1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej igen
Du er på ingen måde anmassende, Simon :)) Jeg er altid åben for en anderledes udsigt til livsindsigt ... levende og åben for et liv i bevægelse er jeg altid, og jeg har slet ikke sluppet ugletræet ... ;))
Det føltes ikke ubehageligt, snarere levende. Netop levende. Det kribler i huden og op gennem sener og nerver. Han står og bliver opstemt. Står med sin ugle på armen og er underligt glad. Og rolig. Rolig som et træ, et stort udvokset træ, hvor ugler holder til. Sådan føler træet det, når noget sidder i det.
Sådan står det og bliver kildret af fuglefødder og er glad af det. Sådan midt i nattetågen, der strømmer hvidgråt og køligt om alle ting. En tåge at gro i med sine fugle. Han mærker, hvor fast han står, og hvor dybt rødderne går under ham. Hvor sikkert alt er i træets verden. Hvor trygt for ugler…
Knud Holst
***
VIDSTE DU at hornugleungers øjne er orange nøjagtigt den samme orange som lava og knitrende tillid at de ligner gløder fra skjulte jægeres cigaretter når de tumlende hopper ud fra træer når de prøver deres vinger om natten
Lone Hørslev
Med ugleøjne i aftenmørket RoseMarie
|
|
|
|