P.s.:

Fra Klange og spor:

Vinterens formler

I
Jeg faldt i søvn i min seng
og vågnede under kølen.

Om morgenen klokken fire
når tilværelsens renskrabede knogler
omgås hinanden koldt.

Jeg faldt i søvn blandt svalerne
og vågnede blandt ørnene.

II
I lygteskæret er vejens is
glinsende som fedt.

Det er ikke Afrika.
Det er ikke Europa.
Det er intet andet end »her«.

Og det der var »jeg«
er bare et ord
i decembermørkets mund.

III
Anstaltens pavilloner
stillet ud i mørket
lyser som tv-skærme.

En skjult stemmegaffel
i den store kulde
udsender en tone.

Jeg står under stjernehimlen
og mærker verden krybe
ind og ud af min frakke
som i en myretue.

IV
Tre sorte ege op af sneen.
Så tykke, men fingernemme.
Ud af deres vældige flasker
vil de grønne blade skumme til forår.

V
Bussen kryber gennem vinteraftenen.
Den lyser som et skib i granskoven
hvor vejen er en snæver dyb kanal.

Få passagerer: nogle gamle og nogle meget unge.
Hvis den strandede og slukkede lygterne
ville verden udslettes.

*

Fra 17 digte:

Døgnkæntring

Stille vogter skovmyren, ser i intet
ind. Og intet høres, undtagen dryp fra dunkle
bladværk og den natlige summen dybt i
sommerens canyon.

Granen står som viseren på et urværk,
takket. Myren gløder i bjergets skygge.
Fugl skreg! Og endelig. Langsomt begynder
skyvognen at rulle.

- Tomas Tranströmer.

mvh
Simon

”Uden at ha’ øje for det uendeligt små, ka’ man ikke ret få syn for det uendeligt store”, skrev G. Brandes engang i Kritiker og Portrætter – og det må jo siges at være en træffende sætning, i betragtning af små lægprædikanters store vildfarelser, flagrende rundt i store tankeuniverser uden at få det mindste med sig!
Vil man derimod ha’ en gyngetur i detaljen, må man fx. på tur i J.P. Jacobsens Mogens, for hermed at se noget uendeligt småt vinde noget uendeligt stort i kunsten og livet.

Eller ta’ på tur i ridehjulets lille historie:

Avanti

På side 1 i min barndom
står en trehjulet cykel
med fladt træsæde,
afskallet rødt stel,
rustne pedaler,
formodentlig jern.

På dette vehikel
startede livets rejse
gennem konfuse
men velbeskrevne årtier.

Barnet voksede,
nye cykler kom til,
men ellers var der intet forandret.

Nu står den sidste cykel
og samler støv
i en kælder i hovedstaden
og vil en dag blive fjernet
af fremmede hænder,

og drengen fra side 1
være ude af bogen.

- Peter Poulsen.

mvh
Simon

Tilsvarende nydelser:

I vores gård
er rådhusvinen gul, okker, rød, oliven, brun.
Blade daler på de våde varebilers tage.
Duerne kurer på røven ad fedtet skiffer
mod de svingende fulde tagrender.
I nabogården står en forladt klapvogn.
En gynge svinger dryppende i sit stativ.
Farven på himlen er ubeskrivelig.
Den bør ses.
Det er allerede nødvendigt at arbejde ved elektrisk lys.
I dag har min elskede syet en bluse,
igennem hvilken man aner konturerne af hendes bryster
og ser de arrogante brystvorter stirre igen.
Om nogle timer får vi besøg.
Vi åbner en flaske rødvin i tusmørket.
Jeg drømmer ikke om andre steder.
Jeg er helt rolig i dag.

*

Historiens vingesus

Her rider Ceaușescu på den blå elefant
tilfreds med en vellykket galamiddag
endnu rørt til tårer af deres taler.

Berømte tyranner i børnekyser
ser troskyldigt ind
i den pantsatte fremtid.

Ny bro over Styx.
Karon på overførsel.
Oboler lægges i automaten.

Jeg ligger rundt om skelettet og passer på,
som var jeg Ramses II i Cairo,
en gravballemand fra næste årtusind.

Måtte jeg slumre til duften af roser,
til lyden af tenorer, som søger at deflorere
den stjernemyldrende sommerhimmel.

Som at stå med et brev i hånden
og vente på, at de får bygget
et posthus.

- Peter Poulsen.

mvh
Simon

Endnu ét fra billedkælderen, eller hvor nu så levende et materiale opvokser:

Skitse i oktober

Bugserbåden er fregnet af rust. Hvad laver den her så langt inde
i landet?
Den er en tung, slukket lampe i kulden.
Men træerne har vilde farver. Signaler til en anden bred!
Som om nogle ville hentes.

På vej hjem ser jeg blækhattene skyde op gennem græsplænen.
De er de hjælpesøgende fingre på en
der har hulket længe for sig selv i mørket dernede.
Vi er jordens.

- Tomas Tranströmer.

mvh
Simon