Dette blot for at anskueliggøre, at sagen måske slet ikke er så enkel, som du bilder dig ind Thomas. Det er altid farligt blot at lade sig styre af instinktive følelser frem for nøje og rationelt at overveje alle de etiske implikationer før man handler.
Endnu en gang Ipso Facto må jeg sige, at jeg er uenig.
Men det er slet ikke sikkert, at dette emne lader sig debattere, idet man enten kan angribe sagen udelukkende rationelt eller - som Thomas og jeg - med medfølelsen (og fornuften:-). Jeg synes, at det er svært at forklare, hvorfor jeg finder min vegetarisme værdifuld. Det handler jo om, hvad jeg mærker og ikke, hvad du o.a. her måtte beregne jer frem til. Dyr er for mig at se ikke varer men levende væsner. Når jeg ser, at grise bliver hængt op i benene for at blive kastreret, hvorefter de får en bedøvelse, har de allerede været igennem det første chok i deres liv. Bemærk at de ikke bliver bedøvet inden, der bliver skåret.
Jeg ved ikke, hvorfor grise hyler sådan, når de hænger der, og når de ellers står stækket sammen med en masse andre grise i deres båse. Det er nok deres sprog. De kender sikkert også til stress midt i mængden.
Hvor mange grise kommer ud i den friske luft, inden de skal på slagteriet? Og hvorfor skaffer landmanden sig en så stor flok grise - for at de skal give hinanden selskab? Næppe...
Jeg reklamerer normalt ikke for vegetarisme, og jeg er enig med kødspiserne i, at det er vigtigt med et fokus på, hvordan dyrene har det, imens de er i live, og at de ikke skal lide, når de aflives. Når mennesker tager køer, grise, heste, hunde etc. til sig som husdyr, har de også et ansvar for dyrenes trivsel. Problemet kan opstå, når dyrejerne blot avler dyrene for deres egen skyld og helt glemmer, at de rent faktisk har at gøre med levende væsner, der skal have gode rammer.
Som sagt er jeg ikke sikker på, at det lader sig gøre at debattere vegetarisme og dyretik udelukkende rationelt, idet vi hver især må stå frem med vores personlige holdning, om den så beskyldes for at være for følsom eller ej.
Mvh
Anne