Hej RoseMarie og Simon

og ja alle I andre også (ja for ABC Arne Tikka og Thomas det må være til stor inspiration), men at jeg sætter det her link i mellemrummet skyldes at her er et eksempel på hvordan litteratur kan forvandle et menneske og udstyre det med en mental styrke uden lige.


Nick Yarris

Jeg så for nogle år siden en dokumentar film på DR2 om hans over 20 år på dødsgangen (klart et af de bedste dokumentar film jeg har set), hvor han til sidst anmoder om dog at få lov til at blive henrettet selv om han er uskyldig.

Med ny DNA teknologi bliver han til sidst frikendt, men til trods for det tør de ikke løslade ham da de anser ham for måske ude af stand til at være i samfundslivet udenfor.

9000 bøger læser han på dødsgangen, mens han er i det brutale rå miljø med risiko for daglige overfald.

Jeg blev så fascineret af Nick Yarris at jeg valgte straks der for nogle år tilbage at blive facebook ven med ham og det er jeg glad for at være, endda for nyligt udvalgte han mig til "særlig" ven, hvilket vist betyder at vi får hinandens opslag at se.

Han er også blevet spurgt ind til om han ville kunne nævne 5 anbefalelsesværdige bøger, læs selv!

Vh Hans

PS:

Jeg delte link'et "Nick Yarris" ovenfor med mine facebook venner og skrev:

Anbefalet herfra rigtig go søndags læsning.

Der er nogen der har mødt meget større modgang end vi kan drømme om og til trods for vælger at opbygge og styrke sig selv til dog at kunne vinde denne ulige uretfærdige kamp.

Og i stedet for "forhærdelse" vælger de at bruge deres bitre erfaringer i den gode sags tjeneste og sprede budskabet om håb.

LÆS!

PPS:

Jeg nyder at se de især smukke natur videoklip han slår op på facebook, og også klip hvor vi får lov til at se at kærligheden trives med familie og barn til følge

The Fear of 13

Link til den dokumentar udsendelse om Nick Yarris jeg så, desværre ikke med danske undertekster.

Jeg har tit undret mig over Simon og RoseMarie's fascination af litteratur, men Nick Yarris's skæbne, litteraturens betydning for ham, har givet mig noget af svaret.

Simon og RoseMarie og I andre det er et must at I ser den her dokumentarfilm. Bare en af jer bliver berørt

Nå på mine anbefalinger, på mine ord I kan forstå Nick Yarris liv og skæbne virkelig har ramt mig i hjertet, rørt mig dybt, om jeg lunkne menneske dog også bare kunne tage ved lære og lade mig bevæge af historien så den flytter mig i den rigtige retning her i livet

Go søndag

Hilsen HansKrist

Lidt fra to gode penneskafter:

Ikke hælde virkeligheden på digte

ikke hælde virkeligheden på digte
ikke hælde digte på virkeligheden
bare skrive digte
virkelige digte

- Søren Ulrik Thomsen.

*

Færøsk Triptyk

I.
Den udstrakte stilhed
kimer af vand.
Fjeldene synger violet.

På bunden
af umættelige fjorde
ligger husenes solgnister.

Skumringen indhyller
de sovende får.
En dunkende lanterne
gennemgløder mørket.

II
Som rustne sætstykker
fra et gammelt friluftsdrama
efterladt i det smertensgule daggry
dukker øerne frem.
Skyernes fabeldyr sover
deres luftige søvn på fjeldsiderne
og brændingen indprenter dig
havets hjerteslag.
Istidens køl har furet ryggene,
en sejlads på sten!
Nede fra livet udforsker
et hånligt torskeøje
den saltslidte ensomhed
under atlanthimlens bræ af lys.

III
Lad din uro prøves
af forstenet stilhed,
brændingens hvide jernbid.

Udbred din ensomhed
for lysets slagregn,
hagl fra en bundløs fosforkeddel!

Se din nedslidte hverdag,
ikke overmodets vimpel,
men tætheden, slået i knæ af lys.

Din mørke, sammenkrøbne verden
mod fuglenes virtuose lysbad,
vingebåret vellyst.

- Bent Irve.

mvh
Simon

Lidt mer fra sangfuglen:

At se

Synsbilledets
forskellige lag skiltes,
alting løb ud i sine
betydningers hjørner
og blev til og blev til nyt.
Kørende, transparente kulisser,
bybilledet, det, dit, andres,
indover, bagved, forbi, ud.
Diapositivet skilt i lag,
trukket fra hinanden,
dernæst forvandling i det indre,
adsplittende billedlags nye
betydninger … Omskiftelighed,
magtesløshed. Bevidsthed om
komponenter – dog uvist antal.
Står tilbage, panden lænet
mod et tomrum, før billede.
Nu er du billede, tomhed,
rum for ny billedskaben.
Se komponenters sammenstimlen,
nye billeder undervejs.
Proces, forandring, om dig, i dig
– og jeg er først begyndt
at vende blikket …

*

De blå fugle

Et fog af fugle!
Din heftighed banker
med mørke vingeslags takt.

Ingen dagfugle gråner
på din vadmelshimmel
hvor nordiske blæsevejr mødes.
Men besværgelse synger og stjerner.
En heraldik af næb og kløer!

Svalernes vindslebne tegn:
bevingede arabesker.
Omsmeltet afsind!

Din stædigheds fugle
undslipper dig i blånende vindkast,
ridder nattens bølgetoppe med latter
udspilet trods og vild længsel! …

- Bent Irve.

mvh
Simon

Hej Simon

Ham Irve må jeg vist ta' et nærmere kig på, han er jo både til ord og billeder ... og til billedord og ordbilleder. :))

Med fødder, hænder og hjerte i den danske muld er her en anden, der også har rundet de halve fems:

http://den2radio.dk/udsendelser/den-lyriske-landmaler-og-overleverne/

Pludselig er det at jeg fornemmer
at der lige under den jord
jeg går på
er en kæmpehånd
der begærligt
strækker sine sorte fingre
iklædt grønt løv
op mod den fjerne himmel.

***

Solen står op og går ned
og står op og går ned
det sker planmæssigt
hver dag
og tiden går
urene er velsmurte og i god stand
evighedens erobring er kun et spørgsmål
om tid.

***

Min virkelighed
er begyndt at blive tyndere
lag for lag skræller erindringer
sig af
jeg er
på vej mod den dag
der kun er et nu.

***

Jeg ved at jeg ved
at derude/bag en af mine horisonter
er der et digt
der venter på mig.
En aften
da alle horisonter
var skjult i mørket
kom et par linjer til mig
de lød:
"Jeg var
altså er jeg."
Resten må jeg begive mig ud
for at opsøge.

***

Søgende
rundt i det almindelige
efter det
jeg har overset
og søgende
dernede i det banale
efter en ny dybde
i rutinerne

alt sammen
for at finde spørgsmålet
der kan udløse
det svar som jeg ved
at jeg bærer med mig
inderst inde.

***

Solens sidste stråler
slår smut hen over havets bølger
ind imod den sandstrand
hvor klitten efter en storm forleden
frigav en ellers glemt bunker
som nu bringer en smule historie
ind i billedet.
Et par børn leger derinde i mørket
og går glip af solnedgangen
tror vel stadig
at verden derude er lysfyldt.

***

Pludselig er det
jeg fornemmer
at der lige under den jord
jeg går på
er en kæmpehånd
der har strakt sine fingre op
i rummet
og ladet dem springe ud
i grønt.

Knud Sørensen

Bedste hilsner
RoseMarie