P.s. & drømmens smil på Muddermålet - og et kig mod Sveriges skrånende kyst..;)

Muddermålet

Vort muddermål er hæsligt. Det har så fæl en klang.
Hvormed skal jeg ligne og prise det i sang?
En halvgammel ludder med rød og svampet tud,
men hun er så gæv og holder stadig ud.

Hun lægger os på læben hvert galt og grødet ord
til elskovs hæse stønnen, til festens drukne kor.
Er hjertet trangt af sorgen og svulmer det af lyst,
hun skænker os bøvset som lette kan vort bryst.

Og om i øst og vest vi har sværmet og søgt
de nye tiders visdom, de svundne landes kløgt,
hun lokker og hun drager, vi følger hendes bud.
Hun er en gammel ludder og holder stadig ud.

De fremmede der prøver at lære hendes sprog,
de synes det lyder som havregrød i kog.
Og hver gang de prøver at magte hendes mål,
da ler hun så hjerteløst og siger bare: skål!

Og alle de skjalde hun skænked ordets magt,
de hersker kækt med sproget, men savner stærkt kontakt.
Hver sang som folket kender og lytter til med lyst
er mest på tysk og engelsk og fra den spanske kyst.

Hver vandet vits der lokker på læben frem et grin,
dem kan hun, selv i søvne, de første tolv dusin.
Hvert grynt der kom fra maven og som til maven går
er tonen i vort sprog gennem flere tusind år.

Og ordene falmer og skiftes om med ord,
og dialekter glemmes som sne der faldt i fjor;
og sprog efter sprog segner hen som stjerneskud,
men hun er så gæv og holder stadig ud.

- Benny Andersen.

Udenfor alle kendte cirkler


Ikke bare fortællende ord og rytmernes bølgeslag.
Ikke bare de sete ting skal fylde dit blik i dag.
Bagved de kæntrede huses fjælde og lysets hamrende kulde
aner du kommende tiders liv, som fylder det gådefulde.

Ikke mystik og feberdrøm og sjove pendulers sving.
Ikke de troendes gåsegang i gamle begrebers ring.
Udenfor alle kendte cirklers smuldrende fangeceller
søger du til det rene liv hvor lovene ikke gælder.

Livet har krænget puppen af. Snart kaster vi hammen bort.
Livet var ikke Edison og ikke en Henry Ford.
Du som har spekuleret dig træt over cirklens kvadratur,
glem hvad du ved, lad smuldre bort de gamle begrebers mur.

&

Noget om kontakt


Vil du opnå kontakt med det modsatte køn,
må du lære dig følgende regler, min søn:

Hvis du møder et pigebarn under de ti,
er de bolcher og bændellakrids hun kan li'!

Står der sytten i øjnenes stjerner, så vis
hende Glostrup som var det en nat i Paris!

ER hun tyve og frejdig og lidt for erfar'n,
så fortæl, du har kendt Greta Garbo som barn!

Ser du tredve blå somre i øjnenes glans,
bør du byde de tredve blå somre til dans!

Er hun fyrre og færdig med fyrre, berøm
hendes kløgt, hendes krop, før hun mister sin drøm!

Blir hun tres eller firs eller mer, min ven,
er det bolcher og bændellakrids igen!

- Halfdan Rasmussen.

Ja kom ikke sig Halfdan ikke havde fod på livet, samt fruerne med de skarpe kløer; samme havde Benny jo, og de delte da også som brødre i porten - fruer såvel som møer. Tilmed ka' vi komme langt med d'herrers livsanvisninger, som jeg nu hellere end "den lille røde" ville ha' i inderlommen - et par lune herrer var de begge to, så det er nu godt at ha' dem stående, dér i reolen. Drømme må vi jo nemlig ha', for med dem at ku' tude lidt over livet, ik'? ;)

Bedste hilsner
Simon

Nis Petersen passer nu så godt, hvis man er ved at kløjs i tidens moral - eller, den der sænker sig over landet fra Christiansborgs frelste DSU'ere..;)

Femørerne med servitut


En lille venlig dame la'r sig se
og rækker mønten ud med den salut:
"Min gode mand, værsgo, lad mig nu se,
De ikke farer hen og køber sprut."

For det er alle rare damers suk
for hvert ynkværdigt og vildfarent lam,
og Kristian Krumtap knækker i et buk
- 5 øre til, så har han til en dram.

Når Kristian på sin vandring når mit skjul,
så vil han finde mønten i entréen,
men fulgt af en udtrykkelig klausul:
"Gak hen, min ven, og køb en lille én!"

Anstændigvis kan ingen voksen mand
behæfte kongens mønt med servitut,
når Kristian nu er født med had til vand
og allenfals går hen og løber sprut.

*

Digtet


Hun spurgte mig, hvordan et digt bli'r til.
Jeg svared' sanddru: - Kun fordi de vil!

Man intet anende går sin gang
og lytter til små fugles morgensang -

en tvivlsom digter, men utvivlsom synder,
da kyllingen i een forsagt begynder

at pikke på sin skal, for den vil ud.
Og resten gør såmænd den gode Gud.

- Nis Petersen.

mvh
Simon - der såmænd gerne stikker nogen en 20'er til en dram..;)

Vintermørket sænker sig langsomt over alle, men er nu bedst når gaderne er fyldt med sne og ikke kun regn. I pubber søgte man tilflugt fra ydre og indre mørke med venner over et glas til musik og sang, intet væsentligt ændret dér heller – bortset fra skoves mange træer, som ikke længere står fast i frostjord under vinterstorme, og ikke ka’ gå på pub og få tørret deres rødder, i en vandpyt af vinter uden sne; ak & vé, for en nissehistorie…

“Yet wine and laughter friends! and set
The lamps alight, and forget
The darkness of the pall”

*

Helen’s Tower

Helen’s Tower, here I stand,
Dominant over sea and land.
Son’s love built me, and I hold
Mother’s love engrav’n in gold.
Love is in and out of time,
I am mortal stone and lime.
Would my granite girth were strong
As either love , to last as long!
I should wear my crown entire
To and thro’ the Doomsday fire,
And be found of angel eyes
In earth’s recurring Paradise.

- Tennyson.

mvh
Simon

I et herligt svensk radioprogram (Filosofisk Forum) vendes netop ofte tanker om livet nu vs. tidligere tanker om fx det gode liv - livet, som det også krøb sammen i fodenden hos Benny Andersen, der var lige så opmærksom på, at det gode liv (som det fx kan opleves i Aristoteles overvejelser) inkluderer andre mennesker i det sociale rum. At håndtere livet med let som tung bagage, er en stadig tilværelsesudfordring for mennesker i livet, livet ud:

Visse dage

Telefonens slangehoved parat til hug
ildevarslende knitren bag tapetet
visse dage
hvor ens tøj lugter af vrag og kasematter
allerede før man kryber i det
man kvæles blot ved synet af sit slips
dage hvor det er klogest at smuldre hen under dynen
angre sin fortid for at falde til ro
lade det drive over
svede det ud

Visse dage
hvor benenden er mødested for skorpioner og gribbenæb
og druknende venners iskolde kinder
hvor man styrter ud og opkøber lodsedler en gros
og i skarp konkurrence med spejderkorpset
genner gamle folk over gaden i stokkevis
viser vej med rystende fingre og samtidig
snuser efter brand holder udkig med tagsten
der hvert sekund kan sætte punktum for en selv
sveder ved mindet om alle forsømte anledninger
til at låne penge ud og komme tilfrosne svaner
til hjælp
feje for egen øregang
forhale
råde bod
nok har man i jungevis af spildt mælk bag sig
men fremtiden kan roligt regne med en
bare en frist
visse dage efterlader en
lige akkurat med skindet på næsen og halvandet ben
på jorden
disse dage hvor man hver gang må begynde forfra

- Benny Andersen.

mvh
Simon

Hvad der burde være sket for længe siden: https://www.nobelprize.org/prizes/literature/2019/handke/facts/

Men det er da altid noget Peter Handke oplever værdsættelsen, mens han er i live..;)

mvh
Simon