0
registrerede
123
gæster og
152
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#27697 - 12/07/2019 08:16
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Morn’ RM..
En Dramatikers Dagbok … tag ikke fejl, øjne flest elsker at snuse i kendte menneskers private små tankekroge, særlig hvis de dér finder utvetydige meninger om andres privatliv, der for sladderjournalistens skyld gerne må resultere i at opmærksomheden øjeblikkelig gengældes med at nogen kaster bogen tilbage i hovedet på forfatteren, hvad han i dette tilfælde næppe ville ha’ overlevet. Det er melodramaet sladderjournalisten lever af at skubbe udover kanten, lidt som journalisten der under et interview spurgte Norén, hvorfor i himlens navn han dog ønskede at erstatte det personlige (digtene) med det private ved dagbogsoptegnelser, hvori løgne jo ingen mening har. Et spørgsmål, der isolerer det intime og relaterer det til bekendelser a la’ fam. Knausgårds off. fællesonani, altså hvorfor man kan mene det at klemme bumser ud nær endetarmen midt på torvet har omverdens interesse – et spørgsmål, der oftest besvares med hensynet til en kunstnerisk livsnødvendighed, og et svar der mere end antyder forfatterskabets ende som fuldt synlig...
Imidlertid handler dagbogen om andet end snadren i venners og kollegers privatliv, og den er ikke sort (min er tilmed hvid), men er en samling af refleksioner Lars Norén gjorde om sit liv og omverden i et afgrænset tidsrum, refleksioner han må gøre for at fungere. At skrive, er jo for masser af mennesker en nødvendig del af hverdagslivet, et særligt tidspunkt på dagen hvor nogen samler trådene af noget sket og tænkt, dagens oprydning eller tidspunktet hvor særligt tankestof sættes på nål med mulighed for flersidig betragtning, en tankenødvendig mentalhygiejne der såmænd ikke afhænger af blækklatter eller filer, men som egentlig indøver kunsten at udøve glemsel. En ganske vigtig færdighed, særlig hvis man er elefant med fotografisk hukommelse som speciale, og dem findes der jo også nogen af i Sverige. Men for digteren her, har det vel også en hel del at gøre med slibning af sine sprogkundskaber, der jo glæder os læsere og opøver kendskabet til det svenske sprogs detaljerigdom. Man lærer en masse af digtere i Lars Noréns klasse. Udsagn som ’digterens afgrænsede skabelsestid’, der vel ikke er noget videre tillidsvækkende postulat, men ofte brugt af undervisere og folk der lever af at vurdere kvaliteten i andre menneskers frembringelser – men måske ikke selv har været i stand til at skrive noget interessant – ka’ overalt i verden ha’ medvirket til at ødelægge masser af skriveglæde, og modsat, initieret en stædig dygtiggørelse og skabelse til alles glæde. Krav og forventninger Lars Norén stiller indenfor skuespil, litteratur, politik osv. handler dagbogen også om, hvormed finkerne flyver frit og nogen selvfølgelig er blevet kede af det – lidt i retning af reaktioner på kritik Klaus Rifbjerg fremførte, og som af de fornærmede blev honoreret med øgenavne som hængemulen m.m. Men det er vel ikke så ringe at vi stiller krav til og forventer os en masse af hinanden, af sproget, vi jo alle er livsafhængige af.
Forøvrigt er det jo fint du ikke lider af mine aversioner, mod DR og hoppende levebrødspolitikere i sandkassen. Sagen er såmænd bare, at jeg synes det ville være så rart med lidt modne og eftertænksomme mennesker i de off. beslutningslag. Men er som mange andre mennesker, udmærket klar over det bare er en lagkage hvorom man indbyrdes måler ærgerrighed efter hvem der har fået mest flødeskum på næsetippen – og synes nu altså stadigvæk Søren Ryge er top..;)
Mod nye have
Dérhen – vil jeg: og jeg tror på mig selv og mit faste greb. Åbent ligger havet, ud i det blå skyder mit geneuser-skib.
Alt stråler for mig nyt og nyere, middag sover i tid og rum kun dit øje – vældige ser på mig, uendelighed!
- Nietzsche.
mvh Simon - der ønsker dig en sommerdagsglad weekend, idet jeg jo ved, at du har rødderne solidt plantet og i det hele taget er en jordnær nisserinde..;)
Redigeret af Simon (12/07/2019 08:38)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#27703 - 12/07/2019 12:06
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Hej igen Simon
... og tilbage til en evigt tilbagevendende gengangerske her i mellemrummet mellem os. Her beskriver hun både lyset og mørket, for til sidst at insistere på lyset, og vende sig bort fra mørket:
Alle de små mellemrum, hvor tilfældigheden kommer ind. De små mellemrum mellem vores sanser, mellemrummene mellem opmærksomheden og uopmærksomheden, mellemrummene mellem ordene på papiret, papirets uoverskuelige mellemrum, når der intet står på det, søvnens mellemrum, det formløses mellemrum, de øde strækningers mellemrum, der hvor man er ude, indtil man er inde igen.
Inger Christensen / fra Hemmelighedstilstanden
***
Ved vejkanten
Vælger passende tuer til en kort cigaretpause. Taler om birkenes løv fordi det er birke vi ser Birke med viftende blade langs de hvide stammer. Taler om andre birke med nøgne stammer. Taler om år. Om rummet imellem os. Måske er det tomt.
Ser en flok børn nærme sig. Hører dem spørge om vej. Siger ja og ser dem løbe genert smilende løbe i den rigtige retning. Knuser cigaretternes glød i sandet hvor de løb. Prøver selv at gå videre imellem os.
***
Aftenstemning
Langt borte, dybt nede mørkner byens tage. Natten falder. Lad dens skumring lukke sig om larmen. Vi har vendt os bort.
På havets høje skrænter har vi søgt en plet at være på i verden. I vore kæder har vi flettet frugter af den vilde kørvel for at vække vindens attrå. Hør den synger allerede om din hals.
På vore læber lægger solen sine sovende roser. Vi vugger dem i tavshed.
Men mågeskriget snapper af vore nøgne ben, og en kragevinge basker i din armhules mørke. Fugleskygger skælver på dit ansigt.
Hvem har åbnet havets porte? Vinden – vinden hør, den synger allerede om din hals.
Langt borte, dybt nede venter dødens porte. Natten falder. Lad dens skumring hylle sig om havet. Vi har vendt os bort.
Inger Christensen
Bedste hilsner med dryp fra oven RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|