Ohøj hønsemand..
”jeg bryder mig ikke om mit digt (hvis det i det hele tages kan kategoriseres som et digt), og synes ikke det er særligt godt. Nøjagtig som i skolen, hvor jeg ofte fik stil tilbage med karakteren 03 vedhæftet engang kommentaren, bedre held næste gang”.

- Nej, men det er ingen let sag at skabe et godt digt, det må jo ånde af et eget liv der åbenbares når du folder det ud; dén slags værktøjer og kundskaber lærte ingen børn i nogen skole i vores tid. Nogle børn kedede sig derimod bravt over matematikken eller andet, og fabulerede derfor i versefødder eller tegnede tankerne ud i drømmebilleder – havde man heldigvis en far og mor der selv forstod og underviste i den slags, ja så var levefoden jo lige ud og så til højre, desuden var der jo så god kritik at hente. Desuden virkede værktøjet tillige så besynderligt og forunderligt, at det løsnede noget udviklende, og mange udviklede så deres egen streg eller form indenfor deres art, hvor indtryk fra særlige oplevelser med tiden så ku’ trykkes ud med personligt anstrøg – men ikke overhovedet uden kamp til stregen, for ligegyldigt hvilket erhverv nogen dygtiggør sig i, er det en slidsom bevægelse, og desuden udvikler poeter en særlig selvkritik for detaillen, poesien ska’ jo virke og det virkningsfulde leve som en sommerfugl, selv om det har været et elefantarbejde at få det til at flyve med vinden…
J. V. Jensen smed fx samtlige notater og rettelser ud i skraldespanden, de eneste efterladenskaber fra arbejdsprocessen er vist et manus fra Kongens Fald, foræret til en ven, ellers ved ingen noget særligt om hans tankearbejde. Det er et slidsomt arbejde hønsemand, og det er ikke engang sikkert det er sliddet værd, ja det er bare at tænke på alverdens store poeter der helt er gået i glemsel, hvor fx kun få ville forstå Horats eller Vergils tankebilleder, idet de er lige så spøgefulde og samtidsorienterede som excentriske politiske sager er for os dag. Så det er altså ikke for at noget ska’ se godt ud, at poeter skriver – i såfald bliver de i hvert fald hurtigt popsangere -, mere fordi det er deres værktøj til at formulere indtryk livet sætter sig af spor i dem. Det er de færreste poeter der er anerkendte i dag, hvor kun få af dem der har råd til at købe sommerhus i Kandestederne. Vil du hurtigere ha’ et sommerhus dér, så bliv i stedet advokat eller økonom, men vil du derimod forme billeder på særlige indtryk noget har gjort ved dig, så brug ordene, hvis du da ikke i stedet for fingre har en pensel ;)

Mvh
Simon

enig og disse egenskaber ejer jeg ikke, hvilket jeg for længst har erkendt, men derfor tror jeg det kan være sundt nok for mig på den lange bane fra tid til anden at tvinge mig selv, altså min hjerne til at arbejde på en for mig uvant måde, uanset hvilket resultat jeg opnår,,

sproglighed er så forbandet vigtig for vores åndsfriskhed, vores intelligens, og mennesker har godt af på en eller anden måde at være beskæftiget hermed

kærlig hilsen HansKrist

”enig og disse egenskaber ejer jeg ikke, hvilket jeg for længst har erkendt, men derfor tror jeg det kan være sundt nok for mig på den lange bane fra tid til anden at tvinge mig selv, altså min hjerne til at arbejde på en for mig uvant måde”.

- Altså, i forvejen tænker du da mere i billeder end i abstraktioner, men det væsentligste må jo være, at noget meningsfyldt trænger sig på for at komme ud, og sansebilleder i sproget kan være lige så farverige og egenartede som udtryksformer på lærred eller fra et partitur. Det er bare dig der skal skabe indtrykket, give noget i dig et eget liv, og det må man selvfølgelig arbejde lidt med, dels for at beherske både værktøj og redskab, men også for at iscenesætte rammen omkring det der ska’ få kimet til at springe ud i øjnene på den der sér – noget må langsomt folde sig ud, blive til noget – andet. Det tar sin tid at skabe, og noget tidskrævende afser man bare hurtigere såfremt nødvendigheden ikke er påtrængende, men arbejdet ligger der uanset.
Det ydmyge kan i øvrigt være en slem måde at fremhæve sig på, ’jyske underdrivelser’ er næsten de værste overdrivelser; Benny Andersen sad fx og følte sig en anelse forfjamsket over Møllehaves altid sprudlende omklamring af personen, og Møllehave fortsatte, ”ja, tag nu fx den dér med… ’Fuglene flyver i flok, når de er mange nok’…”, og den stakkels Andersen ledte forgæves efter sit musehul, men endte omsider med at ta’ Møllehave ved hornet: ”Arh, vissevasse, det er bare Johannes der altid ska’ overdrive, tænk ik’ på dét; næh… jeg kiggede såmænd bare lidt i Rimordbogen: jah, hva’ ka’ vel rime på ’flok’… stok? ...njah, næhnej …det gør såguda’ ordet ’nok’… se-se!, dét var sgu’ da ik’ særlig svært, vel?”… afledte han Møllehave, der nu var den lidt forfjamskede - og dermed var dén altså sat i hus. Men altså, kort og godt… uden en tvingende nødvendighed, ku’ du jo lege lidt med Rimordbogen selv – ta’ det fra Andersen, det virker! ;)

mvh
Simon

Den törrede tudse.

Sidste uge
da solen viste sig med lue
blev jeg stoppen
af en tudse
der stod i min garage
hvilket fik mig til at studse
bare den ik
hade lavet ravage
alt jeg fik
var en mystik hväsen
mens den pustede sig op
hvortil jeg sagde stop
og bar den udi haven
om muligt blev den gnaven.

Nogle dage gik
da jeg pludslig
på den öje fik
den stod med
hovedet på sned
midt i mit jordbär bed
mens solen fra himlen bagede
hvilket den åbenbart behagede
minsand om den ikke
havde stoppet med at nikke
den havde fåt solstik
var stivnet bradt
tör som et brädt
og forladt sit jordiske liv
uden et eneste piv.

Morn' Treram..

Ja, livets gang byder sandelig på mange små historier, så fint det er, ét du har bygget? ;)

Der er torden og lynild her, lummerheden skaber splid og Thor brager lidt med hammeren; det var nu man sidde og kigge udover havet, måske hive en spætte i land til middagsmaden. Håber der er nyd i sommervejret.

mvh
Simon