Nu vi langsomt men ganske absolut nærmer os nulpunktet, og måske derfor ka’ håbe snart at få snekastende træer at se, ku’ man jo synge Lorelei for efteråret med Heine, vandrefuglens absolutte nulpunkt:

Mein Herz, mein Hetz ist traurig,
Doch lustig leuchtet der Mai;
Ich stehe, gelehnt an der Linde,
Hoch auf der alten Bastei.

Da drunten fliesst der blaue
Stadtgraben ind stiller Ruh’;
Ein Knabe fährt im Kahne,
Und angelt und Pleift dazu.

Jenseits erheben sich freundlich,
In winziger bunter Gestalt,
Lusthäuser und Gärten und Menschen,
Und Ochsen und Wiesen und Wald.

Die Mägde bleichen Wäsche,
Und springen im Gras herum;
Das Mühlrad stäubt Diamanten,
Ich höre sein fernes Gesumm’.

Am alten grauen Turme
Ein Schilderhäuschen steht;
Ein rotgeröckter Bursche
Dort auf und nieder geht.

Et spielt mit seiner Flinte,
Die funkelt im Sonnenrot,
Er präsentiert und schultert –
Ich wollt’, er schösse mich tot.

- Heinrich Heine.

I brev fra samme herre (1840):

I grunden, hvad er dybt? Er gruben dy-
bere end det flade spejl, der reflekterer
den med dens dybeste dybde?

*

Anderledes højstemt og smukt, fra Anubis:

Cypresser under natlig himmel

Føl Jorden ulme under tynde Saaler,
mens Penslen jager hvileløs af Fryd,
og Synet som en Brændeglas samler Straaler
fra Himmelrummet, fyldt af Lys og Lyd,
som sorte Flammer stiger højt Cypresser
og Stjærner raser, rykket nær, som Hjul,
for Sjælen lagt paa haarde Skaberesser
er intet Hjem mer, intet naadigt Skjul;
den skuer Rummet, vældigt, uformidlet,
den hamres sprængt i Stjærnehjulets Billed
og straaler vildt, umenneskelig sand
som Stjærner er; saa maler han besat
til ør Cikadelarm den lange Nat,
en salig, søvnløs, gudsforstyrret Mand.

- Thorkild Bjørnvig.

*

Endnu en højsang, fra Mod & Andethed:

Øjenlåget

Øjenlåget er en tynd hud af bark,
en tynd skrift står dér,
utydelig, usikker, altrummende.

*

Helt solsort

Halvt sne halvt regn
helt solsort
fordybet
i klang

Bakkens linjer
skybuer
hård luft
og en stemme

Det pisker mod øjnene
fløjtende
det er helt af tid
og udenfor

Selvkredsende
uden selv
halvt sne halvt regn
helt solsort

- Poul Borum

mvh & nisselig søndag ;)
Simon

Hej Simon

Jeg tror nisserne er på vej ud af deres gemmer. Hav øjne og ører på stilke for de er der, før end vi ved af det :))


Heerup

Op af græs
vokser nisser
mellem ukrudt smiler
fuglene af sten.
Se der ved bjørneklo
skarntyde
rundt og leende
et ansigt skyder frem
entusiastisk og affabelt
opstemt, glubende og
venligt skuffet
mellem ugræs:
Kunstens egen lille nisse,
det er Knud.

Klaus Rifbjerg

Nisseligst
RoseMarie

Hej RM..

Ja jeg lurer også på himlens mave, om den mon ikke er fyldt med de mest pragtfulde små fnug..;)

Historien

Den så så fin ud i sin pose for et par år siden
nu er den grimt støvet til.
ikke andet at gøre end at stikke hovedet derned
som en hund. Den glemmer ikke. Den er ikke bange
for sine egne spor.
Den graver dem frem – forsigtigt som en arkæolog – og
så pisser den på dem. Besegler dem en gang til.
Den skal ikke have kort til automaten. Den smider ikke
alting væk så snart batterierne er brændt ud.
Den dyrker intet forbrug af sorte reklamehuller. Den sender
ingen
e-mails fra Mongoliet. Den styrter ikke
hovedløst rundt efter ungdom mistet for evigt. Den er
fra et andet land.

*

Da jeg var barn
var alting enkelt
Jeg tvivlede ikke
på noget som helst
Mennesker var
og dyr
og planter
og ting som de var
til jeg mødte tvivlen
Det var poesien
der viste mig den
tror jeg nok
Dens forstillelser
dens affekterthed
dens naturlige skønhed
når den er mest
tvivlsom og fremmed
Det er månen
spejlet i søen
der er mig liv

*

Spændt som en hund
der venter på mad

*

Jeg blir ikke ramt af sorg
den er der hele tiden
Jeg forsker i den hver nat
og hvis forskel opstår
er den glæde
De vandre til håbe som Kingo
de følgis og ad og med kalket ansigt
blir klovnen hvid
Men den nedbrændte træstub med solsort
er altings fløjtende hjerte

- Peter Laugesen.

*

Bekendelseslitteratur om forældre skrevet af børn, hældt på ølflasker og solgt som biodynamisk selvterapi, som rideturen på ryggen af den far der aede barnets: når han er død, vil han ikke brokke sig over en offentlig dissektion; det vigtigste er jo, trods alt, at fremvise hans organer for verden, der selv kan se hvor ærlig man kan være, for 240 kroner, som fars anstændige skygge.

I Onkel Danny fortæller på talløse opfordringer findes en mageløs lille historie, fyldt med liv og forældres overgivelse, Kære lille Lotus, hedder den.

mvh
Simon

Hej Simon

Jo, jeg tror også, at himlen smager herligt af snefnug :))
Hold godt øje med de små glimt af nisser M/K her og der og alle vegne, for ser vi dem, så ved vi, at sneen er på vej ... og julen også :))

Selv på sådan en grå og kold novembersøndag eftermiddag, kan man glæde sig over at møde et par levende nisseøjne ...

https://www.dr.dk/tv/se/hugo-pa-bas/-/hugo-pa-bas

Nisseligst
RoseMarie

P.s.
Onkel Danny tager jeg med mig under armen, når jeg runder bibliotekshylden 99.4