Hej igen

Du er på ingen måde anmassende, Simon :))
Jeg er altid åben for en anderledes udsigt til livsindsigt ... levende og åben for et liv i bevægelse er jeg altid, og jeg har slet ikke sluppet ugletræet ... ;))


Det føltes ikke ubehageligt, snarere levende. Netop levende.
Det kribler i huden og op gennem sener og nerver. Han står og bliver opstemt.
Står med sin ugle på armen og er underligt glad. Og rolig.
Rolig som et træ, et stort udvokset træ, hvor ugler holder til.
Sådan føler træet det, når noget sidder i det.


Sådan står det og bliver kildret af fuglefødder og er glad af det.
Sådan midt i nattetågen, der strømmer hvidgråt og køligt om alle ting.
En tåge at gro i med sine fugle.
Han mærker, hvor fast han står, og hvor dybt rødderne går under ham.
Hvor sikkert alt er i træets verden.
Hvor trygt for ugler…

Knud Holst

***

VIDSTE DU
at hornugleungers øjne er orange
nøjagtigt den samme orange
som lava og knitrende tillid
at de ligner gløder fra skjulte jægeres cigaretter når de
tumlende
hopper ud fra træer når de
prøver deres vinger om natten

Lone Hørslev

Med ugleøjne i aftenmørket
RoseMarie

Ugletræet er nu sluppet og sat fri. Men døren er altid åben for ugler i mosen ... og andet :))

Tænd lys for drømmen. Skumringstimen kalder.
Den største drøm er uden tid og alder.

Tænd lys for dem, der sover blidt erindret
bag alt det onde, der har overvintret.

Tænd lys for fred på jorden. Værn om flammen.
Vi får kun fred, hvis vi tør leve sammen.

Tænd lys for krigens ofre i dag,
for flygtende og undertrykt og svag.

Skal livet ånde frit, må det fornyes.
Tænd lys! Tænd lys!

Halfdan Rasmussen

Med tændte lys
RoseMarie

Mere Højholt og flere grin :))

https://www.youtube.com/watch?v=ONHGcV6oE6k

Hej i natningen, RM...

Lone Hørslevs fascinerende billede af antændte hornugleøjne, får én til at stirre ind i natten og se modet på redekanten udfolde sig i det uendelige; og med hvilken følelse, at mærke hvordan vinden bærer én lydløst henover spisekamret - Ikaros, sku' min ugle hedde, men allerede tanken satte hende fri...;)

Havet glider rødmende
ind i solens ild,
aften ånder salt
mod morgens vind...

*

Man ka snart få brug for en slurk Rifbjerg, bare at åbne for hanen, der galer...

Tømmermænd

Hjertets anstrengte tappenstreg
på denne skæve morgen
hvor man retter på værelsets udseende
som på et billede der ikke hænger lige.

Igår var skæg.
Husker du ham der drak øl gennem næsen?
Var det mig?
Nej, det var mig der bed Kirsten i armen!

Lykkelig stund hvor vi er sammen i sengen
med hoveder som søderskudte banegårde.
Fugle flyver så frit om vort hus,
solen skinner, det er lyrik!

Og her ligger vi med lune tømmermænd.
Med Florence Nightingales' milde krimkrigsøjne
stirrer to albyler på os:
Nåde for den lette brigade.

Ad Hekkenfeldt til med K.F.U.M. og Danmarks Flora
hvad er en ærlig brandert ikke værd i maksimaltider som disse?
Heste i stalden er vi nu
vore vældige tunger kræver morgenvanding.

Ah, Niagara i badeværelset
med lange sugende drag går vi ind til vandorgiet
tømmermænds privilegium.
Vore ender står spændte som hesterumper ud i værelset
når vi drikker.

Og så tanken om den lange, ugidelige grå
dejlige søndag foran som en behagelige rejse.
Lægger hovedet tilbage i puden og priser Lundstrøm:
Store syner, opstilling med karaffel og glas,
langstrakt og underligt!

Ved siden af mig ligger den rareste klukflaske,
Du Inge, bedste stykke almuekultur og fuld af kluk.
Godt at favne dig, du klarøjede snapsting,
andendagens bedste hivert.

- Klaus Rifbjerg

Højholt står ved siden af Hans Henrik Mattesen, som to gode venner der holder reolen og hinanden oppe; man hører næsten grinet, da han fortæller, hvordan venner der kender ham godt, tydeligt ser slægtskabet...;)
Ja, han hører bestemt også til dem jeg kan få brug for, hvorfor det er godt, at også hans ører står i reolen og ser interessante ud - og hvor ka' de med tiden blive store, et øjeblik anes et kolossalt vingefang, men han kom jo også vidt omkring.

Vintersøvnens rige

I vintersøvnens rige er glasklart og koldt

I stilheden står ildfluer og irgrønne knælere
fikserede af sekunders frostfald
som i montrer af dis

med strittende vinger
standsede i vinkler
mellem indfoldede og flugt

vi kunne være de sidste levende
på Museet for Forsøg med Søvn

- Camilla Deleuran.

Bedste vinterhilsner
Nissen

Hej Simon

Ja, jeg kunne altså ikke stå for de der lysende hornugleøjne på kanten af reden. Modet og vingerne, som kan bære og forhåbentlig ikke helt slavisk følger myten om Ikaros med bål og brand og vinger, der gik op i røg ;)

Helt hernede ved jorden kan såmænd bare udsigten til nattehimmel og ugleøjne få en til at mærke vindens sus og det stille svæv på de bærende vinger ...


Udsigt fra et muldvarpeskud

Om dagen sidder uglen i træet,
en mølædt maske
som nogen henter hver aften
og går til karneval med. Men hvor? Der er ingen spor
af fest i nattemørket, ingen trommer eller
klarinetter, ingen kulørte lamper
der hopper op og ned mellem træerne, ingen dugvåde
dansepladser hvor græsset er trampet ned.
Det eneste, der sladrer om munterhed,
er de runde, tørre elglorte, som hver morgen ligger
i en ny orden og dermed røber,
at nogen har jongleret med dem i måneskinnet.

***

Foroven lærken.
Forneden alt det andet.

Eske K. Mathiesen



En sjov og lidt anderledes fortolkning og fremstilling af Ikaros myten

http://www.b.dk/kultur/flyvetur-med-myten


Bedste hilsner fra flyw'nissen
RoseMarie