Barndomslandet er en verden forskellig fra voksnes, alene øjenhøjden dirigerer den voksne væk. Cwmdonkin Park var Dylan Thomas' barndomsland, for de voksne en park Swansea, for børnene et fantastisk sted helt uden voksenkontakt - som turene langs med vandet, hvor man søgte vraggods, flaskepost, fårekranier, gamle guldure m.m. Man glemmer siden indtryk de dengang særlige steder indgød én. Dylan Thomas' notesbøger leverer denne specielle kontakt til barndomslandets indtryk, og havde man i sin barndom tilgang til samme oplevelsesverden, må det være en fryd at læse de mange digte skrevet dengang, en generobring af tabte horisonter, hvoraf en del siden brugtes som "råmateriale":

Where could I ever listen for the sound of seas asleep,
Or the cold and graceful sond of a swan that dies and
wakes,
Where could I ever hear the cypress speak in its
sleep,
And cling to a manhood of flowers, and sing the
unapproacable lakes?

*

I samme park:

The hunchback in the park,
A solitary mister
Propped between trees and water,
Going daft for fifty seven years,
Is [getting] dafter,
A cripple children call at,
Half-laughing, by no other name than mister,
They shout hey mister
Running when he has heard them clearly
Past lake and rockery
On out of sight.

There is a thing he makes when quiet comes
To the young nurses with the chindren
And the three veteran swans,
Makes a thing inside the hanging head,
[A] figure without fault
And sees it on the gravel paths
Or walking on the water.

The figure's frozen all the winter,
Until the summer melts it down
To make a figure without fault.
[It is a poem and it is a woman figure.]

Mister, the children call, hey mister,
And the hunchback in the park
sees the figure on the water,
Misty, now mistier,
Hears it's woman's voice;
Mister, it calls, hey mister,
[And the hunchback smiles.]

*

I see you boys of summer in your ruin.
Man in his maggot's barren.
And boys are full and foreign in the pouch.
I am the man your father was.
We are the sons og flint and pitch.
Oh see the poles are kissing as they cross.

- Dylan Thomas.

mvh
Simon

Lidt mer' Bergman: https://www.svtplay.se/video/17165274/bergmans-borjan-ilska-karlek-magknip

mvh
Simon

WA # 14 Bøger bød sørme på en Norsk elefant, rettere har Suzanne Brøgger været på fjeldtur og set Danmark lidt oppefra, og det er jo altid interessant, men resulterede samtidig i et par spændende oplevelser og overvejelser, der i den grad har med litteratur at bestille - Norsk omelet udkommer d. 24/4 på Gyldendal. SB skr.:

"Et af de spørgsmål, der trængte sig på, var:
Hvordan får man verdens længste land til at hænge sammen, nåtr man i lille bitte Danmark ikke kan? 'Strukturformen' for ti år sidenreducerede antallet af kommunalpolitikere fra 4.647 til 2520, og det oplevedes ude i landet som et angreb på Danmarks demokrati. Kommunernes antal gik i et teknokratisk snuptag fra 271 til 98 - med lukning af rådhuse, skoler, biblioteker og butiksdød til følge. De nedlagte arbejdspladser tømte provinsbyerne for indhold og funktion. Bagefter kom det som en overraskelse, at centraliseringen med New Public Management havde medført masseflugt og mange steder lagt landet øde.
Nu, i dag, har man så i bedste Pol Pot-stil besluttet at tvangsforflytte statsansatte ud i landet for at genoplive spøgelsesbyerne og befolke 'de hvide pletter på landkortet', teknokratiet selv har skabt - ligesom også Maos kulturrevolution ville tvinge de intellektuelle ud på landet. I Danmark er det dog snarere end Molbo-historie, en slags 'Kluddermor'. Kan den slags dog ikke ske lidt mere kløgtigt?

Hvad gør man i Norge? Hvordan får man sammenhængskraft i verdens længste land?
Der skal incitamenter til. Derfor har man i mange år haft en langsigtet strategi. Fordi man bevidst satser på, at der - i modsætning til Sverige - skal bo mennesker overalt, selv om det er dyrt. Unge mennesker får eftergivet deres studiegæld, hvis de flytter ud. Og der er skattefordele.
Det mest sammenhængskraftige tiltag i Norge har dog været opdateringen af 'Hurtigruten', nu på listen over Unescos kulturarv, færgefarten langs hele den norske kystlinje fra Bergen op til den russiske grænse ved Kirkenes. Turen med 'Hurtigruten' sendes også på tv i real time - mens nordmænd og norddamer i alle aldre holder sig vågne foran skærmen i flere døgn - i fascination over deres lange land.
Slow-tv, hvor intet sker, er en norsk opfindelse. Man mangler lige programmet 'Fra får til sweater' om folk, der sidder og strikker nat og dag i lange baner med løbende hjorte over brystet.

Jeg læste på rejsen, at klodens ulige ressourcer udjævner sig gennem migration. I Norge er der masser af plads.
Og hvis jordkloden skulle gå under, kan man glæde sig over, at al musik og litteratur er bevaret langt oppe i Nordnorge, dybt inde i et bjerg i Mo i Rana - navnet på en gammel samisk markedsplads. Herinde i bjergets kulde lister man rundt med røde, sterile futter på fødderne, og bibliotekarerne går med uldvanter. Det er herindefra, mineralernes og råstoffernes verden, at Eddaens dværge kommer os til hjælp, og derfor er de så kloge, hævet over verdens dårskab.
Men hvad skal man egentlig bevare til minde om os, homo sapiens, hvis vi udslettede os selv? spørges der inde fra bjerget, der er lige så gammelt som kloden. Ingen ved det. Derfor opbevares alt mellem himmel og jord fra menighedsblade til reklamer for skinkestrimler efter stregkodens princip. Noget tyder på, at det hverken er biblen, Platon eller Heidegger, der røber, hvem vi er. Men læs Charles Dickens! lyder svaret. Her er ironi, humor, medfølelse, alvor og solidaritet."

mvh
Simon

Storm P på humørbarometeret:

- Har de læst De tre musketerer?
- Nej kun den ene.

*

- I går aftes lå jeg mig på bænken.
- Det hedder: I går aftes lagde jeg mig på bænken.
- Nå, så lagde jeg mig på bænken, men da jeg så vågnede i morges, lagde jeg ved siden af bænken.
- Det hedder: lå du ved siden af bænken.
- Jamen, hvorfor hedder det lagde om aftningen og lå om morgningen?

*

Det er sjette gang i dag jeg har ventet i tyve minutter i telefonen efter at der er sagt: et øjeblik.

*

- Jeg ville have koteletterne panerede, men det ville Alvilda ikke - det er på den måde, der opstår krig.

*

- Goddag, goddag hr. Søndergaard!
- Jeg hedder Nørregaard!
- Jamen, jeg så dem jo bagfra...

*

- Du går tur på kirkegården - er der nogen der er døde?
- Ja, det er de alle sammen.

*

Storm P til graveren der får sig et hvil på kanten af graven: Godmorgen, godmorgen - nå, vi har nok fået lov at være lidt oppe i dag?

mvh
Simon

Det længe ventede bad i forårssol, med den kolde øl på karrets kant, fremmer ligefrem yndlingsbadesange-minder, her Bilbos:

Hurra! for bad ved aftenstid,
Som skyller af dig dagens flid!
En tåbe er den tavse mand,
Der hylder ej det varme vand!

Åh, skønne lyd af regnen sval,
Af bækkens fald fra høj til dal;
Men mer end regnen over land,
Jeg elsker dog det varme vand!

Åh, køligt vand, vi skyller ned
I støvet svælg, i hals så hed;
Men bedst er øl for tørstig mand
Og badet i det varme vand.

Å, sød er lyden af den å,
Der snor sig under himlen blå.
Så sød var bølgen ej på strand,
Som plasken i det varme vand.

mvh
Simon