annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20779759
Åndelig Føde 2671412
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2634921
Så er der linet op... 1937184
Jesu ord 1646086
Galleri
ER DU GAL MAND
Hvem er online?
0 registrerede 29 gæster og 208 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 298 af 603 < 1 2 ... 296 297 298 299 300 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#23149 - 06/05/2017 05:16 Re: Poetisk fryd.. [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Hej du...;)

Dén ka' jeg li': og hows nu det, min dreng: der skal mere til at plow end at si'e hyp"..;)

Sjovt nok, så jeg her til aften set dvd'en hvor Søren Ryge er i Skotland på besøg og Lotte & Anders Glob - blev jeg lige bjergtaget, så det sank...pragtfuld dvd! Husker du udsendelsen?

Ja, og nu vil jeg finde plovfuren, eller pladsen mine drømme ka' få lov til at udfolde sig på - forøvrigt herligt med Dylan Thomas, som jo også nærmest har fået sin naturlige plads i livet...,)

Sov godt - eller god morgen
Simon



Redigeret af Simon (06/05/2017 05:27)
Top Svar Citer
#23150 - 06/05/2017 19:52 Re: Poetisk fryd.. [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
P.s.: dejligt at vandre i Peter Laugesens Tohuvabohu, ord der var nedsunket i glemslen men pludselig dukkede op og fik øjne, her med solen i træerne, enkelte genskaber endda blikke fra omkring 1 meters højde, barndomslandskaber ude af glemsel, men det hele begynder sådan set:

Ord førte mig fra ord til ord
og værk fra værk til værk

Den der vil lære runer må holde sig til Odins fremgangsmåde. Hænge
neddykket i sig selv længe nok.

Vejen til runerne, bogstaverne, skriften, de hellige ord-tegn går gennem
jegets urdynd. Odin hang ni døgn med hodet nedad i et træ der svajed
i storm. Der blev han stukket med spyd og viet til Odin. Selv blev han
viet til sig selv. De ni døgn er osse svangerskabets ni måner.

*

Undulaternes pippen til hinanden. Kærligheden
i bur. Billige billeder. Koster næsten ingenting.
Bare din sjæl og hvad betyder en sjæl nu om dage.

Dumb Buddha hiding away
in the closet of the mind.
Jumping from the top and flying
into words.

Sidse græder. Hun vil ikke sove.

Digterne
leger skjul med tomme ord
og ingen gider finde dem
så skjuler nogen af dem sig mindre godt
og i deres skjulested kan ingen finde noget

Mørket stiger
fra snævre gader
og svøber sig om rummene
hvor mennesker bor
De venter på et eller andet
de fleste
og kalder det et eller andet
julen kærligheden friheden

Handling som en natsværmer
hvis dunede liv brænder op
i lysets vibrerende flamme

Et tabt hår fra for længe siden
på et stykke hvidt papir
med sorte stænk af tid
Vask ikke sporene bort
læs dem

UNGER AF ILD
piger og drenge
museunger
pindsvineunger
kalve og lam og føl
Hestens runde røv
og koens dybe øjne
Rumlende drøvtygger
og galoperende styrke
Fårets tykke pels
og egernets nysgerrighed

Konsekvensen: Fortsættelse. Børn. Familie. Arbejde med ting,
det er nødvendigt nogen arbejder med. Afvejningen af det
er personlig og kan ikke under nogen omstændigheder
lægges i rammer. Begrebet revolution har mange betydninger,
for de fleste af det meningsløst. Det er et af vilkårene,
hvis altså det ord bruges som et udgangspunkt. Historien –
og ikke bare de sidste 20 års historie – er væsentlig. Jeg
går mere og mere længere og længere tilbage i historien for
at finde ord og billeder, der udtrykker den psykiske virkelighed
jeg føler som min. Eckehart i 12-tallet. Bosch i 15-tallet.

For lidt siden
er allerede længe siden.

Time passes quickly
too for the arab
in the dessert sand

Ned I gulvtæppet
funny face
har mange kræfter
ja ja
han har jo også
de der sønner
de er så disciplinerede
og søde
og modne
og godt begavede
stabile i det
og rolige
de har ikke
nogen psykiske problemer
når man bare er sund og glad
og har badesalt nok

- Peter Laugesen.

*

I Højholt sidder stadig bænken og dummer ham dejligt, for man glemmer aldrig synet af bordets mos, lyden af regnen i træerne eller tekandens vandring op til biblioteket med piben i munden, og så disse salige øjne ved lyden af Jimi Hendrix forlængede krop, Permand der nærmest blev et hjørne i naturen:

Nature’s corner

midt i naturens blik et strå ret op sne
snefald her bag graner pudevæxt snetyngen

brat afløst af en grens røg og ensomme fægten
stor og stille kunst under månens hundetand

natur naturens blik naturen mig betragter
fra sit hul sit nul mig dig den det sin sit

hjørne

*

Landskab med stor figur

sne stirrer ned fra bakkerne
dit spor er et insektspor fra bunden af en tør verden som stirrer ned
fra hver gren du kommer forbi
det ligner nu ikke noget insektspor ikke nu
ikke før du er nået op i bakkerne og kan stå og se ned på dit insektspor
i sneen
hud er spændt om din hieroglyf

- Per Højholt.

mvh & god weekend
Simon


Redigeret af Simon (06/05/2017 19:55)
Top Svar Citer
#23151 - 07/05/2017 08:52 Re: Poetisk fryd.. [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
God morgen Simon

At vandre i ord, hvilket herligt udtryk, ja vi vandrer i ordenes landskab og nyder det, helt uden vabler og ødelagte fødder :))

Her kommer flere af de skønne stjerneord, skrevet at den glade norske gut med døbenavnet Bjørnson Bjørnstjerne


Dagen er oppe, Glæden tændt,
Mismodets Skyborg stormet og brændt,
over de glødende Fjelde
Lyskongens Hærskarer tjelde.
"Oppe, oppe!" Fugl i Lund
"Oppe, oppe!" Barnemund,
oppe mit Håb i Solen.

***

Løft dit hoved, du raske gut!
Om et håb eller to blev brudt,
blinker et nyt i dit øje,
straks det får glans af det høje.

Løft dit hoved og se dig om,
noget er der, som råber: kom!
noget med tusinde tunger,
som om frejdighed sjunger.

Løft dit hoved! thi i dig selv
blåner også et udstrakt hvælv,
hvor der med harper klinger,
jubler, toner og svinger.

Løft dit hoved og sjung det ud:
aldrig kuer du vårens skud!
Hvor der er gærende kræfter,
skyder det året efter.

Løft dit hoved og tag din dåb
af det høje, det strålende håb,
som, over verden hvælver
og i hver livsgnist skælver.



God søndag også til dig
RoseMarie
Top Svar Citer
#23152 - 08/05/2017 02:07 Re: Poetisk fryd.. [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Hej i natten, RM..

Ja, det at rejse har altid fået et ord med på vejen, faktisk er det kropumuligt ikke at gå i hælene på fortidens mange vandrehistorier, sporene kan så med større eller mindre succes følges af egne ord, som Tomas Espedals rejsefod, hvor en indre rejse også dér bevæger sig udover ydre omstændigheder – nissen følger som bekendt med og får måske ømme ben, men heller ikke dén blir ved efterligningen til en Rimbaud…

Altid synes der at være indre kræfter på spil som årsag til al den spjæt, Knagsted gik for sin maves skyld, andre for konens, nu går man på løbebånd uden at komme nogen vegne, ikke meget at skrive hjem om dér.
Ebbe Sadolins Vandringer fra Firenze til Rom (1954) var derimod inspireret af HCAs fortællinger fra samme tur, og er udover oplevelserne fyldt med hans vidunderlige vignetter, håndens foretrukne bevægelser, man får tilmed en tur i HCAs droske, som endnu et exempel på ordenes magiske univers.
Afsluttende ka’ man i Labyrinten ta’ med Jens Baggesen på rejse gennem Tyskland, Schweiz og Frankrig, og vedr. spjætårsagen skr. han flg.:

”Sandelig, jeg havde ikke blot al mulig Lyst, men tillige al tænkelig Aarsag til at rejse. Den skarpsindige Stjerne har inddelt alle løse og ledige Personer , som forlade deres Hjem, i 4 Hovedklasser; den nemlig, som enten rejse formedelst legemlig eller aandelig Brøstfældighed, eller af uomgængelig nødvendighed, eller af nogen anden eller af slet ingen Aarsag. Jeg hørte virkelig i strengeste Forstand til alle disse Klasser.”

Naar paa din Vej et Syn dig møder
Med ny Magi,
Og de kun staar paa faste Fødder,
Gaa det forbi!
Imens du vandrer,
det ej forandrer
Sit Trylleri –
Men naar dig paa din Vandring møder
En Piges Smil,
Som Vinger fik paa lette Fødder,
Saa stands din Il!
Staa ganske stille
For ej at drille
Den skælmske lille,
Som lurer paa dig med sikker Pil!

- Jens Baggesen, Labyrinten (1910).

Apropos fortryllelsen under vandringen, så er det vel manges oplevelse midt i Tolkiens magiske univers, alene Bilbos smukke kvad her, sir jo lidt om livet:

Se vejen går og går og går
Fra den begyndte ved min dør,
Nu må jeg følge vejen, hvor
Den snor sig fremad, hvis jeg tør
Forfølge den på ivrig fod
Indtil vi når en større vej,
Som mange stier iler mod.
Og hvorhen så? Jeg ved det ej.

Sluttelig får Seedorf ordet, som

en knejsende Svamp
med skørvævet Hat,
der stod som en Fallos i Skovens Nat…

Nat nat
Simon


Redigeret af Simon (08/05/2017 02:30)
Top Svar Citer
#23161 - 10/05/2017 21:25 Re: Poetisk fryd.. [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Med Henry Miller og andre sjove karakterer på rejse i tiden: https://www.youtube.com/watch?v=sXTKk0qivbA

mvh
Simon
Top Svar Citer
annonce
Side 298 af 603 < 1 2 ... 296 297 298 299 300 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Helligånden
af Anonym
20/12/2024 03:04
Træers skønhed
af Hanskrist
18/12/2024 23:29
Vigtige præciseringer
af somo
18/12/2024 01:01
Troens frihed
af Arne Thomsen
10/12/2024 18:51
Spørgsmål
af Anonym
07/12/2024 02:29
Nyheder fra DR
Missil fra Yemen rammer centralt i Israe..
21/12/2024 04:58
Bil er kørt ind i menneskemængde på j..
20/12/2024 20:19
Italiensk vicepremierminister frikendes ..
20/12/2024 20:11
Volkswagen indgår aftale med fagforenin..
20/12/2024 19:53
Macron i skænderi med de lokale på May..
20/12/2024 18:50
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Forbrugerne må betale for mere grønne ..
21/12/2024 03:00
Biden sørger for milliardstøtte til Ta..
21/12/2024 02:37
Missil fra Yemen rammer det centrale Isr..
21/12/2024 01:35
Saudi-Arabien fordømmer formodet angreb..
21/12/2024 00:15
Avis: BMW zigzaggede for at ramme flest ..
21/12/2024 00:11