men en lærer i et ikke-dualistisk tankesystem, som er det tankesystem Jesus praktiserede til fuldkommenhed. Det oprindelige Thomasevangeliet, er også et fuldkommen ikke-dualistisk budskab. Alt Jesus har formidlet til vores verden, har kun været med den hensigt, at vi skulle lærer at praktisere tilgivelse ligesom han selv gjorde, og på den måde komme i kontakt med sandhedens ånd i vores indre, og så lade ånden fortolke og dømme verden.

Nå men, ja, fjing fjong og ding dong, og så lad os bare gi den gas, ik...

Håber du har det godt min ven.

Kærligst Jan.

Hej Thomas!

Q&A med Thomas:



Har du nu overvejet det etiske dilemma ordentligt Thomas?

Hvorfor skal det dog gå ud over de stakkels planter? Hvad har de egentlig gjort dig, siden de fortjener at blive uskadeliggjort og fortæret af dig og andre vegetarer? Er du fuldstændig blottet for medfølelse med planteriget?

Måske vil det etiske regnestykke efter utilitarismens lykkeprincip vise, at den totale mængde af lidelse der påføres uskyldigt liv, målt op imod den lykke det er at spise saftige bøffer, alt taget i betragtning, taler imod vegetarisme, idet disse slughalse guffer uskyldige planter i sig, i helt ustyrligt store mængder, da de vægtmæssigt skal fortære et flerfold af planteføde, for at få dækket samtlige deres fysiologiske behov. De samme behov kan dækkes af en enkelt saftig bøf på 300 gram. Dertil kommer så, at vegetarerne stjæler dyrenes føde, hvilket sikkert påfører mange uskyldige dyr sultedøden.

Dette blot for at anskueliggøre, at sagen måske slet ikke er så enkel, som du bilder dig ind Thomas. Det er altid farligt blot at lade sig styre af instinktive følelser frem for nøje og rationelt at overveje alle de etiske implikationer før man handler.

Hilsen

Ipso Facto

P.S.! Hitler var forresten vegetar og elskede dyr; især hunde satte han meget stor pris på. Blot for at antyde, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem etik og spisevaner.


-------------
"Tjener, der er en flue i min grøntsagssuppe!" Tjeneren: "Så bliver det lige 10 kroner mere min herre, hvilket svarer til prisen for kødsuppe."

Okay, jeg har valgt. Jeg gør som det falder mig naturligt - og spiser kød.

Jeg VÆLGER at spise kød fra dyr og fjerkræ som har haft et rimeligt liv og er slagtet på en fornuftig måde.






Det lyder som et frit-luften-svævende-argument.
De dyr vi (i samfundet) spiser:
- bliver slagtet mere smertefrit end de dyr der bliver andre dyrs føde i naturen.
- ville aldrig have fået et liv hvis de ikke var opfostret til menneskeføde.
- er (som hovedregel) blevet passet og plejet - i fremtiden vil den politiske forbruger FORLANGE endnu bedre kontrol med dyrevelfærd.

Det står selvfølgelig enhver frit for at undlade at spise kød, men om andre gør det kan ikke være dyre-aktivisters sag. De har ingen gode argumenter at henvise til.

Kald mig bare indbilsk; jeg tror, at en ko har flere følelser end en mælkebøtte.