Aften’ RM..

Åh ja, de englebasser – også Heine, den gamle svinger, var stornyder af selskabelig omgang med selvsamme, og det ville ikke undre mig, hvis også de fornøjet gik i bro…;)

Lige oppe på bjerget
ligger et prægtigt slot;
dér bor tre fornemme frøkener
hvis kærlighed gjorde mig godt.

Om lørdagen kys af Jette,
søndag af Julie, – vel!
Mandagen blev Kunigundes,
hun klemte mig halvt ihjel.

Men tirsdag holdt frøknerne selskab:
både inden- og udensogns
nådigherrer og –damer
ankom til hest og til vogns.

Mig indbød de derimod ikke,
og det var nu dumt. mintro!
De tiskende tantekusiner
lagde mærke til det og lo...


Apropos Nattens engle, en herlig forsamling der gir smilet lyd, ja de ér da søde – og meget alvorlige! – hørte jeg i kølvandet Kirsten Thorup fortælle om frøene i sin forfattervirksomhed, der som en lille perle ligger samme sted. Der er jo desværre ikke så mange af disse ”smilerynker” tilbage, men foreviget i en levetid ligger de så, ”bassernes” flotte arbejder – og nu du selv hiver ham op i ørerne:

Madrigal

Foråret er kommet tilbage
men jeg er ikke den samme

Hun står derude i haven
med sine hænder fulde
af hvide og gule blomster

Men min uro hører ikke op

Tre-fire skyer svæver
på den lysende blå himmel
og fuglene styrter ned mod mig
som pile

Ganske tæt ved mig
står en stor syngende varme

Foråret er kommet tilbage,
fordi jeg ikke er den samme

- Poul Borum.

Så nisseligst
Simon
P.s.: endelig har vejret frostkært nevet mig i næsen, så kinder og øjne jublede forbi lyden af skøjters små og lange ben – stadig har jeg snefnug på hjernen! ;)

Hej Simon

Kort før denne stille skumringstime stod både hjerte og himmel i brand. Her damper hjertet stadigt varmt under en himmel med månelys og stjerner og en anelse af frost i luften ...

Lykkestrejf

Røde Skyer
mod den nøgne Himmel,
Røg af den gale
Aftenbrand.
Mit Hjærte: en Fugl,
som tumler sig svimmel
og slig ind
i sit Fødeland.

Thorkild Bjørnvig

***

Nu vandrer jeg min Aftentur
og lader Gud om Resten.
Han putter Solens gyldne Ur
stilfærdigt ned i Vesten.

Det er saa skønt at standse midt
i Glemsomhed og Glæde
som et Guds Barn og lege lidt
med Himlens Stjernekæde.

Med Glorie han Maane staar
i store Straalekranse,
han følger med mig hvor jeg gaar,
og staar, naar jeg vil standse.

Jeg vandrer langs med Mørkets Mur
og fryder mig ved Freden.
Det er, som om jeg gik en Tur
et sted i Evigheden.

For nu er Tiden ikke til.
og Livet haster ikke.
Lad Verden gaa som Hjertet vil,
jeg hører det kun dikke.

Alex Garff


Hjertevarme hilsner
RoseMarie

Hej RM..

Ja det var jo ikke så skidt, det…;) Apropos viser i tonedans, ja bøtte og spand, her én du muligvis vil kunne li’, sunget af en præst og kollega på et ældre sygehus for svært ramte mennesker – tro mig, i månedsvis anede jeg ikke at humoriden var hele landets kæledægge, og det er han sådan set stadig, men uden det vanvid den slags ofte skaber. Smukke er hans mange viser, bl.a. denne: https://www.youtube.com/watch?v=lTgFQdN2XGc

mvh
Simon
P.s.: jeg tror den er fra pladen Tålt, hvis du sku’ finde på at købe den, men er ikke sikker.. ;)

*
Tak så meget, Simon :))
Ja, og fra den ene Bjørn til en anden i ren nostalgi ...

https://www.youtube.com/watch?v=RLqqFyHRjk4

*

P.s.

Det her er vist ikke mere end lige netop ... tålt :)))

https://www.dr.dk/tv/se/dr2-vejr/-/vejret-pa-dr2-28